En kvinde kommer ind i et lokale.

Hun har været ude at købe ind og lægger sine varer fra sig. Lidt frugt placeres i en skål og et blad lægges på et bord. Vinterfrakken er taget af, og snart knappes også strømpeholderne op. Derefter tager kvinden et indrammet billede af en velfriseret, piberygende herre frem – og begynder så at masturbere til det.

Sådan begynder den tre minutter lange stumfilm ’Trøst’.

Den er den ene af to netop identificerede pornofilm, der lige nu ligger i skarp konkurrence om at skrive sig ind i historiebøgerne som den ældste eksisterende danske, vi kender til.

Det viser et omfattende tjek blandt en lang række forskellige arkiver og eksperter.

’Trøst’ ligger på en 16mm filmrulle i DR’s arkiv i DR Byen og er ganske speciel, fordi den er fra før 1969, hvor billedporno ikke var tilladt i Danmark. Der er altså tale om en film, som på alle måder har været ulovlig, da den blev lavet.

Men bare fordi pornografisk materiale dengang var ulovligt, florerede især billeder og magasiner alligevel i stor stil i skumle baglokaler og under disken hos cigarforhandlere landet over.

Film var dog mere sjældne – og derfor ses de næsten aldrig i dag. Langt de fleste af de skrøbelige ruller er nemlig med tiden enten gået til eller bevidst blevet destrueret af myndigheder eller pinligt berørte arvinger.

’Trøst’ har dog overlevet. For i 1974 gav en nordsjællandsk rigmand filmen - samt cirka 20 andre film fra sin samling - til DR’s arkiv, hvor den siden er blevet passet godt på - og også digitaliseret.

Rigmandens samling hedder ’Meyers Collection’ og blev sidste år kendt i offentligheden i forbindelse med en efterforskning af filmenes oprindelse.

Det er dog først nu, at den specifikke film ’Trøst’ er blevet undersøgt nærmere - og alt tyder på, at den i dansk sammenhæng er usædvanligt gammel.

To film i skarp konkurrence om at være den ældste

Men en anden film er i skarp konkurrence om at få den ærefulde titel som den ældste eksisterende danske pornofilm.

Det omfattende tjek blandt arkiver og eksperter viste nemlig også, at der på Politimuseet ligger en to minutter lang pornografisk amatøroptagelse, som museet og Rigsarkivet med ganske stor sikkerhed kan datere til at være lavet præcis den 7. juli 1947.

Så hvilken af de to film er ældst? Politiets eller DR's?

For at svare på det spørgsmål, er vi nødt til at finde ud af, hvor gammel DR’s film ’Trøst’ egentlig er. Og det er faktisk slet ikke så nemt.

Politimuseets film havde en detaljeret politisag tilknyttet, som forklarede alt om filmens oprindelse: En dansk ”arrestant” - altså en, som politiet havde arresteret - havde ”først på aftenen på sin bopæl den 7. juli 1947” optaget filmen.

Men den slags præcise oplysninger er på ingen måde tilgængelige i forhold til DR’s film – så her må vi altså benytte os af andre og mere kreative metoder.

Heldigvis er der - hvis man ser rigtig godt efter - flere spor, man kan følge.

Er DR’s film overhovedet dansk?

For det første er vi jo nødt til at sandsynliggøre, at ’Trøst’ overhovedet er dansk.

Den er registreret i DR’s arkiv som netop dansk, men det er den kun fordi, den private samler, som i 1974 donerede filmsamlingen til DR, oplyste det.

Det bekræfter en korrespondance mellem DR og samleren.

Men det vides ikke, hvor den private samler har den oplysning fra - og samleren døde for flere år siden - så oplysningen er altså ikke skudsikker.

Spor 1: Skandinavisk magasin på bord

Heldigvis er der spor at finde, hvis man ser selve filmen.

Ser man godt efter, kan man se, at der helt i begyndelsen på kvindens natbord ligger et magasin med titlen ’Filmjournalen’.

