Glem nutidens ekstremsportsudøvere: For 100 år siden begyndte en af historiens vildeste - og vigtigste - ekspeditioner

Her er 15 fascinerende billeder fra Knud Rasmussens 18.000 kilometer lange rejse.

For præcis 100 år siden i dag begyndte den grønlandsk-danske eventyrer Knud Rasmussen en helt vild ekspedition på over 18.000 kilometer gennem noget af jordens koldeste og mest ufremkommelige terræn.

Og selvom nutidens ekstremsport-udøvere måske også laver nogle ret vilde ting, var det altså noget helt andet at bevæge sig ud på ekstreme ture dengang i 1921.

Hvem ved? Hvis Red Bull havde eksisteret dengang, ville de måske have sponsoreret Knud Rasmussens tur?

- I dag har man jo med satellittelefoner og lignende altid en sidste udvej. Hvis nu noget skulle gå helt galt. Sådan var det ikke dengang. Når du først stod derude midt i ingenting, var der ingen vej tilbage, fortæller projektseniorforsker Anne Mette Randrup Jørgensen fra Nationalmuseet.

Hun har speciale i arktisk antropologi og har været med til at forberede Nationalmuseets festival Nordlys, der åbner i dag. Festivalen sætter fokus på Arktis i anledning af 100-året for Knud Rasmussens tre år lange ekspedition, der blev kendt som 'Den 5. Thuleekspedition'.

Den 5. Thuleekspedition gik fra Grønland over Arktisk Canada, langs Alaskas nordkyst til Beringstrædet og en nordøstlig spids af Sibirien.

- Det her er en af de vigtigste ekspeditioner i Arktis nogensinde - og den længste hundeslæderejse, der nogensinde er foretaget.

- Det er ret imponerende, at det gik så godt, når man tænker på, at den foregik i en tid, hvor der hverken var noget der hed GPS eller penicillin, fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen.

Turens resultater og konklusioner var mindst lige så imponerende som selve den fysiske kraftpræstation. Målet var at indsamle viden om inuitisk kultur, men rejsen afslørede også noget endnu vigtigere:

Det viste sig nemlig, at inuitbefolkninger i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien alle var - og er - forbundet gennem fælles sprog, verdensbilleder og traditioner. Opdagelsen hjalp med til at erkende det bånd, der i dag eksisterer mellem inuit til trods for de store afstande.

Den viden, som ekspeditionen indsamlede om de oprindelige inuitbefolkninger, har også stor betydning den dag i dag, fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen:

- Flere inuitbefolkninger føler nemlig, at deres kultur på mange måder er gået tabt med kolonisering og moderne udvikling.

- Her spiller ekspeditionens optegnelser over måderne, man levede på, fortællingerne, jagt og fiskeri og syning af pelstøj og al den slags en markant rolle i at hjælpe med at få noget af det tabte tilbage, på måder, der giver mening i det liv, de lever i dag.

Ekspeditionen kom også hjem med over 3.000 fotografier. Her er et lille udpluk af nogle af de mest fascinerende.

