Egentlig er det lidt mærkeligt.

Her har vi en lille og spinkel mand på 1 meter og 66. En ydmyg mand, der bare ville have lov til at skrive sin musik og som elskede sin kone højt gennem de 63 år, de var gift.

Når han stod i rampelyset og modtog folks hyldest, sank han sammen og bukkede ydmygt. Ofte brød han sammen i gråd.

Så rørt var den lille, ydmyge mand over at have glædet så mange.

Hvilken film skal han fejres med? En lille ydmyg sag? Nej da, et enormt monument af en film på 2,5 time, proppet med berømtheder, der slås om at levere det mest prangende statement om den lille mand.

'Han var den største af dem alle, og jeg mener ALLE - større end Beethoven og Mozart', mener motormunden Quentin Tarantino. 'Ingen forstod guitaren bedre end ham', udtaler Pat Metheny, der selv er verdensberømt guitarist.

'Han var sig selv, og alligevel var han altid en anden', lyder en udtalelse fra en kollega, der ser meget alvorlig ud, mens han siger det. Men hvad fanden betyder det? Det får vi aldrig at vide, men udsagnet er typisk for pompøsiteten.

I det hele taget er 'Ennio Morricone – The Maestro', den store dokumentar om den italienske komponist Ennio Morricone, en paradoksal størrelse. En voluminøs og prangende film om en lille og ydmyg mand.

Fint nok, lad os bare sige det

Endnu et af de enorme statements i filmen påstår, at ingen var bedre til at sætte musik til sine følelser end Morricone.

Fint nok, lad os bare sige det. Men hvad følte han så?

Det får instruktøren Giuseppe Tornatore ikke boret meget i. Tornatore er ellers selv til fals for de allerstørste følelser, hvilket film som ’Mine aftener i Paradis’ og ’Malèna’ har slået fast, men han bliver sjældent konkret i sin film om Ennio Morricone.

Tornatore fastslår, at Morricone var en mand, der følte meget for sin musik – endda så meget, at Morricones stemme skælver, når han fortæller om sin kamp for at få lov til at komponere frit.

Men hvad med den hjemsøgende, uhyggelige mundharmonika eller det brutale guitarriff i musikken til ’Once Upon a Time in the West’? Hvad havde Morricone dog oplevet, der kunne skabe så voldsomme stemninger?

Det er ikke, fordi Tornatore skal snage i Morricones privatliv, men følelser kommer jo af et levet liv.

Tvang sønnike til at trutte i trompeten

Hvad angår Morricones kærlighed til musik, kommer Tornatore forbilledligt tæt på. Fra de unge dage, hvor faderen, der selv var trompetist, tvang sønnike til at trutte i trompeten, og videre til de dage, hvor unge Morricone pludselig viste et stort talent for at komponere.

Og til de indflydelsesrige dage i avantgardeorkestret Gruppo di Improvvisazione Nuova Consonanza, der formede Morricones trang til at eksperimentere og omdigte filmmusikkens natur.

De bedste øjeblikke i filmen er i det hele taget de sekvenser, hvor Morricone selv får lov til at fortælle og formidle. Det er virkelig guf for Morricone-fans – eller fans af film og musik i almindelighed.

Det er fantastisk at se, hvordan Morricone brugte elementer fra kompositionsmusik og avantgarde til at løfte italiensk popmusik til vilde højder i 1960’erne – for eksempel i det komplicerede og alligevel forunderligt iørefaldende hit, ’Se telefonando’, sunget af vulkanen Mina.

Til gengæld går det helt over gevind, når Tornatore får noget nær 300 kendisser til at konkurrere om at overgå hinanden. Omtrent den sidste halve time af dokumentaren går kun ud på at få Bruce Springsteen, Quincy Jones, James Hetfield, Mike Patton, Clint Eastwood, John Williams, Hans Zimmer og Fanden og hans pumpestok til at fortælle os, hvor fantastisk Morricone var.

Jamen, det ved vi jo godt. Vi har selv hørt musikken.

Folder hans fabelagtige musik ud

Gid Tornatore havde skåret celebriteterne ned til en fjerdedel og givet dem fire gange så lang tid til at forklare sig i stedet for den evige strøm af prangende, men intetsigende one-liners, der udgør store dele af filmen.

Men altså, når Ennio Morricone får lov til at fortælle, går det rigtig godt. Så folder hans fabelagtige musik sig ud igen. Så kan vi høre, hvor særlig den er.

Og hvor fantastisk en kreativitet, der strømmede ud af den lille ydmyge mand.