Sega Saturns tv-reklamer var ret underlige, og bestod blandt andet af folk med Saturn-ringe-hatte på hovedet. I det hele taget var deres markedsføring i stor stil rettet mod børn og teenagere, som gennem de seneste mange år havde været den primære målgruppe for videospil.

Men det skulle vise sig at være en stort fejltrin, for tiderne havde ændret sig. Gaming blev i 90’erne ikke længere kun anset som leg for børn, forklarer Palle Havshøi-Jensen:

- Dét lys havde Sony set, og de markedsførte i modsætning til Saturn derfor også deres PlayStation til folk længere oppe i 20’erne og 30’erne og brugte derfor eksempelvis musik fra hitlisterne i deres reklamer og sponsorerede events på natklubber. Pludseligt var deres målgruppe langt større – og havde flere penge.

I begyndelsen troede ledelsen i Sega ikke, at debutanten Sonys PlayStation ville være en rigtig konkurrent - og fokuserede primært på Nintendo og Atari.

De ændrede dog hurtigt mening, efter at have set, hvor godt PlayStation faktisk solgte på det japanske marked, hvor den havde haft premiere året forinden.

Pludseligt blev det vigtigt for Sega at komme først ind på det amerikanske og europæiske marked med deres konsol, og premieredatoen blev rykket til flere måneder tidligere.

- Det lød jo sejt, da Sega på en stor konference 11. maj 1995 kunne overraske alle og fortælle, at Saturn var til salg lige nu, fortæller Palle Havshøi-Jensen.

- Problemet var bare, at hverken Segas spiludviklere eller selve konsolproduktionen kunne håndtere dette. Så det skabte stor frustration for brugerne, at der kun var meget få konsoller til salg i udvalgte butikker – og når man så endelig havde konsollen, var der kun meget få spil til den.

Han tilføjer:

- Det var en PR-katastrofe af de helt store. Det virker som om, at det var en panikreaktion fra Segas side på grund af frygt for PlayStation.

Da Sega på gamingkonferencen E3 i 1995 til stor overraskelse havde annonceret, at deres konsol var ude lige nu, valgte Sony at svare igen.

I en sidenhen legendarisk ’tale’ gik en Sony-chef efter en kort introduktion på scenen, sagde tallet ”299” og gik derefter med det samme ned igen.

Der var vild jubel fra salen.

Tidligere på dagen havde Sega fortalt, at deres konsol kostede 399 dollars – og med ét havde Sony en gigantisk fordel i kampen med Sega.

- Det var et ret genialt træk. Prisen er jo enormt vigtig, og Sony spillede deres kort helt rigtigt og ventede med at offentliggøre en pris, før Sega havde offentliggjort deres, siger Palle Havshøi-Jensen og pointerer, at det stadig er en strategi i dag:

- Konsolgiganterne i dag går og lurepasser helt vildt meget, før de melder en pris ud. Sådan har det også været med de nye konsoller fra Microsoft og Sony. Og det er lige præcis derfor. Man har ikke lyst til at stå i sådan en situation, hvor ens produkt pludseligt er 100 dollars dyrere end konkurrentens.

Men prisen var muligvis også unaturligt lav, vurderer Palle Havshøi-Jensen:

- Det er meget sandsynligt, at de simpelthen har tabt penge på selve konsollen i starten, men at de så har tjent dem hjem igen på spil, tilbehør og den slags. Sony var jo allerede dengang en kæmpe virksomhed med mange penge i ryggen, som kunne lave den slags aggressiv prissætning – og sandsynligvis stadig gør det i dag.

Selvom Sega senere sænkede prisen på Saturn, ændrede det ikke på, at PlayStations prisstrategi havde sendt konsollen bedst fra start.

Segas superstjerne var – og er stadig i dag – pindsvinet Sonic, som var hovedpersonen i flere storsælgende spil.

Alligevel kunne man ikke spille Sonic på deres nye konsol. Det ville svare til ikke at kunne spille Super Mario på en Nintendo – et helt utænkeligt scenarie.

Et Sonic-spil kaldet ’Sonic X-treme’ var faktisk under udvikling, men var ikke klar til premieren – og blev i øvrigt senere kasseret totalt. Først i 1996 kom det første Sonic-spil til Saturn.

- Det kunne have været et kæmpe salgsargument i den vigtige indledende fase, fortæller Palle Havshøi-Jensen.

- Se man for eksempel på Xbox i dag, så er spillet ’Halo’ jo en af de helt store årsager til, at den er så succesfuld. Mange køber maskinen primært for at kunne spille den nyeste version af netop dette spil.

Saturn-konsollen kunne på mange måder måle sig med PlayStations ydeevne, men den var til gengæld svær at lave spil til – og det skabte problemer.

- Det betød jo, at de mange programmører rundtomkring i verden, som gerne ville lave spil til den, var meget længere tid om det, og det var derfor også dyrere, forklarer Palle Havshøi-Jensen.

I sidste ende betød det, at der endte med at være færre spil til rådighed til ’Saturn’ end til PlayStation.

Derudover havde Sega valgt stadig at have et ben i 2D-verdenen, hvor PlayStation satsede fuldt ud på 3D-spil.

- Sega kvajede sig i det hele taget gang på gang, og de gjorde det derfor relativt let for PlayStation at vinde konsolkrigen, siger Palle Havshøi-Jensen.

Der blev i alt i hele verden langet lige under 10 millioner Saturn-konsoller over disken - og selvom det måske lyder af meget, er det intet i forhold til Sonys PlayStation, der blev solgt i over 100 millioner eksemplarer.

Sony har siden i to og et halvt årti haft stor succes med PlayStation, og kommer til november med deres femte i rækken. Den ventes at få hård konkurrence i endnu en konsolkrig: Denne gang med Microsoft, der ventes at udgive deres Xbox Series X cirka samtidigt.