Med et utal af filmpriser hjemme på reolerne er hun dronningen af dansk film.
Hun spillede dronning uden egentlig at være det i filmen 'Dronningen', hvor det ellers perfekte liv som familiemor med fedt hus og lækker bil pludselig bliver til en affære med stedsønnen. Med alt det snavs, man overhovedet kan forestille sig.
Men nu er dansk films dronning tilbage. Denne gang som ægte dronning. I hvert fald på biograflærredet. Og så i en film med et budget på omkring 70 millioner kroner - en af de dyreste dansksprogede spillefilm nogensinde.
I filmen 'Margrete den Første' spiller Trine Dyrholm Margrete 1., der stod i spidsen for datidens EU – nemlig Kalmarunionen. En union, hvor Danmark, Norge og Sverige efter flere års krig havde besluttet sig for at samle sig – blandt andet for at stå stærkere mod tysken i syd i stedet for at bruge kræfterne på at slå hinanden ihjel herhjemme.
Selvom historien om Margrete 1. kunne være nok til en hel tv-serie i flere sæsoner, har filmholdet valgt at zoome ind på en lidt aparte periode, der minder om en uge, i den magtfulde dronnings liv.
Margrete mistede under halvmystiske forhold sin søn, kongen Oluf, som døde, inden han fyldte 18. I mangel af bedre adopterede hun Erik fra Pommern og gjorde ham til konge.
Men flere år efter Olufs død, og mens Margrete er i gang med at skabe alliance med englænderne ved at gifte Erik med den britiske prinsesse Philippa, dukker en halvgalning pludselig op og påstår, at han er Oluf og dermed den retmæssige konge. Og det er altså de få dage, filmen, som meget ligner en dansk omgang 'Game of Thrones', handler om.
Kæmpeluksus at være med
- Det er en storfilm, og det er jo ikke noget, vi så tit gør herhjemme, og det har været kæmpeluksus at være med i. At spille sammen med skuespillere fra hele Norden og med det apparat af store, tunge kostumer, kongekroner, smykker og heste har virkelig været spændende. Og så har det været en fantastisk og kompleks karakter at hoppe ind i, siger Trine Dyrholm.
Inden hun fik rollen som Margrete 1., vidste Trine Dyrholm egentlig ikke så meget om danmarkshistoriens måske nok mest magtfulde kvinde. Ikke andet end at hun var afgørende for Kalmarunionen, men hun kendte ikke meget til forvirringen om den ægte eller uægte søn, der pludselig dukker forvildet op.
- Jeg er fuld af ærefrygt ved at spille hende, og jeg føler mig dybt privilegeret over at være den, der sætter ansigt på hende. Det har virkelig været guf at dykke ned i karakteren og finde ud af alt det, der ligger i sådan en kvinde, siger Trine Dyrholm.
Handler om at tilsidesætte sig selv for noget større
Selvom Margrete levede dengang, man ikke engang havde opfundet den trykte bog, og inden Leonardo da Vinci overhovedet kunne have tænkt på at male Mona Lisa, mener hun, at man stadig i dag kan lære en masse af Margrete. Både som magtmenneske, mor, kvinde og som en, der vil gå så langt at ofre sig selv for noget større.
- Filmen handler jo om at tilsidesætte egne behov for en sag, man tror på. Det er jo det, hun gør. På en eller anden måde, er det jo også det, vi har gjort, mens vi har stået i situationen med corona. Det har vist, at hvis vi står sammen, så står vi alle bedre.
- Selvom Margrete også var et magtmenneske, og alt måske ikke var så lyserødt, så var hendes vision jo fred og fællesskab på tværs af grænser. Og det, synes jeg, er spændende, siger Trine Dyrholm.
Se traileren til 'Margrete den Første' her:
Netop det med ikke at gøre karaktererne alt for lyserøde – eller for ensidige – er det, som Trine Dyrholm elsker, når hun spiller. Hvis hun bare skal spille den perfekte mor, så forsøger hun altid at finde sprækkerne i figuren, som viser, at hun ikke altid kan være den gode mor. For ellers er karakteren ikke menneskelig, mener hun.
Den tvivl, som Margrete kommer ud i om ham, der påstår, at han er hendes søn, bringer nemlig også sårbarhed, kaos, moderfølelse, længsel og ensomhed med sig.
- Hun kommer i kontakt med den sorg, som hun ikke har taget sig af, og det er et ekstremt spændende rum at være i, mener Trine Dyrholm.
Flere store kvinder får plads på lærredet
Selvom filmbranchen generelt har fået verbale lussinger for i for høj grad at handle om mænd fremfor kvinder, så virker det, som om, at nye toner er på vej.
Udover 'Margrete den Første' får 'Hvidstengruppen – De efterladte' premiere til jul. Her følger man både de kvinder, hvis mænd blev henrettet af tyskerne under Anden Verdenskrig, men også de kvinder, der blev taget til fange og sendt til Nazityskland.
Og den ændring glæder Trine Dyrholm.
- Der er kommet mere fokus på de kvinder, der ikke har fået den store plads, de fortjente, førhen. Jeg har selv fulgt med i Gry Jexens podcast og bog 'Kvinde, kend din historie' og har tænkt på, hvilke karakterer jeg godt kunne tænke mig at spille. Så det er skønt, men også på tide, at det kommer, siger hun.
Det ser ud til at gå rigtig godt for din karriere, men mange kritiserer, at det er svært for kvinder i en vis alder at få roller. Er det noget, der bekymrer dig?
- Ja, man kan sige, det går rigtig godt, og jeg føler mig privilegeret, fordi jeg kan være med til at skabe de her karakterer. Jeg er ret optaget af det blik, vi har. Og der kan vi godt have en tendens til at se ældre kvinder på en anden måde end ældre mænd.
- Der er mere restriktive kasser, man som kvinde skal forsøge at passe ned i, hvor mænd nogle gange bare har nemmere ved at blive opfattet charmerende, når de bliver ældre.
Hvilke kasser er det?
- Det handler om, hvordan du ser ud. Og det bliver vi nødt til at gøre op med. Jeg har ikke noget imod, hvad andre gør for at se godt ud. Alle er frie til at gøre det ene og det andet. Men det blik, vi ser med, er spændende at snakke om. For hvorfor vil vi ikke se på rynker og gamle mennesker?
- Jo ældre vi bliver, jo flere historier er der at fortælle – og jo mere komplekse kan historierne blive. Min forhåbning er da også, at alle på tværs af køn og alder kan spejle sig i Margrete.
'Margrete den Første' har biografpremiere i dag.