Historie

BILLEDER 100 års forsidemodeller på danske dameblade

Kvinderne på forsiden af de danske blade har udviklet sig i de seneste 100 år. Men på ét punkt har udviklingen stået næsten helt stille.

  • 1926: "Forsiden med denne moderigtige unge boheme-kvinde er meget tidstypisk - og henvender sig i høj grad til overklassen," siger medieforsker Kirsten Drotner og henleder opmærksomheden på baggrunden med de orientalske tegninger. "Det var sådan noget de rige og veluddannede interesserede sig for, så den er bestemt ikke tilfældig."
  • 1953: "Overklassen præger stadig forsiden. Der er perler, silkebluse og røde negle, som indikerer, at hun nok ikke lavede noget særligt fysisk hårdt til hverdag, som mange kvinder gjorde på det tidspunkt," siger Kirsten Drotner.
  • 1955: "Forsiden illustrerer fritid, hvilket der på dette tidspunkt var blevet mere plads og overskud til. Man er på Femina gået væk fra det meget opstillede foto - og over til noget lidt mere afslappet."
  • 1955: "Udviklingen skete selvfølgelig i forskellige hastigheder for de forskellige blade. I Tidens Kvinder er fokus stadig på overklassen. Her en meget pænt påklædt kvinde i aftenkostume og sjal," siger Kirsten Drotner.
  • 1966: "Her er der dømt pop-art og Mary Quant (modeikon i 60'erne, red.). Pigerne på forsiden er også begyndt at blive en del yngre."
  • 1966: "Eva's forsidemodel er ret frisk - og lidt vildere end de andre på grund af det korte hår. Hun er også forholdsvis afslappet - det er altså ikke et fest-dress, hun har på. Det er et meget mere naturligt look, som er populært på det her tidspunkt," siger medieforsker Kirsten Drotner.
  • 1980: "Her begynder det lidt mere androgyne look til kvinder at blive populært, hvilket den her forside også illustrerer. Og selvom hun ikke har så meget tøj på, er hun faktisk ikke seksualiseret, som man ser på senere forsider."
  • 1985: "Jo længere man kommer frem i tiden jo mere kigger modellerne ind i kameraet. Det fandt man ud af fungerede ret godt til at fange folks opmærksomhed. Går man ned i sin lokale bladkiosk vil man se, at stort set alle forsidemodellerne gør det i dag," siger Kirsten Drotner.
  • 1993: "Her er det blevet helt fast rutine, at forsidemodellen glor direkte ud på beskueren - og inviterer til at hoppe ned i indkøbskurven. Det her med nærbilleder begyndte også at blive brugt meget - simpelthen fordi det signalerer følelser," siger Kirsten Drotner.
  • 1998: "Her forsøger Eurowoman at skille sig ud fra mængden. Både overklasseløget og den almindelige pige er væk her. Det er post-punkt med vildt farvet hår og de dér plateau-sko, som alle - dog i en lidt mindre vild udgave - gik med i den periode."
  • 2003: "Hun har de her lidt androgyne træk, som begyndte at blive et endnu mere eftertragtet skønhedsideal på det her tidspunkt. Men samtidigt har hun en pænt dyb udskæring lige for at understrege noget sexet og kvindeligt," siger Kirsten Drotner.
  • 2015: "Her har vi jo så alle de tricks, som damebladene har lært sig gennem tiden. Det er et close-up for at signalere følelser, hun kigger ind i kameraet for at fange opmærksomheden - og så er hun tilsyneladende virkelig ung."
1 / 12
Af
Mere end 30 dage gammel

Synet på kvinder har udviklet sig enormt i de seneste 100 år - men på ét punkt har det stået næsten dødstille: Skønhedsidealet om, at de helt unge kvinder er de mest attraktive - holder ved.

Det fortæller Jytte Nielsen, som er specialkonsulent hos Kvinfo og ekspert i dansk kvindehistorie.

- Historisk set har det groft sagt altid været sådan, at jo højere alder end kvinde får, jo mere værdi mister hun som potentiel partner, siger hun til DR Historie, som i anledning af debatten om de unge forsidemodeller på danske dameblade herover bringer et udpluk af de seneste 100 års forsider.

Og på de gamle damebladsforsider er ungdomsdyrkelsen også tydelig, mener Jytte Nielsen.

- Forsiden på de her blade har haft en meget statisk form gennem historien – og har faktisk lignet hinanden ret meget, blandt andet fordi der altid har været billeder af unge piger udenpå.

Fra overklasseløg til almindelige kvinder

Det er medieforsker Kirsten Drotner enig i. Hun er professor ved Syddansk Universitet og har beskæftiget sig forskningsmæssigt med både historie og køn.

- De var allerede unge på de gamle blade, men faktisk er forsidemodellerne kun blevet yngre og yngre, vurderer hun.

Til gengæld har forsiderne udviklet sig på mange andre måder, siger medieforskeren, som har analyseret de enkelte forsider for DR Historie.

- Bladene henvendte sig i starten mest til overklassens kvinder. Til det bedre borgerskab. Forsidemodellerne havde dyre perler, farverig neglelak og elegante aftenkjoler på. Først senere begyndte modellerne at repræsentere lidt mere almindelige kvinder, som blev vist i mere afslappede situationer, siger hun.

Et sejlivet fænomen

Så mens alle mulige andre aspekter af synet på kvinder har udviklet sig, har det ungdommelige skønhedsideal stort set ikke flyttet sig, fortæller specialkonsulent Jytte Nielsen.

- Selvom verden har ændret sig enormt – ikke mindst for kvindernes vedkommende – så er der jo aldrig blevet gjort op med den her kulturelle konstruktion, fortæller hun.

Selv i 70’erne så man ikke fundamentale forskelle på skønhedsidealet:

- Og det er jo overraskende, for det årti var jo ét langt opgør med kønsstereotyperne – og med tanken om, at kvinder blot var til pynt. Så ungdomsidealet og de unge piger på damebladenes forsider er altså et sejlivet fænomen.

Kvinders alder er tabu

Og vi er i dag faktisk selv med til at opretholde dette syn på kvinder, som ikke er helt unge længere - simpelthen fordi vi ikke taler om kvinders alder, mener Jytte Nielsen

- Kvinders alder har altid været utroligt tabubelagt – og er det stadig i dag. Vi taler jo ikke om kvinders alder, med mindre man siger ’Hold da op, hvor holder du dig godt’.

Mænds alder er en helt anden snak:

- For mænds vedkommende er højere alder historisk set ofte blevet forbundet med større erfaring, større viden, bedre økonomi og den slags. manden bliver simpelthen en bedre forsørger – og en bedre potentiel partner, siger Jytte Nielsen.

Facebook