I 1848 var der igen udbrudt barselsfeber på Fødselsstiftelsen i København.

Kvinderne døde i hobetal. Helt op til hver anden fødende kvinde døde, da det stod værst til. Det eneste, man kunne gøre, var at lukke stiftelsen for en periode.

Det var langt fra første gang, at Fødselsstiftelsen var hårdt ramt af barselsfeber, og som flere gange før talte man om, at der var tale om en decideret epidemi. Det var ikke noget særsyn i midten af 1800-tallet, hvor der over hele Europa udbrød epidemier af barselsfeber.

Mens Fødselsstiftelsen i København var midlertidigt lukket, modtog stiftelsens leder, professor Carl Edvard Marius Levy, et brev fra en kollega i Kiel. I brevet fortalte kollegaen om en ny opdagelse fra Wien, hvor man havde haft held med at reducere antallet af barselsfebertilfælde markant.

Løsningen syntes at være forholdsvis simpel: Håndvask.

Troede ikke på håndvask

I disse dage og uger vasker vi hænder som aldrig før for at forhindre spredningen af coronasmitten. Myndighedernes anbefaling er klokkeklar: Vask dine hænder – ofte og grundigt.

Men mens det i dag er ét af sundhedsmyndighedernes centrale råd for at minimere smittespredning, så var der engang, hvor håndvask ikke blev opfattet som et vidundermiddel i kampen mod sygdomme.

Faktisk blev lægen, der fandt ud af at håndvask kunne redde liv, både latterliggjort og frosset ude af sine lægekollegaer.

Blandt de skeptiske lægekollegaer var lederen af Fødselsstiftelsen i København, Carl Levy. Da han modtog brevet om, at håndvask havde haft en positiv effekt i bekæmpelsen af barselsfeber, fór han til skrivebordet, hvor han skrev et 20 sider langt og rasende indlæg mod lægen i Wien.

- Han mente, at det var underlødig forskning. Derfor så han heller ikke nogen grund til at afprøve, om håndvask kunne have en gavnlig effekt på barselsfeberen på Københavns Fødselsstiftelse. Så da man åbnede stiftelsen igen, fortsatte man sine rutiner som vanligt.

Det fortæller Klaus Larsen, der er journalist og forfatter til bogen 'Smitstof – Kampen mod sygdom i 1800-tallets Danmark'.

Direkte fra obduktion til fødsel

Fødselsstiftelsen i København havde til huse ikke langt fra Amalienborg i det indre København. Her kunne kvinder fra de lavere sociale lag lade sig indskrive, når de skulle føde.

Til gengæld for den gratis pleje på Fødselsstiftelsen, skulle kvinderne stille deres krop til rådighed for den undervisning af lægestuderende, der fandt sted på Frederiks Hospital, som lå ved siden af Fødselsstiftelsen, lyder det fra Klaus Larsen.

Det var altså ikke unormalt, at der før eller under en fødsel stimlede en stor flok studerende sammen rundt om den fødende kvinde.

Disse mænd (for det var kun mænd, der kunne blive læger i midten af 1800-tallet) kom ofte direkte fra anden undervisning på Frederiks Hospital. Det kunne for eksempel være undervisning i anatomi, som foregik i dissektionssalen.

Her ville de studerende have set til, mens deres underviser dissekerede et lig. Som regel ville de studerende også selv have fingrene med og deltage i dissektionen.

De selv samme fingre og hænder røg så direkte videre over til den gravide og fødende kvinde.

- Lægerne og de studerende tog så og sige dissektionen med sig videre til fødegangen. De vaskede ikke hænder, de skiftede ikke tøj. Vaskede man hænder, så skete det efter en operation, ikke før, fortæller Klaus Larsen.

Lægerne var skyld i høj dødelighed

Sådan var det også i Østrig, hvor lægen Ignaz Semmelweis gjorde sin banebrydende opdagelse med håndvask.

Her observerede Semmelweis, at der var forskel på dødeligheden blandt de fødende kvinder på to forskellige fødselsafsnit på det samme hospital i Wien.

På det ene afsnit lå kvinderne fra det finere borgerskab. De blev tilset af læger. På det andet afsnit lå kvinder fra lavere sociale lag, og de blev tilset af jordemødre.

Semmelweis besluttede sig for, at han ville finde ud af, hvorfor der var forskel på dødeligheden blandt de fødende kvinder. Da en af hans venner blev syg og døde af en infektion efter at have foretaget en obduktion af en kvinde, der var død af barselsfeber, begyndte Semmelweis at tænke over sammenhængen mellem obduktion og barselsfeber.

Lægerne, der tilså kvinderne fra det bedre borgerskab, startede dagen med at undervise lægestuderende ved at foretage obduktioner. Herfra gik de direkte videre til fødselsafsnittet. Jordemødrene derimod deltog ikke i obduktionerne.

Ifølge Semmelweis måtte den høje dødelighed skyldes et såkaldt ’ligstof’, som lægerne overførte fra obduktionen til den fødende kvinde. Derfor fik han lægerne til at vaske hænder i en kloropløsning, inden de tilså de gravide kvinder.

På ingen tid faldt dødeligheden markant. Helt ned til omkring én procent.

Håndvask blev obligatorisk

Selvom Semmelweis opdagelse talte sit tydelige sprog, gik der flere årtier, før læger rundt om i Europa for alvor tog håndvasken til sig.

- Semmelweis gjorde sin opdagelse i 1847. Man havde ikke opdaget bakterier endnu og lægevidenskaben sad stadig fast i dogmer fra middelalderen. Ja, lægevidenskaben var faktisk slet ikke en videnskab endnu, lyder det fra Klaus Larsen.

Semmelweis nåede heller aldrig at opleve, at den etablerede lægestand tog rådet om at vaske hænder til sig. Han døde i 1865 på et sindssygehospital.

Først i 1867 – 20 år efter Semmelweis gjorde sin opdagelse – blev håndvask gjort obligatorisk på Københavns Fødselsstiftelse.

Der skulle gå yderligere et par årtier, før man opdagede bakterien, der forårsager barselsfeber. Det skete i den samme periode i slutningen af 1800-tallet, hvor læger også opdagede de bakterier, der er skyld i miltbrand, tyfus, kolera og tuberkulose.

- Fra omkring år 1900 ser man tydeligt, at lægevidenskaben er trådt ind i en ny tidsalder. Lægerne bærer nu hvide og rene kitler, de har handsker og mundbind på, håret er pakket væk, og både hænder og instrumenter rengøres grundigt før og efter operation. Kun få årtier tidligere var der blandt læger prestige i at have sin gamle jakke med indtørret blod på under operation, men nu retter man opmærksomheden mod den kliniske renhed, fortæller Klaus Larsen afslutningsvis.

Kilder: Klaus Larsen, journalist ved Ugeskrift for Læger og forfatter til flere bøger om medicinhistorie, 'Smitstof - Kampen mod sygdom i 1800-tallets Danmark' af Klaus Larsen, Videnskab.dk: 'Da håndvask blev en videnskab', Medicin-historisk museum