Altså, grundlæggende er 'Hændelsen' en lille film om en ung kvinde, der kæmper for at få en abort på et tidspunkt, hvor det ikke er tilladt at abortere.
Det er naturligvis en seriøs krise – ingen tvivl om det – men som fortælling er det temmelig meget lige ud ad landevejen.
Når 'Hændelsen' alligevel er en halvstor genistreg, skyldes det måden, fortællingen bliver fortalt. Alt er så sindrigt konstrueret og så præcist sat i scene omkring unge Anne, at 'Hændelsen' også fremstår som et katalog over de vigtige tematikker og problematikker omkring abort.
Sex på hjernen
På et tidspunkt i filmen vil Annes veninde, Brigitte, der er særligt glad for fyre, lige vise sine veninder noget.
Hun sætter sig på sengen med en stor pude mellem benene og gnider underlivet frem og tilbage over puden. mens hun forklarer sin teknik for veninderne. Inden længe begynder hun at stønne, højere og højere, dybere og dybere. Pointen er klar. Unge kvinder har (også) en utæmmelig lyst, som de nogle gange skal have piftet luften ud af. Men piger skal jo være pæne. Såvel i 1960'ernes Frankrig som i dag.
I et par andre scener bliver det understreget, at både unge mænd og kvinder har sex på hjernen. Forskellen er bare, at mænd kan lufte deres hormoner frit og springe på hvad som helst. Kvinder skal derimod hele tiden være i kontrol og passe på.
I en fjerde scene bliver Anne snydt af en læge, der foregiver at hjælpe hende. I den sammenhæng får vi at vide, at hovedparten af franske læger i 1960'erne ikke mente, at kvinder skulle råde over deres egen krop og deres fremtid. Det var kulturelle og religiøse konventioner, der bestemte – ikke et rationalt forhold til en graviditets konsekvenser. Sådan er det som bekendt stadig flere steder i verden i dag – ikke mindst i USA.
I en femte scene opsøger Anne den unge mand, der gjorde hende gravid. Han er ked af det – han troede, han passede på. Det er ikke alle unge mænd, der gør det.
I en sjette scene vil Annes lærer på universitet gerne vide, hvorfor hun har været så ukoncentreret i en lang periode. "Har du været syg?" spørger han. Anne kan naturligvis ikke fortælle sandheden, men svarer kort. "Ja, med den sygdom, der gør kvinder til husmødre".
Voila! Kompleksiteten omkring abort er på begavet vis pakket sammen i en lille historie.
Sygdommen, der gør kvinder til husmødre
Netop sygdommen, der "gør kvinder til husmødre" er sagens kerne for Anne – og for forfatteren Annie Ernaux, der selv oplevede det samme, da hun var ung i 1960'erne, og som har skrevet den roman, der er forlæg for filmen.
Anne har andre planer for fremtiden. Hun vil uddanne sig og skrive. Hun har ikke tænkt sig at passe et barn, der skal vokse op og opdage, at det ikke var ønsket, bare fordi dele af samfundet har fundet på et dogme.
Unge Anamaria Vartolomei er fremragende som kvinden i midten, Anne, der sårbart, men selvsikkert, insisterer på at leve sit eget liv. Instruktøren Audrey Diwan har nærmest konstant kameraet hængende på skuldrene af Vartolomei, uanset om hun er på universitet, er til fest, i bad, diskuterer med mere ærbare veninder eller har sex (hun er jo alligevel gravid i forvejen).
Det kan godt være begivenhederne og historien fandt sted for 60 år siden, men ingen, der ser den her lille knyttede næve af en film, kan være i tvivl om, at kravet om fri abort lever og har det rigtigt godt.