- Godt, du ringede! Jeg er lige lidt forsinket, men jeg skynder mig!

Det er filminstruktøren Josefine Kirkeskov, der skynder sig, og hun har travlt for tiden.

Hun er aktuel med debutspillefilmen ’Lifeboat’ på filmfestivalen Cph Pix.

Josefine Kirkeskov fortæller, at hun har et hurtigt sprog nogle gange. Det kan man mærke, for hun snakker og gestikulerer fra det sekund, hun hopper af sin damecykel, og de brune snøresko rammer asfalten.

Vi er en smule bagud i tidsplanen, men Josefine Kirkeskov synes, at der altid er tid til kaffe. Selvom vi står på en helt almindelig gade i København, kan man sagtens se hende for sig i gang med at styre et filmset.

Josefine Kirkeskov er utrolig spændt og synes, at det er angstprovokerende, at publikum skal se hendes film, men det er faktisk slet ikke en livslang drøm, der går i opfyldelse for den unge filminstruktør.

Planen var et liv som journalist, men da hun ikke var god til at stave, indså hun, at det ville blive op ad bakke. Så ville hun være økologisk landkvinde, derefter landskabsarkitekt, men én ting har været gennemgående i Josefine Kirkeskovs liv.

- Jeg har altid villet fortælle historier. Det var fantastisk at finde film som en platform for det, hvor man kombinerer enormt mange forskellige kreative udtryk, siger Josefine Kirkeskov.

- Dér kunne jeg få lov til at være den, der sætter mennesker sammen til det, som de er virkelig dygtige til. Den kuraterende opgave samtidig med, at man er den, der har en vision om, hvordan det skal være, det elsker jeg.

Josefine Kirkeskov troede ikke, at man kunne blive filminstruktør. Men da hun prøvede at sætte sig ind i det praktiske filmarbejde, begyndte det at føles inden for rækkevidde.

- Jeg var meget målrettet, da jeg fandt ud af, at jeg var god til at lave film. Jeg har drømt om andre ting, der kunne være sjove at inddrage enten i mine filmprocesser eller lave ved siden af, men lige nu går det godt.

- Jeg bruger mere tid på at tænke eksistentielt over: Hvad skal jeg med mit liv? På alle mulige måder. Mere end det egentlig er frygten for, at jeg ikke kan leve af at lave film.

Intens tur i Josefines 'Lifeboat'

I Josefine Kirkeskovs debutfilm ’Lifeboat’ tager et kærestepars romantiske ferie til søs en alvorlig drejning, da de redder en kvindelig syrisk flygtning og beslutter sig for at sejle hende til Italien.

Filmen blev næsten kun optaget om bord på en sejlbåd og var en meget intens oplevelse for Josefine Kirkeskov, selvom det ikke er første gang, hun står i spidsen for et filmhold.

- Der er sindssygt mange ting, jeg gerne ville have vidst, inden vi begyndte optagelserne, men selvom folk havde fortalt dem til mig, skulle jeg opleve det selv. Man vil gerne have alle de gode råd, men man skal også være et sted, hvor man kan omsætte det, siger Josefine Kirkeskov og fortsætter:

- Nu har jeg en masse gode råd til mig selv til næste film.

Holdet bag 'Lifeboat' bestod af kvinder, og de stærke samarbejder, der opstod, har haft stor indvirkning på Josefine Kirkeskov som instruktør.

- Det har gavnet mig meget. Vi var flere, der var mødre, som er en tematik i filmen. Der har været en stor sparringsbank i det.

Har mærket filmens emne på egen krop

Inspirationen til ’Lifeboat’ udsprang af instruktørens egne oplevelser.

Efter filmskolen tog Josefine Kirkeskov med en gruppe venner til Lesbos for at hjælpe de mange flygtninge på deres videre vej til Europa. Josefine Kirkeskov og hendes venner tog derned uden støtte fra en nødhjælpsorganisation og udførte, hvad hun beskriver som 'kaotisk hjælpearbejde’.

Deres tur blev fulgt af DR3, som sendte dokumentaren '7 dage på Lesbos' i 2015.

Inden hun tog afsted, var Josefine Kirkeskov i gang med et andet filmprojekt, men hun kunne ikke ryste sine oplevelser på Lesbos af sig.

- Jeg følte et behov for at arbejde med det tema, selvom jeg samtidig frygtede det og syntes det var enormt stort og angstprovokerende at sætte ind i en fiktiv ramme.

Samtidig var det for Josefine Kirkeskov et forsøg på at gøre en kæmpe konflikt nemmere at forholde sig til.

- Filmen giver ikke et svar på, hvad man skal gøre, men skaber et rum til at tænke over, hvad der sker, når man møder et menneske og pålægger det menneske sine egne ideer om, hvem de er. Det er godt, hvis man forholder sig mere åbent til dem, man møder.

- Vi skal være interesserede i hinandens historier, og hvad andre kommer med, i stedet for at lægge det, vi selv har med os, nedover dem.

Drømmer ikke om Hollywood

Josefine Kirkeskov glæder sig til at vise sin film og få publikums reaktioner på den.

- Jeg er utrolig stolt af filmen, men jeg er stadig ved at vænne mig til den som et færdigt værk, hvor jeg ikke længere kan rette til eller ændre hist og her. Processen stopper nok aldrig helt i mit hoved.

Det har bestemt heller ikke været et problem for Josefine Kirkeskov at finde projekter at give sig i kast med.

- Arbejdspanikken kan tids nok komme, men den er der ikke lige nu. Jeg har oplevet, at der er god energi omkring at få noget at lave.

Det er ikke drømmen om Hollywood, der driver Josefine Kirkeskov. Alligevel har hun sagt ja tak til at instruere to afsnit af streaminggiganten Netflix's serie ’The Rain’.

- Det er en stor produktion. Jeg går helt bevidst ind i at udføre en anden persons vision, men den vision kan jeg godt stå inde for, og jeg kan mærke, at de gerne vil bruge det, jeg kan.

Filmfestivalen Cph Pix slutter den 10. oktober.