- Vi mennesker er mere bevidste om moralske og etiske spørgsmål end nogensinde før, siger den svenske instruktør Ruben Östlund, der er aktuel med sin nye film ’The Square’.

Filmen, der tidligere i år vandt Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes, har danske Claes Bang i hovedrollen som den højtprofilerede kurator Christian, der har det kreative lederskab på et stort kunstmuseum i Stockholm.

Han har det rette velsyede grå jakkesæt, de lige tilpas avantgarde, røde briller og de helt rigtige, politisk korrekte holdninger.

På mange måder er han et skarpt optegnet billede på det moderne, civiliserede menneske med de høje moralske standarder.

Der er bare ét problem.

Dem kan vi moderne mennesker ikke altid leve op til.

Vores selvbillede går frem for alt

Det moralske kompas udfordres i ’The Square’ helt konkret af det kunstværk, der har lagt navn til filmen.

Et kvadratisk felt markeret i brostenene på pladsen udenfor kunstmuseet, der præsenteres som et sted, hvor alle har lige vilkår. Her kan hvem som helst bede om hvad som helst, og de forbipasserende er forpligtede til at indfri det.

Kunstværket er en påmindelse om – og en test af - de idealer, vi mener at leve under i det moderne velfærdssamfund.

For ét er, at vi gerne vil det gode og rigtige, men måske er vi knap så gode til at gøre noget konkret ved det.

Ruben Östlund mener, at de rette humanistiske holdninger i dag i handler mere om at skabe og opretholde et bestemt selvbillede, men at det straks er sværere at omsætte det til egentlig handling.

- Det er som om, vi er dårligere til at organisere os, siger han.

- Og dermed er vi også mere alene i vores kamp med de her overvejelser. Så vi farer vild i dem, samtidig med at vi er fuldstændigt besatte af dem.

Ruben Östlund identificerer sig meget med filmens hovedperson, og derfor er det også sig selv, han trykker lidt på maven, når han udsætter filmens hovedfigur Christian for en hel del udfordringer.

- Jeg var interesseret i at spørge mig selv: Hvornår ville jeg krakelere? Hvornår ville jeg mislykkes i at leve op til mine holdninger?

Filmen er en form for sociologisk studie af det øjeblik, hvor vi mislykkes. For i det mislykkede ligger også nøglen til at blive klogere, mener han, og dermed måske også til at kunne håndtere en given situation anderledes.

Derfor befinder Christian sig også pludselig i en situation, hvor hans liv på tragikomisk vis falder fra hinanden på alle leder og kanter.

For hvordan reagerer den moderne mand, når han bliver trængt op i en krog af alt fra børn, en tigger på gaden eller i relationen mellem kønnene?

Revolution og rullende hoveder

- Vi befinder os i en tid, hvor det er ret interessant at være mand, siger Ruben Östlund og uddyber:

- Hvis du ser bare 10-15 år tilbage i tiden, så var det nok at identificere sig som menneske, men i dag kræves det jo, at jeg identificerer mig selv som mand. Og det oplever jeg egentlig som værende ekstremt truende, ligesom om: ’Skal jeg stå til ansvar for de strukturelle problemer, vi har i et patriarkalsk samfund?’. Individet får i højere grad lov at tage skylden for de strukturelle problemer, vi har. Og det er jo interessant.

I øjeblikket oplever vi med sagerne, der deles under hashtagget #metoo, hvordan magtfulde mænd én for én fældes af anklager om sexchikane og overgreb.

Ruben Östlund kalder #metoo-bølgen for en form for revolution, men alligevel synes han, det er ubehageligt at se på.

- Det her kollektive, ekstremt uciviliserede raseri mod individer, der har været uciviliserede, det er jo det mest uciviliserede i vores tid, synes jeg.

- Jeg synes, det vidner om et meget individualistisk syn på verden. For hvis det her skal løses rigtigt, så er det jo en strukturel forandring, der skal til. Omvendt var sagerne måske ikke kommet frem i lyset, hvis ikke de var blevet ført den vej. Så kampagnen kan måske lede dertil. For at få en forandring, skal der måske rulle nogle hoveder.

Og pludselig kommer der en abe ind

At angribe uciviliseret opførsel med uciviliseret opførsel er netop, hvad der sker i ’The Square’, da performancekunstneren Oleg (spillet af Terry Notary) lykkedes med at skubbe det civiliserede menneske ud over kanten.

Under en fin middag på kunstmuseet lammer Oleg, som grænseløs abefigur, de designerklædte gæster under en fuldstændig ustyrlig seance. Alle som én stivner de, slår blikket ned og griner nervøst af situationen.

For det civiliserede menneske lever efter nogle nøje tillærte spilleregler, som han bryder. Og da han endelig rammer gæsternes grænse for tolerance, er reaktionen ukontrolleret uciviliseret.

- Aben er jo med i filmen som en påmindelse om, at vi er dyr med drifter, og det driver os i virkelig høj grad, samtidig med at vi vil være civiliserede og leve op til den kultur, vi lever i, siger Ruben Östlund.

Derfor er der egentlig heller ikke noget mærkeligt i, at en chimpanse pludselig går igennem entreen hjemme hos den kvindelige journalist Anne, som Christian er havnet hos efter en fest.

- Jeg læste manuskriptet igennem i slutningen af skriveprocessen og opdagede, at der manglede noget, siger Ruben Östlund om den abe, der øjeblikket efter sætter sig i sofaen og tegner med farvekridt.

- Filmen var ligesom lidt for tryg, og jeg havde jo allerede det her abe-tema. Og så tænkte jeg: Hvorfor skal Anne (spillet af Elisabeth Moss, red.) egentlig ikke have en chimpanse derhjemme?

- Og det føltes bare helt rigtigt. Alle film burde have en abe med.

- Det bryder med kontrakten med beskueren, for nu kan hvad som helst jo ske.

'The Square' kan opleves i biografer landet over fra i dag.