I 'Atlantic Crossing' virker det meget hjerteligt, da præsident Franklin D. Roosevelt og førstedamen, Eleanor, i 1939 tager imod kronprins Olav og kronprinsesse Märtha for første gang.

Noget, man som producent måske godt kunne have skruet lidt op for, bare for at gøre forbindelsen lidt varmere og dermed det følelsesmæssige drama lidt større.

Men følelserne skulle være ganske ægte. For besøget var længe ventet.

Allerede i 1924 – fem år før brylluppet med Märtha – blev der talt om, at Olav skulle komme på besøg i Det Hvide Hus, men uroligheder i Europa forhindrede det.

Først i 1938 kom der er en personlig invitation fra præsident Roosevelt til det norske kongehus.

Og glæden over mødet med kronprinsparret skulle være forstærket af, at Franklin D. Roosevelt fandt det særdeles vigtigt, at verdens demokratier holdt sig i nær og personlig kontakt med hinanden. Det skriver forfatter Tore Rem i 'Olav V. Den fremmede'.

Nazisterne kommer!

I første afsnit af 'Atlantic Crossing' beskylder kronprins Olav den norske statsminister Johan Nygaardsvold for manglende handlekraft i forhold til Nazityskland, der angriber norske skibe.

Men var det rent faktisk kongehuset, der råbte statsministeren op?

Måske.

For der var mange, der advarede den norske regering om faren for invasion, og både kong Haakon og kronprinsen var fortvivlede over tingenes tilstand. Men Norges ageren over for tyskerne var et omstridt politisk spørgsmål.

Man ved, at kongen, kronprinsen og regeringen igennem længere tid talte om risikoen for et forestående angreb. Men samtalerne foregik bag lukkede døre, og det vides ikke nøjagtig, hvad der foregik. Men samtalerne var der. Det ved man.

Det fortæller Linda May Kallestein, der er manuskriptforfatter til 'Atlantic Crossing' og altså har stået bag meget af den research, der er lavet i tilblivelsen af serien.

Kilde: 'Olav, menneske og monark' af Jo Benkow.

Det er dramatisk, da medlemmer af kongefamilien i to omgange må flygte fra tyske bomber.

Og den er god nok. Begge gange.

Kongefamilien og den norske regering rejste med tog ud af Oslo, da tyskerne invaderede den norske hovedstad den 9. april 1940, og de måtte søge tilflugt på stationen i Lillestrøm lidt uden for Oslo, da Kjeller Lufthavn blev bombet.

Kjeller er Norges ældste lufthavn og blev bombet tre gange under Anden Verdenskrig.

Derudover var kronprins Olav og kong Haakon også i virkeligheden i fare, da tyske bombefly angreb Elverum og den lille by Nybergsund den 11. april, efter kong Haakon havde sagt nej til at samarbejde med tyskerne.

Kongen og kronprinsen slap væk fra bomberne, men 34 personer mistede livet under angrebet på Elverum, og de materielle skader var store.

Kilder: www.forsvarsbygg.no, www.annomuseum.no

Det er ikke helt skævt, når den svenske kong Gustav bliver portrætteret som en mand, der var meget imødekommende over for Adolf Hitler og Nazityskland.

Den svenske konge var meget loyal over for tyskerne, og der var tætte bånd mellem magthaverne og overklassen i Sverige og Tyskland.

Blandt andet fordi kong Gustav den 5. var gift med Victoria af Baden, som var kusine til den tyske kejser Vilhelm II.

Kong Gustav mødte flere naziledere, herunder Adolf Hitler, til trods for, at Sverige havde erklæret sig neutrale i Anden Verdenskrig.

I flere omgange kan man se kronprinsessen få næseblod i 'Atlantic Crossing'.

Men det var ikke noget, hun havde det med at få.

Det kunstige blod er tilføjet for at illustrere den migræne, som kronprinsessen døjede med hele sit liv. Og som hun holdt skjult for offentligheden.

