En af de første ligestillingskampe, der bliver kæmpet herhjemme, er kampen om kvinders ret til uddannelse på lige vilkår med mændene. I slutningen af 1800-tallet har kvinder nemlig hverken adgang til offentlige gymnasier eller til universitetet.

Nielsine Nielsen bliver den første kvindelige akademiker, da hun i 1885 bliver færdiguddannet som læge. Det har taget hende mere end ti år at nå sin drøm om at få en akademisk uddannelse i medicin. Hun skal nemlig først have en gymnasieuddannelse, og i slutningen af 1800-tallet er den offentlige gymnasieskole også kun for unge mænd. Nielsine Nielsen må derfor tage sin studentereksamen som privatelev.

I 1903 bliver det muligt for unge kvinder at blive studenter fra den offentlige gymnasieskole.

Det er især kvinder fra det bedre borgerskab, der involverer sig i uddannelseskampen. Det hænger blandt andet sammen med, at det med at komme på gymnasiet og universitetet er forbeholdt de højere sociale lag.

En af forkæmperne for kvinders ret til uddannelse herhjemme er Natalie Zahle. Allerede i 1851 grundlægger hun en privatlærerindeuddannelse i København. Skolen udvikler sig senere til et seminarium. Her giver Natalie Zahle kvinder mulighed for at uddanne sig til lærerinder, så de kan tjene deres egne penge.

En af de helt store ligestillingskampe gennem tiden har været kampen for kvinders valgret: At kvinder både kan stemme og opstille til demokratiske valg.

Man siger godt nok, at Danmark bliver et demokrati med en grundlov i 1849, men hvor meget folkestyre, det reelt set fører med sig, kan man med rette diskutere. Kun omkring 15 procent af den voksne befolkning får nemlig stemmeret i 1849. Blandt dem, der ikke får stemmeret, er kvinderne, de fattige og folk med en plettet straffeattest.

Fra slutningen af 1800-tallet og flere årtier frem kæmper kvinder og mænd om at ændre grundloven, så kvinder også kan få lov til at stemme og stille op til demokratiske valg.

I 1886 bliver det første lovforslag til kvinders valgret fremsat i Folketinget. I 1908 opnår kvinderne kommunal valgret og i 1915 følger valgretten til Folketinget og Landstinget.

Selvom kvinderne opnår valgret til Folketinget i 1915, strømmer de ikke mod den lovgivende forsamling. Langt fra faktisk.

Ved det første valg efter den ændrede grundlov i 1915 lykkes det fire kvinder at blive valgt ind. Ved samme valg kommer der fem kvinder i Landstinget. Det er i 1918. I de følgende årtier er billedet stort set det samme. Indtil 1943. Her bliver antallet af kvinder i folketinget halveret, da der kun bliver valgt to kvinder ind – ud af i alt 140 medlemmer.

Det får aktiveret en gruppe politisk vakte kvinder med teologen Bodil Koch i spidsen. De danner bevægelsen Folkevirke, hvis mål er at uddanne og mobilisere kvinder til at deltage i det politiske liv. Det gør de ved at rejse landet rundt og holde foredrag.

Om det er foredragene, der gør forskellen, er ikke til at sige. Men ved folketingsvalget i 1947 opnår 13 kvinder valg til folketinget.

Mens det i kvindekampens tidlige dage i den sidste halvdel af 1800-tallet i høj grad er borgerskabets kvinder, som står i front for ligestillingskampen, er det i 1970’erne venstrefløjen, der tager over.

I kølvandet på ungdomsoprøret i 1968 og hippiernes opgør med de borgerlige institutioners snævre rammer, bølger feminismen atter frem som en aktivistisk og politisk bevægelse i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 70’erne.

Her er det rødstrømperne, der går forrest. De gør ligestillingskampen til en kønskamp, hvor kvinderne skal være i front.

De gør det private politisk, og de kæmper blandt andet for et opgør med de traditionelle kønsroller, der binder kvinderne til hjemmet og mændene til arbejdspladsen. I Danmark fører 70'ernes kvindekamp blandt andet til en lov om fri abort i 1973 og en lov om ligeløn i 1976.

I løbet af 1980’erne og 90’erne ændrer ligestillingskampen igen form.

Mens det i de foregående årtier har handlet om kvinders rettigheder, sætter man nu fokus på en lang række minoriteters manglende ligestilling. I Danmark er det især homoseksuelles rettigheder, man kæmper for, så homoseksuelle par på lige fod med heteroseksuelle par for eksempel kan få lov til at blive gift og stifte familie.

Kampen fører blandt andet til at homoseksuelle par i Danmark får lov til at indgå registreret partnerskab i 1989 – som det første land i verden.

I slutningen af 10’erne er ligestillingskampen en kamp, der finder sted på tværs af køn, og kampen er blevet lige så mangfoldig, som dem, der kæmper.

En af de store ligestillingskampe handler om kvinders egenret, om deres selvbestemmelse over egen krop og seksualitet, og man kæmper for at bryde traditionelle kønsnormer for, hvad man må og kan som kvinde. Det skal være slut med skam og skyld.

#metoo-kampagnen breder sig over hele verden i 2017, hvor kvinder især deler vidnesbyrd om oplevelser med seksuelle krænkelser i privatlivet og på arbejdspladsen, og i kølvandet på valget af Donald Trump i 2016 samler kvinder og mænd sig i folkelige demonstrationer over hele verden for kvinders rettigheder.

Ligesom i 1970'erne er der i 2010'erne atter fokus på at bryde med de traditionelle kønsroller og kønnede stereotyper. Man diskuterer blandt andet øremærkning af en del af barslen til faren, så det bliver lettere for mænd at tage en større del af barselsorloven, og man begynder at få et stigende fokus på områder, hvor en skæv kønsbalance rammer mænd negativt. Blandt andet i samværssager ved skilsmisse.

2010'ernes ligestillingskamp udspiller sig især på internettet, og sociale medier bliver en vigtig platform til udbredelsen af en kønskamp, der også rækker ud over de biologiske køn.

I løbet af 10'erne kommer der et stigende fokus på den del af befolkningen, der ikke identificerer sig med det biologiske køn, de er født med, og flydende kønsbegreber, som gør op med det skarpe modsætningsforhold mellem det maskuline og det feminine, vinder frem.