Spilgigant undskylder for omfattende sexchikane: 'Vi er virkelig kede af det'

Uønsket seksuel opmærksomhed. Sexchikane. Overgreb.

Når vi taler om ovenstående problemer indenfor kulturens verden, tænker de fleste af os nok på sagerne om for eksempel Harvey Weinstein eller Woody Allen.

Men nu er #MeToo-bevægelsen for alvor ved at brede sig til computerspillets verden.

Det franske spilfirma Ubisoft har netop annonceret, at man arbejder på at udvikle et værktøj, hvor firmaets medarbejdere anonymt kan rapportere om "hændelser eller seriøse problemer uden forsinkelse og på upartisk vis", der har med sexisme og sexchikane at gøre.

Det sker i kølvandet hjemsendelsen af en lang række ansatte i firmaet – også folk i betroede stillinger – der blandt andet arbejdede på de nye 'Assasin's Creed'- og 'Splinter Cell'-spil. Medarbejderne er blevet sendt hjem som følge af flere kvindelige ansattes anklager om sexchikane, diskriminering og sexisme fra mænd ansat i spilfirmaet.

Ubisoft har udsendt en pressemeddelelse, hvori de siger følgende om sagen:

- Vi vil gerne undskylde overfor alle, der er påvirket af situationen – vi er virkelig kede af det. Vi arbejder dedikeret på at skabe et inkluderende og sikkert arbejdsmiljø for vores teams, vores spillere og vores fællesskaber. Det står klart, at vi hidtil har været for dårlige til (at skabe) det. Vi skal blive bedre.

Ubisoft har som nævnt tænkt sig at blive bedre ved at udvikle og implementere ovennævnte rapporteringsværktøj. Herudover skal alle Ubisofts ledende medarbejdere igennem obligatorisk mangfoldighedstræning og specifik træning i forhold til "chikane, sexisme og alle former for diskrimination på arbejdspladsen".

'Der er mange, der nærmest har mundkurv på'

Det giver Emil Hammar dog ikke meget for.

Han har skrevet ph.d. om produktionsforholdene bag computerspil og forsker blandt andet i computerspilkultur og repræsentation af marginaliserede grupper ved IT-Universitetet i København og Tromsø Universitet i Norge.

- Industrien er indrettet på en måde, hvor det er meget nemt for folk at chikanere hinanden. Mange ansatte i de store firmaer underskriver kontrakter med meget strenge krav i forhold til tavshedspligt. Der er mange, der nærmest har mundkurv på, og det gør, at industrien er meget hemmelighedsfuld omkring, hvad der egentlig foregår, siger Emil Hammar og uddyber:

- Der mangler simpelthen transparens om sexchikane og dårlig opførsel. Og der er mange, der kan slippe afsted med begge ting.

Et andet problem er ifølge Emil Hammar, at computerspilindustrien traditionelt set er "en mandeverden".

- Over to ud af tre i industrien er fortsat mænd, og det gør, at industrien har været præget af det, man i mangel af et bedre udtryk kan kalde for mandehørm.

- Beslutningstagerne og cheferne i industrien er typisk mænd, hvilket gør, at man skal igennem mange forskellige forhindringer som kvinde for at skabe sig et navn. Der er et stort, systematisk problem i forhold til diskrimination og sexchikane på tværs af branchen.

Ubisoft er da heller ikke det eneste spilfirma, der er blevet ramt af sager om sexchikane, sexisme eller overgreb.

Langt fra, faktisk.

Mere end 100 personer i den internationale spilbranche, langt de fleste kvinder, har den seneste tid offentligt fortalt om, hvordan de angiveligt er blevet udsat for seksuelle overgreb, sexchikane eller diskrimination på grund af deres køn.

Og sexchikane, sexisme og overgreb er ikke bare et problem blandt i selve spilindustrien, men også blandt gamerne, der forbruger spillene.

I sidste uge meddelte streamingplatformen Twitch således, at man er ved at undersøge anklager mod flere streamere og ikke er bleg for permanent at bortvise folk fra platformen, alt efter hvad man finder frem til.

Flere Twitch-streamere er ifølge CNN tilsyneladende allerede blevet bortvist fra platformen. Det er de for henholdsvis seksuelt misbrug, for at tage fat om livet på en kvinde og hive hende hen til sit skridt samt for at røre nogen på en seksuel måde uden samtykke. Twitch har dog ikke udsendt nogen officiel liste over, hvem man har bortvist.

