To verdensmesterskaber, hundredtusindvis af globale fans og kæmpe pengepræmier.
Og mere end 100 nedslidte playstation-controllere.
I en alder af 21 år har August 'Agge' Rosenmeier nået mere end de fleste.
Han har markeret sig som en af Danmarks - for ikke at tale om verdens - bedste esportsatleter inden for fodboldspillet 'FIFA' med verdensmesterskaber i 2014 (det officielle) og 2016 (det uofficielle).
Nu vil han gøre det igen til VM i 2018. Agge har sikret sig adgang til en af de afgørende kvalificerings-turneringer, som afvikles i april måned.
I disse dage flytter han til London i disse dage for at starte på esportsholdet Hashtag United - et ryk, der skabte overskrifter.
Blev set som nørder
Vejen har været lang fra dengang, hvor fordommen om gaming og esport var noget, man dyrkede i mørke kældre med cola og pizza:
- Mange af os blev set som nørder. Men vi er ved at blive anerkendt meget mere, fortæller 'Agge',
Se mere i klippet, hvor vi er på besøg hjemme hos esports-atleten i København. Se videoen ovenfor.