Det var et svensksproget filmmagasin, som ud over i Sverige også blev solgt i både Norge, Finland – og Danmark.

Vi kan altså nu med en vis sandsynlighed sige, at filmen i hvert fald er skandinavisk.

Spor 2: Bogstavet 'Ø' i titlen

Det er selvfølgelig også værd at bemærke, at titlen på filmen er ’Trøst’ stavet med ’Ø’.

Med forbehold for, at det kreativt dekorerede titelskilt i starten af filmen kan være ændret, begrænser det umiddelbart også de mulige oprindelseslande til Danmark og Norge, som er de eneste lande, der benytter det bogstav – og dette ord.

Spor 3: Dansk ord på pose

Men er der slet ikke noget, der entydigt peger i retning af, at filmen er dansk?

Jo – for ser man nøje efter, kan man se, at der på en pose, som kvinden i filmen på et tidspunkt holder, står det danske ord ’KIKS’.

Og selvom posen i filmen bruges til opbevaring af frugt, må man antage, at der er tale om en pose, der på et tidspunkt har indeholdt den knasende spise. Og fordi ordet for kiks er nogle helt andre i de andre skandinaviske lande, er det altså en indikation på, at filmen er dansk, som er værd at bemærke.

Spor 4: Minder om anden dansk pornografi

Efter at have undersøgt filmen kommer en ekspert i dansk porno også frem til, at det er mest sandsynligt, at filmen er dansk:

- Ud fra looket virker den dansk, siger fotograf og forfatter Jon Nordstrøm, der ved, hvad han taler om.

I forbindelse med sin rigt illustrerede bog ’Dansk Porno’ har han nemlig gennemgået store mængder gammel dansk porno.

- Der har været eksempler på, at udenlandske film er blevet klippet sammen, så de så ud til at være danske. Men det, tror jeg ikke, er tilfældet her, lyder hans vurdering.

Hvornår er filmen lavet?

Det er altså ganske sandsynligt, at filmen er dansk. Så langt, så godt.

Men hvad med filmens alder? Er den ældre eller yngre end Politimuseets film?

I DR’s arkiv er ’Trøst’ registreret som værende fra ”1950’erne”. Det har den private samler oplyst til DR, da han donerede filmene til arkivet i 1974. Men hvor han har den oplysning fra er usikkert. I princippet kunne det være et rent gæt fra samlerens side.

Der er altså igen brug for flere beviser for at kunne komme nærmere filmens produktionsår.

Heldigvis er der også her flere forskellige spor at gå efter.

Spor 1: Tøj og møbler passer til 1940’erne

De længere rækker af eksperter, som DR har talt med, er alle enige om, at filmen sandsynligvis er ældre end 1950’erne. De vurderer alle, at 1940’erne er et bedre bud.

- Jeg har set mange filmoptagelser fra den tid, og ud fra de første klip, hvor man kan se møblementet og hendes påklædning, vil jeg vurdere, at filmen er fra 1940’erne, lyder det eksempelvis fra tidligere DR-arkivar Ole Brage, der via sit arbejde har set tusindvis af film fra perioden.

Spor 2: Handling passer til 1940’erne

Selve handlingen passer faktisk også ganske fint til 1940’erne, vurderer filmhistoriker Peter Schepelern, der har analyseret filmen for DR.

I sin gennemgang af filmen genkender han nemlig - trods filmrullens grynede kvalitet - manden på fotografiet i rammen. Og det er ikke hvem som helst.

- Det er højest sandsynligt skuespilleren Glenn Ford, lyder vurderingen fra Peter Schepelern.

Ford var en meget populær skuespiller i 40’erne og 50’erne og blev blandt andet kendt for sin rolle i filmen ’Gilda’ fra 1946, hvor han spillede over for Rita Hayworth, der også var en stor stjerne.