Henvender sig til heteroseksuelle mænd

Emil Hammar fortæller, at sagerne om sexchikane og sexisme indenfor gaming langt fra er noget nyt fænomen:

- Specielt i 1980'erne begyndte man at markedsføre computere og computerspil som noget mandigt. Man ville gerne have fat i et stabilt og pengestærkt kundesegment, og derfor henvendte marketingstrategierne og spillene sig til heteroseksuelle mænd, og et spils kvindelige figurer var ofte reduceret til sexobjekter, forklarer Emil Hammar.

- På den måde har man fået skabt en computerspilkultur, der tiltrækker nogle typer, der synes, det er okay at være sexistiske overfor kvinder – og i øvrigt også være racistiske og homofobiske. Der bliver gjort noget for at ændre det nu, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt.

Ifølge Emil Hammar er der mange, der ikke har lyst til at stå alene med deres historier, "for så bliver de pludselig gjort til skydeskive".

- Men når der er flere, der står frem på samme tid, så skaber det en effekt, hvor det så lige pludselig vælter frem.

Det kommer dog ikke til at ændre det store, når Ubisoft lancerer et rapporteringsværktøj, hvis man skal tro computerspilforskeren.

- Løsningen er ikke tilstrækkelig, når Ubisoft laver et værktøj, hvor medarbejdere anonymt kan rapportere om sexchikane. Man bør i stedet tænke over og gøre noget ved de overordnede strukturer, der er på arbejdspladserne.

Ofrene bliver gjort til problemet

Det valgte en anden spilgigant at gøre sidste år.

Her meldte Riot Games (der blandt andet står bag 'League of Legends') nemlig ud, at de ville kompensere alle kvindelige medarbejdere, der har været ansat i virksomheden siden 2014. Det skete, efter det kom frem, hvordan sexchikane og upassende opførsel indtil nu har været hverdagskost for Riot Games' kvindelige ansatte.

- Riot Games har prøvet at lave nogle forskellige løsninger på deres problemer, men så vidt jeg har hørt, så er der stadig problemer hos dem, lyder det fra Emil Hammar.

Ifølge ham handler en del af problematikken om, at man ofte negligerer eller ikke tror på ofrenes historier, når de vælger at stå frem:

- Mange af ofrene bliver gjort til problemet, fordi det er dem, der tager bladet fra munden. Mange frygter for deres karriere, hvis de fortæller om deres oplevelser, siger Emil Hammar.

- Og hvis man bliver chikaneret af en person med meget magt, vil mange nok hellere holde deres mund og sluge den daglige sexisme og sexchikane. Hvis man havde en fagforening, man kunne gå til, ville der måske komme mere transparens, men det er traditionelt en ret ureguleret branche.

Hvorfor er det så svært at gøre noget ved?

- Spilindustrien vil gerne stikke hovedet i busken og undgå kontrovers. Hvis de går direkte op mod den sexisme, der findes, får de måske dårlig omtale, hvilket i sidste ende måske fører til mindre profit. Og så er det mere økonomisk rentabelt ikke at gøre noget.

Vi skal lære at sige fra

Løsningen skal ifølge Emil Hammar blandt andet findes på arbejdspladserne. Hvis man går sammen i fagforeninger, organisationer eller andre fællesskaber, så er vi et stykke af vejen, mener han.

Han medgiver i samme åndedrag, at der trods alt også er mange mænd, der gerne både vil se flere kvinder i spilindustrien og flere kvindelige gamere.

- Så det kan godt være, der kommer til at ske noget betydningsfuldt i kølvandet på det, der foregår nu, men der har været sexisme i spilindustrien i rigtig mange år. Jeg tror, det foreløbigt bliver svært at ændre.

Kan den enkelte gøre noget for at ændre det?

- Du kan lade være med at acceptere sexisme og racisme online, når du ser det. Folk ignorerer det typisk, når de oplever det. Men hvis vi hver især sætter foden ned og siger fra, hver gang vi oplever det, så er vi i hvert fald et skridt på vejen.

Vi har været i kontakt med Ubisofts nordiske afdeling i forbindelse med denne artikel. De henviser til firmaets pressemeddelelser og ønsker ikke at udtale sig yderligere.