Hver gang du betaler regningen til Netflix eller HBO Max på 79 kroner, så skal streamingtjenesterne frem over betale knap en femmer af det beløb til dansk film.
Sådan er realiteten fra 2024, efter at regeringen skaffede et flertal uden de borgerlige partier for den nye medieaftale lørdag formiddag. Det betyder helt konkret, at de kommercielle streamingtjenester skal betale seks procent af den omsætning, de har på det danske marked.
Pengene bliver derefter lagt i to puljer. Halvdelen til Public Service-puljen, der blandt andet giver midler til fiktionsserier og dokumentarer. Den anden halvdel går til at øge tilskuddet til danske film.
Kulturministeriet har ikke tal på, hvor mange penge det konkret drejer sig om – blandt andet fordi streamingtjenesterne ikke oplyser, hvor stor deres omsætning er i Danmark. Men flere konsulenthuse og analyseinstitutter har tidligere lavet vurderinger af, hvor stor en omsætning streamingtjenesterne har på det danske marked.
Og de viser, at filmbranchen kan forvente noget af en pengeindsprøjtning, hvis streamingtjenesterne i 2024 er lige så store som i dag.
Omsætning på mellem 2,5 og 4 milliarder
En af de analyser, der er lavet i 2021, stammer fra Wilke og medieanalytikeren Claus Bülow Christensen. Her har man i to undersøgelser spurgt henholdsvis 1.000 og 1.500 repræsentativt udvalgte danskere om, hvilke streamingtjenester der har abonnement på, samt hvad de betaler for dem.
Ud fra undersøgelsen vurderede man, at de kommercielle streamingtjenester i Danmark har en omsætning på cirka fire milliarder kroner om året, hvor momsen ikke er medregnet. Konsulenthuset PWC vurderede samme år, at omsætningen det år lå på 2,5 milliarder.
En undersøgelse, som Deloitte har lavet for Kulturministeriet i 2018, viser også en omsætning i Danmark på 2,5 milliarder kroner.
Kan give lidt over 200 millioner ekstra
Med en afgift på seks procent svarer det ud fra de tre analyser til en ekstra pengepose til danske film og tv-serier på mellem 150 og 240 millioner kroner om året. Til sammenligning havde Det Danske Filminstitut et tilskudsbudget på 508,1 millioner kroner i 2021.
Staten vil dog skrælle 30 millioner kroner af støtten til den såkaldte Public service-pulje, når streamingafgiften kommer i 2024. Dermed kan støtten til dansk film og tv-serier ud fra tallene i bedste fald stige med cirka 40 procent.
Medieanalytiker Claus Bülow Christensen siger, at der potentielt er tale om et meget højt beløb, som filmbranchen fra 2024 kan få fingrene i.
- En stigning på over 200 millioner kroner om året er ikke helt hen i vejret, siger han.
Men han siger også, at der er flere alvorlige sideeffekter, som man stadig ikke har sikkerhed for.
Store usikkerheder om konsekvenser
- Det kan lyde som en gaveregn, men der er en masse plusser og minusser, som kan resultere i, at det bliver et nulsumsspil. En afgift kan ende med at betyde, at prisen stiger, og danskerne sparer streamingtjenesterne væk – og så er gaveregnen løjet af.
- Et andet scenarium er, at produktionspriserne vil stige, når der kommer flere penge til. For det danske produktionsmiljø er allerede overophedet.
- Vi ser, at der er mangel på kapacitet i branchen, fordi der allerede produceres så meget dansk indhold i forvejen, at lønningerne og dermed også priserne for produktionerne vil stige endnu mere, end vi hidtil har set, siger Claus Bülow Christensen.
Han peger blandt andet på, at DR tidligere blev nødt til at droppe en dramaserie om Leonora Christina Ulfeldt på grund af overophedning.
Desuden vurderer han også, at streamingtjenesterne kan vælge at skære en dansk produktion væk, for ikke at hæve priserne.
Filmbranchen har lavet en skræmmekampagne
Derfor står han også fast ved, at han ser streamingafgiften som værdipolitik, som ikke giver markedsmæssig mening.
- Filmbranchen har i den grad gjort brug af skræmmekampagne, og de har kørt tykt på over for politikerne med udokumenterede påstande om at danskheden er truet og dansk film er smadret.
- Men vi ser jo eksempelvis, at Netflix har bedt Bille August om at filmatisere en Karen Blixen-novelle med scenografi af dronning Margrethe, hvor der er fuld plade på danskhed. Så er det er et altså et tomt udsagn, at der ikke bliver investeret nok i dansk indhold, siger Claus Bülow Christensen.
Hos Producentforeninger regner man med, at der vil komme op mod 200 millioner kroner ekstra ind. Det fortæller Jørgen Ramskov, der er direktør i produktionsselskabernes brancheforening.
- Pengene håber vi går til mere af det, vi allerede producere i dag, men som risikerer at drukne i alt det internationale indhold, siger han.
Producenterne: Det skal nok løse sig
Han forklarer, at de ekstra penge også kan give mere bevægelsesfrihed, så man måske kan producere endnu større danske film, men også give flere midler til blandt andet produktion af danske computerspil.
Han tror dog ikke, at overophedning i branchen bliver noget problem.
- Der findes altid bekymrede folk, og Claus (Bülow Christensen, red.) er grundlæggende imod kulturbidraget. Nu skal vi have løbet det i gang, og så skal arbejdskraften og ideerne nok følge med. Så Bülow må have sine bekymringer for sig selv, siger Jørgen Ramskov.
For tv-eksperten Keld Reinicke, er der ingen tvivl om, at afgiften vil blive sendt videre til forbrugerne. Samtidig vurderer han, at det danske indhold er til stede på andre platforme.
- Danskerne vil gerne have Netflix og HBO for de internationale serier, og så vil de dyrke de danske ting på DR og TV2, siger han.
Flere andre europæiske lande har allerede en tilsvarende afgift - blandt andet Tyskland og Frankrig.
Den nye medieaftale blev indgået uden Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der fredag forlod forhandlingerne. Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen, nævnte netop streamingafgiften som årsag til, at Venstre forlod forhandlingerne.
Aftalen gælder til og med 2025.