Lang læderjakke, hurtige solbriller og et afgørende valg mellem en blå eller en rød pille.

Da Wachowski-søskendeparrets sci-fi-filmhit 'The Matrix' ramte biograflærreder verden over i 1999, blev en filmklassiker skabt.

Godt 22 år senere kommer den fjerde film i franchisen nu: 'The Matrix Resurrections'.

Men lad os først skrue tiden tilbage til dengang, hvor tilgangen til visuelle effekter for altid blev ændret, og hvor spørgsmålet om en rød eller blå pille vendte op og ned på vores forståelse af, hvad der er virkelighed – og hvad der er den sande virkelighed.

I hvert fald, hvis man skal tro filmens plot.

For 'The Matrix' var ikke bare endnu en sci-fi-film i rækken af hits som 'Robotmennesket', 'Mumien' og 'Star Wars Episode I: Den usynlige fjende', der udkom samme år.

Det var derimod en firdobbelt Oscar-vindende action-sci-fi-film med en filosofisk, eksistentielt tvist, som desuden hurtigt rykkede ind på diverse pensumlister.

Ikke kun på ungdomsuddannelser, men også hos visual effects-kunstnere, hvor den kompromisløse tilgang blev nærstuderet og rost.

- Du kan ikke forestille dig, hvor stort et helvede det har været at lave den film.

Ordene kommer fra danske Peter Hjorth.

Han er ikke bare fan af filmen, men er også selv prisvindende visual effects-kunstner, som har været tilknyttet filmprojekter for nogle af dansk films største instruktører som Lars von Trier, Susanne Bier og Thomas Vinterberg.

For ham blev 'The Matrix' en stor inspiration. Af flere årsager.

Da 'The Matrix' blev optaget, foregik det stadig på fysisk celluloidfilm og ikke digitalt som i dag. Det betød, at alle de vilde effekter, der gennemsyrer filmen, efterfølgende blev scannet ned over negativerne. Bid for bid.

- Det var en rimelig stor hurdle dengang. For slet ikke at tale om den type hardware og software, der var tilgængelige dengang.

Af samme grund var 'The Matrix' et imponerende stykke filmarbejde.

Men hvor mange talte om særligt én scenesekvens, de såkaldte "bullet time"-scener, hvor man i slowmotion ser karakteren Neo undvige kugler affyrret fra en pistol, så var det i stedet helhedsindtrykket, der blæste Peter Hjorth bagover.

- Tænk engang, at man kunne lave en hel film, hvor intet i den kunne have ladet sig gøre uden visual effects. Hvor det hele er bundet sammen af, at de knoklede som gale for at få det til at hænge sammen med visual effects. Det var en kæmpe inspiration, husker han.

Inspirerede også danske film

Faktisk hang der billeder af 'The Matrix' på hans inspirationsvæg, da Peter Hjorth nogle år senere arbejdede på Vinterbergs apokalyptiske sci-fi 'It's All About Love' fra 2003. Men ikke de billeder, du måske forbinder med 'The Matrix'.

- Vi optog alt i Danmark, men det skulle ligne New York. I 'The Matrix' er det, der skal forestille realplanen, eller hvad man skal kalde det, skudt i Sydney.

- I de scener, der foregår på eksempelvis kontorer, og som er skudt på et filmset, havde de derfor hængt store billeder af Sydney uden for kontorvinduerne. Men med visual effects så det virkeligt ud, forklarer han.

En teknik han derfor selv forsøgte sig med i 'It's All About Love', hvor store billeder af New York blev brugt på filmsettet i København.

Hvilket er bare en af mange detaljer ved 'The Matrix', som inspirerede til en ny brug af teknologi hos filmfolk verden over.

Og altså også hos Peter Hjorth.

Den legende og nyskabende tankegang har nemlig smittet af på flere af de projekter, han har været involveret i sidenhen. Som eksempelvis i den Oscar-nominerede Lars von Trier-film 'Dancer in the Dark' fra 2001.