Det indrammede fotografi af den berømte skuespiller, filmmagasinet på bordet og titlen ’Trøst’ tolker filmhistoriker Peter Schepelern tilsammen som om, at kvinden, der tilsyneladende bor alene, trøster sig erotisk med at fantasere om de kendte.

Og dén handling passer ganske fint til 1940’erne, forklarer han:

- Filmmediet var jo på det her tidspunkt kæmpestort, dragende og altomfavnende, så idoldyrkelsen var meget markant. Og det er altså dét, der er filmens tema: idoldyrkelse.

Spor 3: Filmmagasin på bord

Eksperterne er altså enige om, at filmen er fra 40’erne. Men for at finde ud af, om filmen er ældre end Politimuseets film fra 7. juli 1947, er vi nødt til at have et mere præcist produktionsår.

Heldigvis er der flere spor at følge, hvis man kigger endnu nærmere på det føromtalte filmmagasin ’Filmjournalen’, som lå på kvindens natbord.

Filmen ligger digitaliseret i DR’s mediearkiv, og sætter man den på pause på det helt rigtige tidspunkt, kan man nemlig lige få et glimt af, hvordan forsidebilledet på magasinet ser ud. Det er dog meget sløret.

Det kunne være fantastisk, hvis man kunne se lidt mere – for hvis man kunne identificere magasinet og finde ud af, hvornår det er fra, vil man jo også kunne sandsynliggøre, hvornår filmen er lavet.

Heldigvis tilbyder en af DR’s mest erfarne tv-teknikere at hjælpe med at se nærmere på den originale 16mm filmrulle – og pludseligt bliver magasinforsiden markant tydeligere.

Man kan nu ane, at der tilsyneladende er en kvinde på forsiden, som kigger opad. Man kan også se, at baggrunden er lys i højre side og mørk i venstre side.

Det vil nu pludselig være muligt at identificere forsiden, hvis man så den til sammenligning.

Spor 4: Matchende forside på Instagram

Her er nettets mere nørdede afkroge en fantastisk hjælp - og efter en meget dyb søgning, ender vi på Instagram-konto dedikeret til skuespillerinden Vivien Leigh.

Her dukker en scanning af en forside fra Filmjournalen op… Og sammenligner man magasinforsiden i filmen med magasinforsiden på Instagram, er der ingen tvivl:

Det er et match!

Vivien Leigh, som blandt andet spillede en af hovedrollerne i klassikeren ’Borte med blæsten’, pryder den farverige forside, der dog desværre ikke afslører et årstal.

Det må altså stå inde i magasinet – og da det ikke er digitaliseret nogen steder, er vi nødt til at få fingrene i et fysisk eksemplar.

Spor 5: Fysisk magasin fundet

Heldigvis er Dansk Film Instituts arkiv i København yderst omfattende. Og går man et smut herind, finder man en imponerende samling af alt, der handler om film – inklusive gamle udgaver af netop Filmmagasinet.

Heldigvis behøver vi ikke at gennemgå alle de mange hundrede gamle udgaver af magasinet. For selvom forsiden, som vi fandt på Instagram, ikke afslører et årstal, kan man stadig se, at der er tale om ”dobbeltnummer 51-52” i december måned – og altså sandsynligvis det pågældende års allersidste magasin.

Og efter at have gennemgået godt 10 årganges allersidste nummer, dukker magasinet med den vinterklædte Vivien Leigh på forsiden endelig op.

Den første gennembladring bekræfter filmhistoriker Peter Schepelerns tidligere vurdering af, at den piberygende herre i det indrammede fotografi skulle være skuespilleren Glenn Ford. Inde i magasinet dukker nemlig en artikel om netop Glenn Ford op… Og fotoet af den piberygende skuespiller er præcis det samme som i rammen i filmen.

Under indspilningen af ’Trøst’ har de altså klippet billedet af Glenn Ford ud af magasinet og sat det ind i rammen.

Men endnu vigtige afslører gennembladringen af magasinet også udgivelsesåret: 1946.

