Det lader til, at virkelig mange Netflix-brugere har kastet sig over den interaktive film 'Bandersnatch'.
Internettet har i hvert fald summet med meninger og spekulationer om den interaktive filmoplevelse, hvori man selv via fjernbetjeningen eller markøren på computeren (alt efter hvor man ser den) skal vælge, hvilke beslutninger hovedpersonen skal træffe.
Den 'interaktive' filmoplevelse husker nogen måske i en lidt anden form fra de glade halvfemsere, hvor vi så en række af eksperimenter inden for genren, og hvor man blandt andet skulle ringe via sin fastnet-telefon for sammen med resten af seerne at vælge, hvilken afslutning man skulle se.
Dog er denne form for interaktivitet med konstante valg og mange mulige slutninger og scenarier, som vi ser i 'Bandersnatch', et stort set ubetrådt territorium, som på mange måder binder film og computerspil sammen, idet brugeren i den grad bliver udfordret på både moralen og tålmodigheden.
Så hvad kan vi forvente os af fremtiden inden for interaktive film og serier?
Hvor viser den nyskabende 'Bandersnatch' genrens begrænsninger, og hvor er der grobund for bedre oplevelser?
Jeg kommer her med fem punkter, som jeg håber, de gode folk hos Netflix vil tage kærligt og konstruktivt imod.
Udnyt crowdsourcing til alle os nysgerrige seere
Alle der ser 'Bandersnatch', når flere gange undervejs at tænke: 'gad vide, om jeg træffer de samme valg som alle andre?'.
Vi vil alle gerne være unikke, og selvom vi nok har på fornemmelsen, at skaberne bag filmen leger med os præcis, som de ønsker, så kunne det være sjovt at se, hvilke valg andre har truffet filmen igennem.
Det ville kunne inkorporeres på mange kreative måder. Hvad enten man får svaret, efter man har trykket, ligesom i en meningsmåling på nettet, eller om det er tilgængelig info efter filmen er slut, så kunne det være en fascinerende bonusinfo, og det kunne bidrage til hele den meta-oplevelse, som Netflix i forvejen har skabt med 'Bandersnatch'.
Større konsekvenser bag valgene
Noget, der lader til at frustrere nogle seere af 'Bandersnatch', er følelsen af, at de valg, man træffer undervejs, ikke har den helt store indflydelse på historien.
Ser man filmen nok gange, vil man før eller siden støde på blindgyder, hvor man enten bliver tvunget til at træffe 'det rigtige valg' eller bliver præsenteret for to næsten ens valg.
Jeg savnede personligt, at der var større konsekvenser bag mine valg, og med få undtagelser føles interaktiviteten i 'Bandersnatch' til tider mere som en fiks ide, end som om man reelt er med til at bestemme hovedpersonens endelige mål.
Konsekvenserne skal kunne mærkes, så oplevelsen bliver endnu mere intens.
Fortsæt som en anden hovedperson
En konkret måde, hvorpå man kunne gøre valgene mere spændende og forhøje intensiteten, ville være muligheden for at genopstå som en af de andre hovedpersoner i filmen – ligesom det er muligt i computerspillet 'Grand Theft Auto V'.
Det ville være en måde at fortsætte historien uden at underminere de valg, man træffer igennem filmen, og det kunne smelte det bedste fra filmformatet og serieformatet sammen, da et stort karaktergalleri vil give lidt samme følelse som for eksempel dramaserien 'The Affair', hvor man ser de samme scener fra forskellige figurers synspunkt.
Tilpas film og serier efter din personlige smag
På et tidspunkt i 'Bandersnatch' får man valget mellem at enten at høre popgruppen The Thompson Twins eller opsamlingsbåndet 'Now 2'. Det valg, man træffer, har ingen historiemæssige konsekvenser, men det er med til at afgøre, hvilken musik der spilles i afsnittet.
De her æstetiske valg åbner for en interessant mellemting mellem interaktive film som 'Bandersnatch' og de konventionelle, lineære fortællinger, hvor de æstetiske valg gør, at man kan optimere filmen eller seriens tilpasning til egne behov, uden at man skal gå på kompromis rent historiemæssigt.
Mulighed for selv at tilpasse indholdets længde
I forlængelse af det forrige punkt åbner den teknologiske udvikling op for en lang række af måder, hvorpå indholdet kan blive strikket sammen, ligesom brugeren ønsker det.
Nogen er til en kort film, og andre er til 15 timer lange tv-serier, så hvorfor ikke præsentere seeren for muligheden for at vælge længden på den pågældende film eller serie?
Visse af Netflix' serier kunne godt tåle en omgang med hækkesaksen, hvorfor serier som 'Daredevil', 'House of Cards' og 'Bloodline' i midterafsnittene ofte føles håbløst langtrukne og irrelevante for hovedplottet. Giv os muligheden for selv at 'klippe' det ud!