Det er også en dramatisering, når kronprinsessen ikke formår at gennemføre en tale i en sømandskirke, og når hun bliver ramt af et angstanfald ved en pressekonference, da hun ankommer til USA.

- Det er kendt, at kronprinsesse Märtha ikke kunne lide at tale offentligt, og at hun døjede med migræne. Vi ved, at hun fik migræne, når hun blev stresset, man panikanfaldet er en dramatisering, fortæller manuskriptforfatter Linda May Kallestein.

Det ligger lidt i luften, at der er sket noget eller skal til at gøre det mellem præsident Roosevelt og kronprinsesse Märtha.

Og de er endda lige ved at kysse hinanden, da de sidder alene i bilen i afsnit fem.

Men hvor meget hold har de romantiske følelser egentlig i virkeligheden?

Først og fremmest: Scenen, hvor deres læber er ved at mødes, er fiktion.

Men:

- Vi har taget udgangspunkt i, at præsident Roosevelt havde romantiske følelser for kronprinsessen. Det er der mange af vores kilder, der fortæller. Men det betyder ikke, at de havde et fysisk forhold, siger manuskriptforfatter Linda May Kallestein.

Hun henviser til flere bøger, som fortæller, at præsidenten var betaget af kronprinsessen, og at kronprinsessen storflirtede med præsidenten.

De to kørte lange eftermiddagsture i præsidentens bil, og tilbragte i det hele taget rigtig meget tid sammen.

Historiker Trond Norén Isaksen har fundet dokumentation for, at kronprinsesse Märtha var sammen med præsidenten 248 dage i tidsperioden 1940-1945.

Han har i et interview med NRK fortalt, at kronprinsessen havde ubegrænset adgang til Roosevelt, men at rygterne om, at de skulle have en affære, var en del af en sværtekampagne mod præsidenten.

I 'Atlantic Crossing' kan du se kronprins Olav krydse Atlanten for at konfrontere sin kone med rygterne om hende og præsidenten, men det er ren fiktion, fortæller manuskriptforfatter Linda May Kallestein.

- Problemerne i forholdet er opdigtet, fortæller hun.

- Det er kun Roosevelt og Märtha, der kender sandheden om, hvad der skete mellem dem i det private rum, siger Linda May Kallestein.

Kilder: 'Franklin and Eleanor: An Extraordinary Marriage', 'Hidden Power: Presidential Marriages that Shaped Our Recent History' og 'Roosevelt's Lost Alliances'.

Det nære forhold mellem kronprinsesse Märtha og præsident Roosevelt siges at have haft stor indflydelse på USA's politiske retning under Anden Verdenskrig.

Og kronprinsessen får i serien da også tildelt det norske svar på Ridderkorset, Storkorset, for sin diplomatiske indsats.

Det stemmer helt overens med virkeligheden.

Ordenen blev overrakt af kong Haakon i London den 3. august 1942, hvor kronprinsessen i al hemmelighed var blevet fløjet til fra USA under dæknavn i et militærfly.

Hun var kommet til London for at fejre kongens 70 års-fødselsdag og fik Storkorset under festmiddagen, hvor kong Haakon sagde:

- Dette får du ikke, fordi du er kronprinsesse, men fordi du har fortjent det, sagde kongen ifølge 'Märtha: Norges kronprinsesse 1929-1954, en mindebog'.

Til gengæld er det ikke rigtigt, at kronprinsesse Märtha ønskede at blive i USA efter krigen. Det er en dramatisering, der bygger videre på den fiktive historie om et royalt ægteskab i krise.

I virkeligheden havde kronprinsparret et lykkeligt ægteskab, hvilket blandt andet beskrives i førnævnte mindebog. Og kronprinsessens kærlighed til Norge og ønske om at vende hjem er veldokumenteret.

Den 7. juni 1945 returnerede kronprinsessen og børnene til Oslo og blev modtaget af stor jubel fra de mange tusinde fremmødte nordmænd.