Filmen ’Trøst’ kan altså være fra december 1946.

Rekord-gamle pornofilm

Det betyder, at både DR's og politiets pornofilm sandsynligvis begge er rekord-gamle.

I hvert fald kender ingen af de mange fagfolk og arkiver - som DR har været i kontakt med - til ældre danske pornofilm end de to.

- De to film, der er dukket op her, er bestemt noget helt særligt. Jeg er aldrig stødt på så gamle danske pornofilm før, pointerer eksempelvis filmhistoriker Ebbe Villadsen, der har beskæftiget sig med film gennem årtier og skrevet flere forskellige filmhistoriske bøger.

Titlen må deles

Men når politiets film er dateret til 7. juli 1947, og magasinet i DR's film 'Trøst' er dateret til december 1946 - betyder det så, at DR's film tager titlen som den ældste danske pornofilm?

Svaret må blive ’måske’.

Vi ved på grund af magasinet i filmen, at den helt sikkert ikke er ældre end december 1946 - men vi ved ikke, om den er yngre end det. For i princippet kunne filmens producenter jo godt have valgt at benytte en over et halvt år gammel udgave af Filmmagasinet i produktionen. Og dermed vil Politimuseets film fra juli 1947 være den ældste.

- Det er sandsynligt, at DR's er den ældste, men produktionsmæssigt ligger de to film så tæt på hinanden, at de simpelthen er nødt til at dele titlen, lyder vurderingen fra filmhistoriker og forfatter Ebbe Villadsen.

Indtil nye oplysninger skulle dukke op, er der altså dømt uafgjort.

Stor forskel på de to film

Hvis man alligevel skal uddele titler, kan man lægge vægt på, at der er meget stor forskel på de to film.

Hvor DR’s ’Trøst’ er ganske velproduceret, har en reel handling og flere klip, er politiets konfiskerede film tydeligvis en amatøroptagelse. Der er ingen historie, og kameraføringen er rystet og rodet.

Deler man filmene op i kategorier, kan Politimuseets film derfor få titlen som den ældste amatørpornofilm, mens DR’s er den ældste af mere professionel karakter.

”Det er jo fantastisk!”

På Politimuseet var man godt klar over, at man lå inde med en meget gammel film – men vidste ikke, at den faktisk også var en af landets to ældste:

- Det er jo fantastisk! Det er jo på sin vis en vigtig kulturhistorisk genstand – og det er på mange måder også utroligt, at den er blevet bevaret igennem så lang tid, for i samtiden har det jo bare været en smudsig film, siger museumsinspektør Frederik Strand.

I DR’s arkiv er man ligeledes begejstret:

- Det er en fornøjelse at se indholdet i DR’s arkiv blive genstand for en undersøgelse som denne og på den måde blive beriget og forstået bedre. Alt andet lige er det jo grunden til, at vi har sikret filmene i arkivet; så vi alle sammen kan blive klogere på vores historie – også den mere usædvanlige. Det er en fornøjelse at se materialerne komme til live på denne måde, siger områdeleder af DR’s arkiv Mette Charis Buchman.

Endnu ældre film findes derude

Men rekorder er jo til for at blive slået – og det vil DR’s og Politimuseets sandsynligvis også blive.

Flere af de eksperter, som DR har talt med, vurderer nemlig, at det er meget sandsynligt, at der ikke mindst ude blandt private samlere findes danske pornofilm, som er endnu ældre.

Derfor er pornofilmene altså kun de ældste, vi kender til – og derfor måske ikke de ældste der eksisterer.

Ligger du inde med en pornofilm, du ved, der er ældre end 1947, så kontakt derfor gerne srda@dr.dk. Alle tip behandles med diskretion.

De første 30 sekunder af DR’s film ’Trøst’ kan ses herunder. Ønsker man at se hele filmen, kan man rette henvendelse til DR’s Arkiv, som kan give adgang for et administrationsgebyr.