Nej, nej, jeg ved godt, at det ikke lyder som noget for dig.
Hvis du er voksen, virker det som en tegnefilm for teenagere. Hvis du er teenager, virker det som en serie, som dine velmenende forældre har lavet for at undgå at tale med dig om sex.
Men uanset hvilken aldersgruppe du tilhører, så tager du fejl, hvis du tror, at den animerede Netflix-serie 'Big Mouth' ikke er for dig. For der har ikke været en mere oprigtig og charmerende sexkomedie siden Jason Biggs i 1999 knaldede en kage, og bandnørden Michelle chokerede hele verden med linjen:
- And this one time at band camp, I stuck a flute in my pussy.
I forhold til ungdomsfilmen 'American Pie' har animationsserien 'Big Mouth' skruet op for ambitionerne i forhold til hvor svære følelser, man kan tackle i en komedie, til hvilke seksuelle situationer, man kan vise teenagere i uden at få politiet på nakken.
Og så er der hormonmonstre. Hvem kan sige nej til hormonmonstre?
Vi giver dig grundene til at lade 'Big Mouth' suge dig ind i sin ufatteligt akavede og ufatteligt sjove teenageverden.
Hormonmonstrene
Når film og serier kan føles terapeutiske er det ofte fordi, de kan tage et problem, der er relevant for seeren og tale om det på en forskudt måde - en måde, der ikke føles lige så ubehagelig som at tale om problemet direkte i sit eget liv.
Den helt centrale mesterlige opfindelse i 'Big Mouth'-universet er iscenesættelsen af den ustyrlige indre kamp i teenageren som en kamp mellem personen selv og hormonmonstret.
Hormonmonstret, der driver hovedpersonen Andrew til vanvid, er helt sin egen figur, endda med eget navn, Maurice. Han ligner noget fra 'Villy Vilddyr' (se eksempel), bare med en slatten penis som næse.
Som en kommentar til det almindeligvis større fokus på drenges hormoner, introduceres den kvindelige version af hormonmonstret først i andet afsnit, der handler om menstruation. Men hun er mindst lige så vild og sjov som Maurice. Hun braser ind i Jessis liv og råber:
- Der skal laves nogle forandringer her, du skal stjæle læbestift, lytte til Lana Del Rey og klippe i dine T-shirts. Du skal råbe af din mor og grine ad hendes tårer!
Det er de sjove følelsesmetaforer fra Pixars 'Inderst inde', der møder kaoset og chokeffekten fra Larry Clarks teenagefilm 'Kids' fra 90’erne.
Frygtløst portræt af uskøn kropslighed
Måden hvorpå 'Big Mouth' behandler teenagernes forhold til deres egne og andres kroppe er et vidunderligt eksempel på, hvordan tegnefilteret kan bruges til at vise noget, der ikke bare ville være svært at lave med rigtige skuespillere, men også ting, der ville være ekstremt upassende.
Teenagepiger med en bamse mellem benene, og Andrew, der bliver opdaget i at fantasere aggressivt om sin vens storesøster. Man glemmer faktisk hvor sjældent det er, at man har set det håndteret så bramfrit, fordi det er gjort så elegant med en fornem balance mellem det oprigtigt pinlige, det sjove og det kærlige.
I øvrigt gælder det ikke kun teenagernes egne kroppe. Der er et smukt afsnit i anden sæson, hvor pigerne kommer med de voksne mødre i en spa. Her ser man kvindekroppe med bryster og kønsbehåring i alle former og farver, der ville have virket demonstrativt med rigtige skuespillere.
Her kan de afvikle det som et humoristisk musicalnummer, hvor man igen bare undres over, at det ikke er mere normalt at vise livet, som det faktisk ser ud. Og ikke mindst over, at der skal en tegnefilm til at gøre det.
Skamtroldmanden
Hormonmonstrenes personificering af den ustyrlige lyst og aggressive drift, der presser den voldsomme, pludselige forandring frem i de små børnevoksne, får i anden sæson selskab af en ny figur: Skamtroldmanden.
Andrew møder ham efter at være blevet opdaget i at onanere og bliver herefter hevet med i en fantasiretssag, hvor der bliver ført skamfuldt detaljeret bevis for, at han er en 'modbydelig lille stodder'. Staten vil bevise, 'at han ikke bare gjorde noget ondt, han ER noget ondt!'.
Det foregår kun i hans eget hoved, så man ser alle kvinder, han har onaneret til, lige fra farens kolleger til en kvindelig tand fra en tandpastareklame, stå i kø for at vidne mod ham. Til sidst i retssagen bliver han dømt skyldig, og alle i retssalen viser sig at være Andrew, der udskammer sig selv.
Der er ingen serier, der har italesat svære følelser så præcist, nænsomt og opfindsomt som 'Big Mouth'.
Se den før dine forældre, før dine teenagebørn, sammen med dine teenagebørn - whatever, bare se den!
To sæsoner (20 afsnit) af 'Big Mouth' kan ses på Netflix.