Hagekorset er muligvis det mest kontroversielle symbol i verden.

Men det var dog manglen på samme, som startede en del debatter tilbage i 2017, da spilselskabet Activision udgav 'Call of Duty WW2'.

Handlingen i singleplayer-delen udspiller sig i slutningen af Anden Verdenskrig, og her var der flere synlige hagekors.

Det samme var dog ikke tilfældet i den omfattende multiplayer-del, hvor spilselskabet valgte at udskifte dem med store mørke jernkors.

Det gjorde de på grund af "kulturelle forskelle, som vi er nødt til at respektere", forklarede Michael Condrey, der er medstifter af spiludviklerne Sledgehammer Games, som udviklede krigsspillet for Activision.

- Vi vil gerne være autentiske i vores tilgang til spildesignet, men det er en hårfin balance. Vi vil nemlig ikke glorificere de nazistiske symboler, men heller ikke ignorere den mørke periode i vores fortid, forklarede han dengang.

En af hovedårsagerne til beslutningen var, at lande som Tyskland dengang havde forbud mod nazistiske tegn og symboler i videospil. Det blev derfor svært at spille sammen online, fordi indholdet i spillet ville skulle variere på tværs af landegrænser.

Lad os så lige spole tiden frem til i dag, hvor situationen i Tyskland ser noget anderledes ud.

I 2018 valgte den tyske regering nemlig at lovliggøre de kontroversielle symboler i spil. Dermed burde vejen være banet for, at de nazistiske symboler også ville være at finde i multiplayerdelen af det nyeste 'Call of Duty', som netop er udkommet.

Men som i tidligere spil er hagekorsene kun synlige i singleplayer-delen af det nye 'Call of Duty: Vanguard', hvor man igen spiller som soldat under Anden Verdenskrig.

Meget potente symboler

Og man bør da også være meget påpasselig med, hvordan man bruger hagekorset i populærkultur. Det mener Claus Bundgård Christensen, der er historiker på Roskilde Universitet og ekspert i Anden Verdenskrig.

- Selvom Det Tredje Rige og alt det, der skete under Anden Verdenskrig, er ved at blive historiseret, bliver symboler som eksempelvis hagekorset ved med at have en meget stærk symbolkraft, forklarer han.

Også selvom det blev designet for næsten 100 år siden.

- Det er ét af en række meget potente symboler. Hagekorset, SS-runer og de sorte uniformer er nogle af de stærkeste symboler, vi overhovedet har i europæisk kultur, siger han.

Selvom de fleste mennesker, der blev sat i koncentrationslejre og overlevede, nok er døde i dag, findes der stadig anden- og endda tredjegenerationsofre, som kan blive påvirkede over brugen af symbolerne, fortæller Claus Bundgård Christensen.

- Spilselskaberne skal virkelig tænke over, hvad de gør. Men vi må også huske på, at det rent faktisk var symboler, som herskede dengang, siger han og uddyber:

- Hvis man udskifter hagekorset med eksempelvis et jernkors eller bare en hvid cirkel, så ved vi jo godt, hvad der i virkeligheden skulle være der. Det forsvinder ikke fra vores bevidsthed af den grund.

Symbolerne har en vild tiltrækningskraft

Som en del af sin undervisning på Roskilde Universitet viser Claus Bundgård Christensen fra tid til anden nazistiske symboler og monumenter.

Han mener nemlig ikke, at man kan beskæftige sig med Det Tredje Rige i et formidlingsmæssigt øjemed uden at vise, hvordan virkeligheden så ud dengang.

Men det er lidt en anden sag, når det kommer til ren og skær underholdning som computerspil.

- De kan sagtens fungere som god historieformidling, og så rammer det nok også en gruppe af folk, der ellers ikke ville beskæftige sig med faghistorien. Derfor har du som spiludvikler også et ansvar for, at indholdet i dit spil er ordentligt lavet, hvis det udspiller sig under Anden Verdenskrig, siger han.

Indtil 2018 var det, som tidligere nævnt, ulovligt at have hagekors og andre nazistiske symboler i videospil i Tyskland.

Det skabte udfordringer for spil som eksempelvis 'Wolfenstein 2' fra 2017, der ellers udspiller sig i en verden, hvor nazisterne vandt Anden Verdenskrig og derfor har herredømmet over verden.

Det blev dog til en lidt anden fortælling i Tyskland. Adolf Hitler gik her kun under navnet "kejseren", ligesom hans karakteristiske overskæg blev fjernet. Og så blev alle hagekors udskiftet med en form for trekantsymbol.

Tyskernes nylige beslutning om at lovliggøre nazistiske symboler i computerspil giver dog god mening for Claus Bundgård Christensen. Også selvom de altså stadig kun er med i singleplayer-delen i det nyeste 'Call of Duty'-spil.

Historien udvikler sig nemlig hele tiden, forklarer han.

- Hvis vi har samme snak om 20 år, så vil de nazistiske symboler stadig være kontroversielle, men måske har vi et andet syn på, hvordan de kan bruges i populærkulturen, siger han.

Historikeren fortæller, at der allerede har været et stort skred i forhold til, hvad man kan tillade sig nu i forhold til tidligere.

- Jo længere tingene kommer på afstand i forhold til både tid og erindring, jo mere fjernt bliver vores forhold til de her symboler og brugen af dem også, siger Claus Bundgård Christensen.

'Call of Duty: Vanguard' kan fås på tværs af alle platforme.