Jeg har virkelig lyst til at fortælle dig alt, hvad der sker i ’Fresh’.

Det må jeg selvfølgelig ikke. Det kunne jo være, du havde lyst til at se filmen, og ’Fresh’ er i høj grad skruet sammen af overraskelser – eller nok nærmere chokeffekter.

Den gør sjældent det, du forventer. Og når den gør det, er der også en pointe med det.

’Fresh’ leger med vores forventninger og vores forhold til filmkonventioner. Fx dukker forteksterne med filmens titel, listen over skuespillerne osv. først op efter mere end en halv time af filmen, på et tidspunkt hvor instruktøren Mimi Cave i dén grad har skiftet gear.

Den første halve time ligner en klassisk romantisk komedie. Det gør den sidste lille halvanden time ikke – i hvert fald ikke kun.

Og så siger jeg ikke mere.

Konstant kvalme i den sidste halvdel

Jeg vil dog godt afsløre, at jeg havde konstant kvalme i den sidste halvdel af filmen. Det sker ellers sjældent. Så sart er min mave ikke ovenpå tonsvis af film, ikke mindst gys og splat, men der skete noget, der gjorde den rundtosset.

Det havde noget med kød at gøre. Og det skyldes ikke, at jeg er vegetar, men snarere, at hovedpersonen Noa, en ganske almindelig ung kærlighedshungrende kvinde, havner i noget nær sit værste mareridt.

Som så mange andre dater hun løs i håb om at finde sig en kæreste. Men hun hader også hvert eneste øjeblik af det.

Ingen af de fyre, hun opstøver på diverse apps, er noget for hende. Heller ikke dem, der præsenterer sig med dick pics eller be’r hende om at sende nøgenbilleder.

Hun er ikke alene bekymret for at møde akavede typer, hun er i almindelighed bekymret for fremmede mænd. Hun kender til alle historierne om kvinder, der er blevet overfaldet eller bortført.

Hendes fantasi kan finde på de mest utrolige scenarier.

En lidt pinlig, men også sjov, gut

Men en dag står hun i den fredelige grøntsagsafdeling i supermarkedet, og pludselig dukker en lidt pinlig, men også sjov, gut op og begynder at fable om vindruer. Han får hendes nummer, de går på date og inden længe er der gået en halv time af ’Fresh’.

Så er det tid til at smide Noa ind i mareridtet …

I den henseende passer ’Fresh’ glimrende ind i en ny bølge af amerikanske film, der leger med klassiske filmgenrer mens de serverer et skarpt politisk budskab.

Jordan Peele har pakket raceproblematik ind i chokerende og syrede gys som ’Get Out’ og ’Us’. Emerald Fennells ’Promising Young Woman’ blandede romantisk komedie, gys og thriller i en aldeles uforudsigelig kritik af kønsroller. Og Craig Zobels ’The Hunt’ gjorde klassekampen til en syret actionfilm.

Overraskende og nye vinkler

Før i tiden ville den slags budskaber blive fremlagt redeligt og ordentligt, så alle kunne forstå den alvorlige pointe. Det kan bare blive så utrolig kedeligt – og ineffektivt.

Hvad med i stedet at se det hele fra overraskende og nye vinkler? lyder opfordringen fra en ny generation af filmmagere, og især Jordan Peele har haft stort held med at give racespørgsmål en friskhed med ’Us’, ’Get Out’ og ’Antebellum’, som han var producer på.

Mimi Caves ’Fresh’ er kønspolitik, som vi aldrig har set det før. Og formentlig heller ikke kommer til at se igen.

Den tager de største skrækscenarier om kvindeundertrykkende mænd og gør dem til håndgribelig virkelighed for Noa, som finder overraskende sider af sig selv. Det løber måske nok lige lovlig løbsk for Mimi Cave, der ikke holder sig tilbage i sine forsøg på at chokere. Men det er jo en del af legen.

Og bundlinjen er, at Mimi Cave virkelig leger den leg helt til ende, med velorkestrerede scener, en gennemtænkt brug af lyd og musik og en virkelig spændende skuespiller som britiske Daisy Edgar-Jones fra serien ’Normal People’ i rollen som Noa.

Og så siger jeg ikke mere. Bortset fra at du måske skal have en spand inden for rækkevidde. Og forbered dig på at spise grøntsager i et stykke tid.

Og velbekomme...