Hendes øjne er blide. Håret er sat op, og smilet venligt.
Når man ser billedet af Henry "Kylle" Skovfoged, der er taget omkring Anden Verdenskrig, ligner hun uskylden selv. Men helt så uskyldig var hun ikke.
Under krigen risikerede hun sit liv ved at være en del af den danske modstandskamp.
I sin barnevogn smuglede hun våben og flyveblade til den danske modstandsbevægelse. Hvis en tysk soldat skulle nærmede sig barnevognen, fik hun puffet ham væk med undskyldningen om, at baby altså sov og helst skulle fortsætte med det.
Nu befinder billedet af hende sig på en computerskærm i en dyb kælder i Københavns indre by. Her sidder cirka 15 udviklere og lægger sidste hånd på et nyt dansk computerspil. For Kylle, som Henry blev kaldt, har fået en helt afgørende rolle i spillet 'Gerda: A Flame in Winter'.
Spillet foregår i Tinglev i Sønderjylland under Anden Verdenskrig, og historien i spillet er baseret på Henry "Kylle" Skovfogeds liv under Anden Verdenskrig.
Mormors historie inspirerede barnebarn til spil
Det er Kylles barnebarn, Hans von Knut Skovfoged, der står bag produktionen af spillet, som udkommer 1. september.
Han er kreativ udvikler i spilfirmaet PortaPlay, der har lavet flere computerspil, som tager udgangspunkt i krige og konflikter. Da det seneste spil var færdigt, og han og resten af medarbejderne skulle komme på ideen til et nyt spil, de kunne udgive, kom han i tanke om historien om sin gamle mormor.
- Vi overvejede at lave et spil om Anden Verdenskrig, hvor man skulle undgå at løse konflikten med vold. Og så kom jeg i tanke om, at jeg jo allerede havde den historie fra min mormor, siger Hans von Knut Skovfoged.
Skjulte sprængstoffer og frihedskæmpere for tyskerne
Både Hans von Knut Skovfogeds mormor og morfar, Knud Erik Skovfoged, var aktive i modstandsbevægelsen.
Mens Kylle blandt andet havde sit eget, lille våbentransportfirma i en på overfladen uskyldig barnevogn, sendte morfaren billeder af tyskernes forsvarsværker langs Vesterhavet til amerikanerne.
Hjemme i huset ved Jyllands vestkyst gemte de sprængstof og holdt frihedskæmpere skjult for tyskerne. Men de lavede aldrig selv aktioner mod besættelsesmagten.
I løbet af krigen fik en stikker nys om morfarens arbejde, og i 1944 klappede fælden for Knud Erik Skovfoged. Den tyske besættelsesmagt gav ham en enkeltbillet til koncentrationslejren i Neuengamme, hvor han sad i omkring et år, inden han blev fri, da Nazityskland kapitulerede.
Hjemme i Danmark sad Kylle kun tilbage med en anelse om, at hendes mand stadig var i live. Det skyldtes udelukkende, at en person, som angiveligt var hendes mand, havde modtaget de Røde Kors-pakker, som blev sendt ned til skandinaver i fangelejrene.
Voldelig hævn hjælp ikke noget
Samtidig med tilfangetagelsen gik jagten ind på at finde stikkeren, der havde sladret til tyskerne og afsløret Knud Erik Skovfogeds arbejde. Og det er den del af historien, som har gjort så stort et indtryk på Hans von Knut Skovfoged, at han kom i tanke om den, da PortaPlay igen skulle lave et nyt spil.
- Da jeg var barn, fortalte min mormor mig, at stikkeren endte med at blive likvideret. Men da jeg spurgte hende, om hun ikke var glad for det, svarede hun, at det ikke ændrede noget, og at hun var usikker på, om vold var den bedste måde at stoppe uret, fortæller Hans von Knut Skovfoged.
Det var der, han for første gang fandt ud af, at selv Anden Verdenskrig var fyldt med gråzoner og nuancer, som han ikke tidligere havde tænkt over. Det er også det samme, han har fundet ud af, når PortaPlay har lavet spil om andre krige og konflikter.
For selv i krige, hvor man ofte udpeger, hvem der er ond, og hvem der er god, kan der også være forhold, der er meget komplekse.
- Min mormor fortalte, at de kæmpede mod besættelsesmagten, men ikke for enhver pris. For er det okay at dræbe en tysk soldat, der måske ikke støttede Hitler? Eller hvad med en person i et civilt vagtværn, der er tvunget til at arbejde for tyskerne? Han kunne jo have gjort det, fordi han var fattig og ikke kunne få andet arbejde?
- Der var min mormors holdning, at det kunne man ikke for enhver pris. Og det er de dilemmaer, vores spil blandt andet handler om, fortæller Hans von Knut Skovfoged.
Fyldt med gråzoner og etiske dilemmaer
I spillet spiller man altså karakteren Gerda, der er baseret på Kylle. For at gøre gråzonen mellem korrekt og forkert endnu tydeligere foregår spillet i Tinglev, tæt på den tyske grænse, hvor der stort set var lige så mange tysksindede som dansksindede. Og for at smøre endnu tykkere på, så er Gerda halvt tysk og halvt dansk.
Hendes mand er ligesom i Kylles tilfælde forsvundet. Målet i spillet er, at hun skal redde ham ved at tale med de figurer i spillet, der færdes rundt i Tinglevs gader. Det er alt fra Gestapo til tilfældige soldater i hæren, almindelige borgere og modstandsfolk. Men i spillet bliver man stillet over en masse etiske valg, hvor man kan ende med at være skyld i, at folk bliver slået ihjel for at redde Gerdas mand.
- Gerda føler sig presset på flere sider, og det er det, vi gerne vil fortælle med spillet. I spillet er der nazister, som jo uomtvisteligt er onde, og som man skal bekæmpe. Der er frihedskæmpere, og så er der også dem, der ligger et sted imellem, og som på den ene eller anden måde gør ting på begge sider, der risikerer at forværre situationen.
- Spillet handler om, hvor grænsen går i ens handlinger, og at virkeligheden ofte ikke er så sort og hvid, som vi gør den til. Det handler om, at det kan være svært at dømme, hvad der er rigtig og forkert at gøre i en krig, fordi ens moral hurtigt kan bevæge sig.
Er spillet så ikke kedeligt?
- Det kan du sige, hvis det var et skydespil. Men man kan faktisk godt lave et spil, hvor udfordringen er at forhindre konflikten i at eskalere. Det, vi også ønsker med spillet, er at fremme empati. At man først prøver at forstå - før man dømmer. Noget som mennesket ikke altid har været god til at gøre, og som vi kan se, at vi stadig ikke er gode til, siger Hans von Knut Skovfoged.
'Gerda: A Flame in Winter' udkommer til pc og Nintendo Switch på blandt andet dansk, engelsk, kinesisk, fransk, tysk og spansk.