'Pagten', 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære', 'Liberty' og 'Lykke-Per'. For slet ikke at tale om alle Jussi Adler-Olsens krimier.

Når man skal liste stakken af bare danske romaner, der med succes er blevet omskrevet til enten film eller serier i de seneste år, er listen lang. Virkelig lang.

På den internationale scene er det i øjeblikket sci-fi-succeser som Apple TV+-serien 'Foundation' og den netop annoncerede opfølger til hittet 'Dune', der trækker overskrifter og store forventninger.

Og boghylden bugner af bøger, der også skriger på at blive filmatiseret.

I hvert fald hvis du spørger Julie Rasmine Larsen, der er bogblogger på litfix.dk, og som nederst i artiklen giver dig sine fire bud på bøger, hun selv drømmer om at se på det store lærred.

Hvordan går man fra bog til film?

Men hvordan gør man egentlig en god bog til en lige så god film eller serie?

Det er ikke sådan lige til, hvis man spørger Søren Sveistrup.

Han er selv uddannet manuskriptforfatter, hvor han særligt er kendt for at stå bag DR-serien 'Forbrydelsen'. Senest er hans egen debutroman blevet til en stor Netflix-succes, nemlig krimiserien 'Kastanjemanden'.

- Der findes klart bøger, der er lettere at filmatisere end andre. Det er der ingen tvivl om, slår han indledningsvist fast.

Men uanset sværhedsgraden, så er der altid særligt én udfordring, som alle manuskriptforfattere og instruktører står overfor.

- Den store forskel mellem bøger og film eller serier er, at der i bogen er en fortællerstemme, der fortæller om alt fra farven på huset til karakterernes indre liv. Den mulighed har man som regel ikke på film.

Derfor er det også ekstra vigtigt at fange den atmosfære og stemning, der i bogen, når den skal transformeres over til lærredet, mener han.

- Som seer leder man forventningsfuldt efter den følelse, man sad med, da man læste bogen. Snydes du for den, så kan du ikke bruge filmatiseringen til noget.

Har du læst en blodig krimi, må du altså ikke snydes for den snigende følelse af frygt, ligesom du heller ikke må snydes for tårer i filmatiseringen af det store drama, der side efter side fik dig til "at græde snot".

Et eksempel på, hvordan det gøres traditionelt og godt, er ifølge Søren Sveistrup filmatiseringen fra 1993 af Hans Scherfigs roman 'Det forsømte forår', der udkom i 1940.

Romanen handler om ungdomslivet, et hårdt skolemiljø og ikke mindst den strenge lektor Blomme på Metropolitanskolen i København, og den har siden udgivelsen indgået på mange pensumlister.

- Som forfatter beskriver Scherfig i bogen meget ekstrovert, hvor koldt og kynisk miljøet er, og hvor lidt varme og følelsesliv der er på skolen.

I filmen, som er instrueret af Peter Schrøder, er det derimod de visuelle virkemidler, der fortæller samme historie.

- Her kan man stille kameraet på en bestemt måde, man kan have et produktionsdesign, der afspejler, hvordan forfatteren har set miljøet, sådan at du som tilskuer nu rent visuelt får det indtryk, som stemmen i bogen før gav dig.

To forskellige måder at fortælle historier på

Men det er en svær øvelse.

- Der findes flere eksempler på forfattere, der enten er udvandret eller slet ikke mødt op til premieren af filmatiseringen af deres bog, fortæller han.

- Man bliver nødt til at acceptere, at film og bøger er to vidt forskellige medier – og dermed to forskellige måder at fortælle historier på.

Personligt har han haft den fordel, at han er uddannet manuskriptforfatter, og at han desuden selv var hovedforfatter sammen med Dorte Høgh på seriemanuskriptet, da hans egen roman, 'Kastanjemanden', skulle transformeres fra bogstaver til billeder.

Desuden bar romanen i forvejen præg af, at den var skrevet af en manuskriptforfatter, forklarer han:

- Det er så tydeligt i det, jeg skriver, at jeg har lavet tv og film. At jeg er fra denne her tid.

Af samme grund er det en helt anden – og større – udfordring at filmatisere ældre værker som eksempelvis 'Kongens Fald' af Johannes V. Jensen fra 1901, mener han.

En dansk 'mester' i filmatisering

En af de bedste filmatiseringer, der også ofte fremhæves som én af de bedste film, er, ifølge Søren Sveistrup, fængselsdramaet 'En verden udenfor' fra 1994, som er baseret på Stephen Kings 'Rita Hayworth and the Shawshank Redemption' fra 1982.

- I bogen er der en fortællerstemme, hvilket man i filmen har transformeret til Morgan Freemans stemme. Og det fungerer rigtig godt i filmen, selvom man mange gange tidligere har set eksempler på, hvordan en voice-over ikke kommer til at flyve.

Og skal vi kigge i vores egen filmiske andedam, mener Søren Sveistrup desuden, at vi herhjemme har en "mester" til netop den svære disciplin at filmatisere bøger: instruktør Bille August.

'Pagten', 'Lykke-Per', 'Pelle Erobreren' og 'Åndernes hus'. Ja, faktisk tæller Bille Augusts film, som er baseret på bøger, tæt på 20 stykker i løbet af de sidste knap 40 år.