- Der er en scene, hvor vi satte 100 kameraer op efter hinanden for at teste, hvad der ville ske. Resultatet blev, at vi kunne klippe en scene, hvor tiden går forlæns og baglæns.

Selvom inspirationen måske stammede fra 'The Matrix', slår han dog hurtigt fast, at der ikke er tale om et trick, de plankede fra filmen.

- Det var bestemt ikke meningen, at vi ville lave noget, der lignede 'The Matrix', griner han om musicalfilmen med den islandske sanger Björk i hovedrollen.

Det var derimod en ny tilgang og forståelse for visual effects, der var blev skubbet i gang med 'The Matrix', mener han.

- Det gik jo meget godt med 'The Matrix' – folk grinede ikke af den, selvom den var meget cartoony at se på med sine mange visual effects.

Derfor blev Hjorth heller ikke grinet ud af lokalet, når han selv foreslog, at man løste nogle af udfordringerne med visual effects.

- Særligt tankegangen om, at man faktisk godt kan skabe hele miljøer ved hjælp af visual effects, var ny.

Han slap dog ikke for et par jokende stikpiller i form af "skal du så også til at gå i lang læderjakker nu?" med henvisning til moden i 'The Matrix', husker han.

Det skulle han ikke.

Ældet med ynde?

Har du ikke set 'The Matrix' i flere år – eller nogensinde – så skal du ikke være bange for at blive skuffet, når du ser den i dag.

Det mener Peter Hjorth i hvert fald.

- Det ser faktisk også virkeligt godt ud i dag.

For håndværket er i orden. Den er godt fotograferet og belyst, forklarer han.

- Men kigger du på den i dag i en moderne biograf, vil du nok alligevel bemærke, at den er lidt uskarp i hjørnerne, og at det hele er kornet.

Fordi 'The Matrix' er optaget på film og ikke digitalt, har filmen desuden et old school look, som man desværre ikke længere ser på film i dag, forklarer han.

Hvilket står i kontrast til de actionbrag, der rammer det store lærred i de her år.

- Det er utroligt, så langt blockbusterfilmenes visual effects er nået i dag. Man kan så måske diskutere, hvad der er sket med den æstetiske kvalitet undervejs, men det er en anden sag.

I dag er der desuden opstået en vis mæthed, når det kommer til det, man i branchen kalder for "destruction porn" – altså storslåede scener, hvor særligt bygninger falder sammen eller sprænges i luften, forklarer Peter Hjorth.

- Men da 'The Matrix' udkom, var det stadig fuldstændigt friskt, og man var imponeret af en stor eksplosion og noget, der faldt sammen.

18 år senere...

Juleaftensdag får den fjerde film i fortællingen om Neo og 'The Matrix' så premiere på streaming – 18 år efter den tredje og seneste film i serien, 'The Matrix Revolutions'.

På rollelisten finder man stadig Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss, som henholdsvis Thomas A. Anderson/Neo og Trinity.

Men modsat de tre tidligere film i serien, så er det ikke længere Laurence Fishburne, der indtager rollen som den rebelske leder Morpheus. Den rolle er i stedet gået til Yahya Abdul-Mateen II.

Det er desuden den første film i serien, som ikke instrueres af begge Wachowski-søstrene, men derimod for første gang kun af Lana Wachowski. Lilly Wachowski ønskede ikke at være en del af holdet denne gang, fortalte hun tidligere på året til Entertainment Weekly.

Til at hjælpe sig med manuskriptet har Lana Wachowski i stedet fået hjælp fra forfatterne Aleksandar Hemon og David Mitchell. Sidstnævnte var desuden forfatteren bag sci-fi-romanen 'Skyatlas', som Wachowski-søstrene i 2012 filmatiserede med filmen 'Cloud Atlas'.

Hemon har tidligere arbejdet sammen med Wachowski-søstrene som forfatter på deres Netflix-serie 'Sense8'.

'The Matrix Resurrections' skulle have haft dansk biografpremiere den 22. december. Grundet nedlukningen af biograferne har filmselskabet Warner Bros. i stedet valgt at afholde digital premiere på filmen. Filmen kan således købes på SF Anytime fra den 24. december.