  • Der var flere før Knud Rasmussen, som havde besøgt inuitbefolkningerne. Men formålet med de fleste tidligere rejser havde i høj grad været kortlægning. Knud Rasmussen var mere interesseret i mennesker og deres kultur. På grund af hans dansk-grønlandske oprindelse, og fordi mere end halvdelen af ekspeditionens medlemmer var grønlandske, viste det sig, at han og holdet langt hen ad vejen kunne kommunikere med de folk, han mødte. Det var en stor fordel - og også en opdagelse i sig selv, at sprogstammen trods de store afstande var den samme. (Foto: © George Grantham Bain Collection, creative commons)
    1 / 15
  • Langt det meste af Knud Rasmussens tur foregik på hundeslæde over sne og is. På grund af klimaforandringerne er der i dag vand i stedet for is på store dele af ruten, og derfor vil hundeslæderejsen være umulig at gentage den dag i dag. Her ses hundeslæder i en sandstenshule i det nordlige Canada. (Foto: © Leo Hansen, Nationalmuseet)
    2 / 15
  • I 1920'erne var der ikke noget, der hed GPS. For at kunne finde vej i det store øde landskab, byggede man såkaldte varder, som man kunne navigere efter. På denne varde er der placeret et depot ovenpå med ting, som man kunne få brug for næste gang, man kom forbi. (© Nationalmuseet)
    3 / 15
  • På hele ruten gennem Grønland, Canada, Alaska og Sibirien deltog lokale inuit i turen. Her poserer en familie bestående af manden, hans to koner og deres barn. (© Nationalmuseet)
    4 / 15
  • En inuit er på jagt - sandsynligvis efter hvalrosser. Dyret skydes og harpunens line (nederst i billedet) gør, at man kan trække den ind til land. (© Nationalmuseet)
    5 / 15
  • I ekspeditionens første halvdel var de et større hold af grønlandske og danske deltagere, men kun disse tre var med hele vejen. Knud Rasmussen (th), Qaavigarsuaq Miteq (tv) og Arnarulunnguaq (i front). (© Nationalmuseet)
    6 / 15
  • Arnarulunnguaq er for mange i Grønland lidt af en folkehelt. Hun var med på hele ekspeditionen. Udover at kunne alle de ting, som kvinderne på turen skulle kunne, for eksempel sy og lave mad, var hun også kendt som en meget dygtig jæger, fisker og hundeslædefører. "Hun var lidt af et multitalent," fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen fra Nationalmuseet. (© Nationalmuseet)
    7 / 15
  • The show must go on. Turen foregik på hundeslæde, men på nogle årstider og i nogle områder var der ikke nok sne. Og så var der ikke andet at gøre, end at tage oppakningen på nakken og gå. (© Nationalmuseet)
    8 / 15
  • En lokal mand viser sine kajak-færdigheder i Alaska. (© Nationalmuseet)
    9 / 15
  • Knud Rasmussen i Hudson Bay i Canada iført en dejlig lun dragt af rensdyrskind. (© Nationalmuseet)
    10 / 15
  • Livet som inuit kunne være mere end almindeligt barskt. "I perioder med sult og decideret hungersnød, hvor der ikke var mad nok til alle, valgte nogle at sende deres børn ud på isen for at dø. Gamle mennesker, der ikke længere kunne bidrage til fællesskabet, valgte nogle gange også selv at gå ud på isen," fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen fra Nationalmuseet. (© Nationalmuseet)
    11 / 15
  • En jæger med snebriller hjemvendt fra fangst. (© Nationalmuseet)
    12 / 15
  • I inuitkulturen er mennesker og dyr tæt forbundet. "Fiskeren her har lagt alle sine fisk med hovedet ind mod fangsthullet, så deres sjæle kan slippe ned i vandet igen, og lade sig fange igen en anden dag," forklarer Anne Mette Randrup Jørgensen fra Nationalmuseet. (© Nationalmuseet)
    13 / 15
  • At kunne bygge et snehus var essentielt for overlevelse. Derfor skulle alle ekspeditionsmedlemmer have en snekniv på sig, hvis de kørte afsted. "Vejret på de kanter kan slå om på få minutter. Så hvis der kom en snestorm, skulle man hurtigt kunne få lavet sig et sted, hvor man kunne komme i læ," fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen. Her er man dog igang med at bygge et snehus efter alle kunstens regler. Alligevel kunne erfarne byggere lave sådan et hus på kun cirka en time.
    14 / 15
  • Arkæolog Therkel Mathiassen godt pakket ind. Det kunne til tider blive ned til minus 40 grader plus chillfaktor. Therkel Mathiassen stod bag en af ekspeditionens store opdagelser - nemlig at inuit-indvandringen i Arktis foregik fra Sibirien og mod øst.
    15 / 15