For præcis 100 år siden i dag begyndte den grønlandsk-danske eventyrer Knud Rasmussen en helt vild ekspedition på over 18.000 kilometer gennem noget af jordens koldeste og mest ufremkommelige terræn.

Og selvom nutidens ekstremsport-udøvere måske også laver nogle ret vilde ting, var det altså noget helt andet at bevæge sig ud på ekstreme ture dengang i 1921.

Hvem ved? Hvis Red Bull havde eksisteret dengang, ville de måske have sponsoreret Knud Rasmussens tur?

- I dag har man jo med satellittelefoner og lignende altid en sidste udvej. Hvis nu noget skulle gå helt galt. Sådan var det ikke dengang. Når du først stod derude midt i ingenting, var der ingen vej tilbage, fortæller projektseniorforsker Anne Mette Randrup Jørgensen fra Nationalmuseet.

Hun har speciale i arktisk antropologi og har været med til at forberede Nationalmuseets festival Nordlys, der åbner i dag. Festivalen sætter fokus på Arktis i anledning af 100-året for Knud Rasmussens tre år lange ekspedition, der blev kendt som 'Den 5. Thuleekspedition'.

- Det her er en af de vigtigste ekspeditioner i Arktis nogensinde - og den længste hundeslæderejse, der nogensinde er foretaget.

- Det er ret imponerende, at det gik så godt, når man tænker på, at den foregik i en tid, hvor der hverken var noget der hed GPS eller penicillin, fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen.

Turens resultater og konklusioner var mindst lige så imponerende som selve den fysiske kraftpræstation. Målet var at indsamle viden om inuitisk kultur, men rejsen afslørede også noget endnu vigtigere:

Det viste sig nemlig, at inuitbefolkninger i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien alle var - og er - forbundet gennem fælles sprog, verdensbilleder og traditioner. Opdagelsen hjalp med til at erkende det bånd, der i dag eksisterer mellem inuit til trods for de store afstande.

Den viden, som ekspeditionen indsamlede om de oprindelige inuitbefolkninger, har også stor betydning den dag i dag, fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen:

- Flere inuitbefolkninger føler nemlig, at deres kultur på mange måder er gået tabt med kolonisering og moderne udvikling.

- Her spiller ekspeditionens optegnelser over måderne, man levede på, fortællingerne, jagt og fiskeri og syning af pelstøj og al den slags en markant rolle i at hjælpe med at få noget af det tabte tilbage, på måder, der giver mening i det liv, de lever i dag.

Ekspeditionen kom også hjem med over 3.000 fotografier. Her er et lille udpluk af nogle af de mest fascinerende.