- Han er klart en af de bedste. Han formår at gøre det til sit eget, mens han stadig har en stor loyalitet til bogen, som han tager med over i filmen. Uden at det bliver en en-til-en oversættelse, mener Søren Sveistrup, der roser Bille August for at skabe "et sjæleligt slægtskab" mellem bogen og filmen.

- Det er han en mester til.

Manuskriptforfatternes indtog

Selvom der stadig dukker filmatiseringer af bøger op på streamingtjenesterne, tv-stationerne såvel som biografplakaterne, ligger deres enevælde inden for dansk filmhistorie nogle år tilbage.

Det mener i hvert fald Søren Sveistrup.

- Filmatiseringer af bøger har været meget vigtigere for danske biografer og tv-stationer tilbage i 1980'erne og starten af 1990'erne, end de er i dag.

For i 1990'erne begyndte der at dukke manuskriptforfattere op, som skabte originalmanuskripter, der konkurrerede på lige fod med bøgerne, forklarer han, og nævner blandt andre Kim Fupz Aakeson og Anders Thomas Jensen som nogle af frontløberne.

- Der er kommet generation på generation af manusforfattere, der nu er i stand til at bære fortællestyrken i biograferne og i tv-serier, siger Søren Sveistrup.

Selvom vi i dag har en stor gruppe af talentfulde manuskriptforfattere, der kan give romanerne kamp til stregen, så er der stadig masser af bøger, der skriger på en filmatisering.

I hvert fald ifølge bogblogger Julie Rasmine Larsen.

Herunder er fire romaner, hun selv håber at kunne se på en skærm i nær fremtid.

1. Den prisvindende danske ghetto-basker

'Planen' af Morten Pape (2015).

Den prisvindende forfatterdebut fra Morten Pape står højt på listen over romaner, der fortjener en filmatisering, hvis man spørger bogblogger Julie Rasmine Larsen.

- I 'Planen' følger vi Morten, der vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager i 90'erne.

- Blandt de kolde betonkasser med huller i vinduerne og stier med utallige lappeløsninger, ujævne fortove og skudhullerne i værtshuset, vokser Morten op i et miljø præget af vold og kriminalitet.

- Pape skildrer også et autentisk og troværdigt tidsbilledet af 90'erne med alt, hvad det indebærer af Robinson-ekspeditionen, Buffalo-sko, Iceman-trøjer, Dj Alligator og Eiffel 65, Giorgio Armani parfume og Eastpak-tasker, fortæller Julie Rasmine Larsen

- Som barn af 90'erne nød jeg tilbageblikket, og jeg kunne virkelig godt forestille mig denne coming-of-age-fortælling fortalt som film.

2. Den tabte ungdom

'Pasfotos' af Einar Már Gudmundsson (2017).

- Pasfotos er en rejse med islandske Einar Már Gudmundsson tilbage til de norske fjelde og 1970'ernes frie ungdom – og så er det en af de bedste erindringsromaner, jeg har læst, indleder Julie Rasmine Larsen.

- Romanens jeg-fortæller, Halli, Harald Markus Olafsson, ser tilbage på den svundne sommer, da han var en ung digter, og verden stod åben for ham med drømmene intakte og idealerne store.

- Da jeg læste den, tænkte jeg flere gange, at jeg gerne ville se den filmatiseret. I miljøbeskrivelserne minder den i øvrigt om Annie Proulx' 'Brokeback Mountain' og i tematik om Patti Smiths selvbiografiske 'Just Kids'.

3. Langt mere end 'bare' en børnebog

'Mumleby'-bøgerne af Elvira Fragola, (2016-2017).

- Elvira Fragola har med sin skarpe pen og stemningsfulde ord skabt et helt Astrid Lindgren-lignende univers med sine 'Mumleby'-bøger, én for hver årstid, siger Julie Rasmine Larsen.

- Fragola viser fra første side sin store kreativitet og fantasi og har med den skabt et helt eventyrligt univers.

- 'Mumleby'-bøgerne er langt mere end bare børnebøger. Det er bøger fyldt med smukke illustrationer, velskrevede fortællinger, et helstøbt univers og komplette karakterer, men også gennemtænkte spil og opskrifter på mad og legetøj, som børn kan hygge sig med hele året, forklarer Julie Rasmine Larsen.

- Jeg ville elske at se alle Fragolas 'Mumelby'-bøger komme til live på det store lærred.

4. Sherlock Holmes møder Outlander

'Al kødets gang' af Ambrose Parry (2018 på dansk).

- Forfatterparret Chris Brookmyre og Marisa Haetzman står bag pseudonymet Ambrose Parry, som har skrevet en barsk og hæsblæsende roman om mord, penge, magt og lægevidenskab i 1840'ernes Edinburgh med afsæt i den medicinstuderende Will Raven og tjenestepigen Sarah Fischer.

- Det er Sherlock Holmes møder Outlander. 'Al kødets gang' har alt det, en historisk kriminalroman skal have: fængende sprog, alsidige karakterer og et spændende plot.

- Siden jeg læste seriens første bog, har jeg drømt om en filmatisering. Vi har fået en snert af samme stemning med krimi-serien 'En sag for frøken Scarlet', men historien om Will og Sarah kan altså også noget, slår Julie Rasmine Larsen fast.