Tv-seriens langstrakte format er utrolig stærkt, når det kommer til identifikation på et personlige niveau.

Her kan visse serier faktisk sparke døre ind og skabe en form for journalistisk public service inden for emner, som ellers synes for komplekse, og som ikke traditionelt er forbundet med en let underholdningsform.

Et bud på tidens måske vigtigste serie er 'Fauda' (arabisk for ’kaos’).

Serien følger en israelsk under cover-enhed, der opererer inden for de palæstinensiske grænser, hvor de er på jagt efter terrorister. Den er dynamisk, flot og velinstrueret, og så formår den, med et hæsblæsende tempo, at skabe nogle af de mest spændende scener på tv lige nu.

Livløs i sin grædende mors arme

I første afsnit af 'Fauda' infiltrerer den israelske under cover-enhed et palæstinensisk bryllup, hvor brudgommens bror, terroristen Abu Ahmad, formentlig vil befinde sig.

Men i stedet for blot at skildre det som en selvforherligende og heroisk mission, der tilfældigvis udspiller sig ved et bryllup, får vi faktisk lov at dvæle ved brylluppet og opdage, at det er mennesker af kød og blod, som blot er samlet for at fejre den blomstrende kærlighed i familien.

Derfor er det endnu mere tragisk, når de israelske tropper ser sig nødsaget til at angribe brylluppets gæster og ender med at skyde gommen, der havner livløs i sin grædende mors arme.

Fans på begge sider

En serie om en undercover-enhed lyder i sig selv ikke så revolutionerende. Alligevel føles serien radikalt anderledes. På trods af at være israelsk produceret, beskæftiger 'Fauda' sig nemlig ikke med 'de onde' eller 'de gode'.

I stedet forfølger serien en indædt ambition om at menneskeliggøre Israel-Palæstina-konflikten og se den fra begge sider. For eksempel ved også at følge en palæstinensisk terrorgruppe ledet af Abu-Ahmed.

Hvor terrorister i populærkulturen hovedsageligt portrætteres som ansigtsløse skurke, får vi her optegnet et langt mere nuanceret billede af de palæstinensiske krigere og deres bevæggrunde.

Efter første sæson af serien udkom i 2015 fik serien, som er blandt de mest sete i Israel, hurtigt opbygget en fanskare bestående af både palæstinensere og israelere.

Og på trods af at være israelsk finansieret, så har flere palæstinensere luftet deres begejstring for seriens uhyggelige portræt af en politisk hårdknude, som involverer ofre på begge sider af konflikten.

Spænding med politiske undertoner

På trods af at der kun tales arabisk og hebraisk i 'Fauda', og at konflikten mellem Israel og Palæstina er en politisk varm kartoffel, som mange prøver at undgå, så har serien fået vestens opmærksomhed.

En del af seriens succes og autenticitet kommer fra seriens skabere, Lior Raz og journalist Avi Issacharof.

Raz, som også spiller hovedrollen Doron, er selv tidligere israelsk undercover-agent og har med egne øjne set de rædsler, som konflikten har forårsaget. Issacharof har også haft disse oplevelser tæt inde på kroppen som reporter, der arbejdede i krydsfeltet mellem Palæstina og Israel.

Det gør til dels, at det portrætterede miljø i 'Fauda' synes uhyre virkeligt, men det forpligter også i høj grad, når det kommer til en fair og objektiv dækning af en konflikt, hvor virkelige mennesker er i klemme.

Anden sæson har problemer

Da jeg så første sæson af 'Fauda', var jeg fuldstændig elektrisk over måden, den politisk betændte situation blev behandlet på. Jeg havde aldrig før set en serie eller film, der på overbevisende og indfølende vis tog terrorister alvorligt.

En serie der valgte at portrættere en konflikt, delvist fra terroristernes synspunkt, for at vise, at der altid er to sider af samme sag. Og så var serien endda skabt af israelere!

I anden sæson vægtes der højere på den israelske enhed, og selvom de palæstinensiske oprørere stadig portrætteres som mennesker, så kan jeg godt bekymre mig en anelse for seriens fremtid.

En løsning kunne være at invitere palæstinensere ind i skriverummet for at sikre en mere balanceret afsender på serien. Ligesom man gjorde i serien 'Transparent', hvor transpersoner udgjorde en vigtig del af seriens udvikling.

Jeg håber personligt, at vi dykker dybere ned i de palæstinensiske karakterer i den allerede annoncerede tredje sæson, da denne serie – udover at være blandt de mest spændende på streamingtjenesterne – er stærkest, når den giver os, hvad der føles som et realistisk indblik i de mennesker, som har deres dagligdag omkring Vestbredden.