Det var intet mindre end en revolution, da amerikanske forskere i 1960 kunne sende en ny lille pille på markedet i USA: P-pillen.
For første gang nogensinde blev det nu muligt for kvinder at kontrollere deres cyklus med syntetisk fremstillede hormoner.
Seks år senere, i 1966, blev det de danske kvinders tur til at få adgang til den lille hormonbombe, der i bogen ’Kærlighedens ABZ’ af ægteparret og seksualoplysnings-pionererne Inge og Steen Hegeler blev kaldt ”det næsten ideelle middel”.
P-pillen var revolutionerende. Årtusinders kamp for at gøre det muligt for kvinder selv at bestemme, hvornår de ville have børn - og ikke mindst hvor mange børn, de ville have - blev nu lettere, end det nogensinde havde været. Nu kunne kvinder dyrke sex af lyst uden frygt for at blive gravide.
Også længe før p-pillen kom på markedet forsøgte kvinder at undgå graviditet på mere eller mindre effektive (men dog ret så kreative) måder.
I listen nedenfor kigger vi på fem historiske præventionsformer, der gennem tiden er blevet brugt.
Kreative metoder blandt de gamle egyptere
Ideen om at skabe en form for blokering i kvindens skede er en af de helt tidlige måder, som mennesker har brugt i forsøget på at undgå graviditet – og metoden går så langt tilbage som nogle af de tidligste civilisationer, vi i dag kender til.
Og opfindsomheden og kreativiteten var stor blandt vores formødre, selvom metoderne i dag nok næppe ville blive anbefalet af læger og jordemødre.
I oldtidens Mesopotamien, som kendes tilbage til år 5000 f.v.t., er der eksempler på, at kvinder brugte små sten, som de placerede så langt oppe i skeden som muligt for at undgå at blive gravide.
Den første beskrivelse af en såkaldt præventionstampon (som det dog ikke hed officielt) finder man i det 3.500 år gamle ’Papyrus Ebers’, der er en skriftsamling, som stammer fra oldtidens Egypten. Heri beskrives det, hvordan en uldtampon dyppes i honning, fintrevet akacie og dadler, inden den placeres i skeden.
En af de mere kuriøse eksempler på blokeringsprævention finder vi også i det gamle Egypten. Her er der nemlig eksempler på, at kvinder brugte tørret krokodillelort, som de blandede op med mælk. Det lavede en form for klistret masse, som de så placerede i skeden.
Bibelsk inspiration fra Første Mosebog
Coitus interruptus, også kendt som ”at stå af i Roskilde” eller bare det gode, gamle ’afbrudt samleje’, er en af de helt gamle måder, som folk har brugt for at undgå at sætte en ny generation i verden.
Læser man i den gode, gamle Første Mosebog, så støder man på historien om Onan, der nægter at gøre sin afdøde brors kone gravid og derfor afbryder samlejet – hvormed ”han lader sin sæd gå til spilde på jorden”.
Også i tidlig islamisk litteratur finder man beskrivelser af, hvordan afbrudt samleje er brugt for at undgå graviditet.
Fåretarme var forløberen for moderne klassiker
Vi skylder efter alt at dømme de gamle egyptere en hel del, når det kommer til prævention. Det er nemlig også i det gamle Egypten, man finder det første eksempel på kondomet.
Her var det en stofhætte lavet af linned, der blev brugt som beskyttelse under samleje.
Senere eksempler på kondomer fra omkring år 1600 minder lidt mere om det kondom, vi kender fra i dag – selvom materialet er noget anderledes (hvilket mange formentlig sætter pris på): Det var nemlig som regel fåretarm, der udgjorde den beskyttende hinde.
Kondomet adskiller sig lidt fra de andre historiske præventionsformer, som vi har med på denne liste. I gamle dage var kondomets primære funktion nemlig ikke at undgå graviditet – men snarere at sørge for, at manden ikke skulle redde sig en omgang kønssygdomme ved sex.
Et kontroversielt stykke gummi
I første halvdel af 1800-tallet kom der et nyt banebrydende middel på banen: Pessaret.
Ideen bag pessaret var på mange måder den samme som ideen bag de tidligere præventionstamponer: Det handlede om at forhindre mandens sæd i at trænge op til kvindens æg.
Men hvor kvinder tidligere måtte leve med at stoppe krokodillelort, sten eller diverse normalt ellers spiselige masser op i underlivet, var pessaret noget helt nyt: Det var udviklet af en gynækolog og lavet af gummi.
I løbet af 1800-tallet blev pessaret forfinet og forbedret, og helt frem til p-pillens opfindelse i midten af 1900-tallet var pessaret et vigtigt middel for kvinder, der ikke ønskede at få børn – eller for at begrænse, hvor mange børn de fik.
Pessaret blev dog også opfattet som yderst kontroversielt, og det var faktisk imod loven at oplyse om og forhandle prævention. Derfor var det ikke helt risikofrit at få fingre i et pessar i begyndelsen af 1900-tallet. Det forbud blev først ændret i 1937 med vedtagelsen af svangerskabsloven.
Eddike og saltvand skulle sikre færre børn
I 1930’erne var fødselskontrol et brandvarmt emne, og herhjemme rejste forfatteren Thit Jensen land og rige rundt med sit foredrag ’Frivilligt moderskab’. Heri argumenterede hun for, at kvinder – ikke mindst dem fra de lavere sociale lag – skulle have færre børn.
Thit Jensen delte blandt andet pessarer ud i forbindelse med foredragene, ligesom hun opfordrede kvinderne til udskylning efter sex.
Til udskylning skulle man bruge et såkaldt udskylningsapparat, der bestod af en beholder og en gummislange, som man kunne købe på apoteket, efter svangerskabsloven gjorde det lovligt at sælge præventionsapparater.
Men det vigtigste element i udskylningen var den væske, man skulle skylle skeden med. Mange familier havde deres egen opskrift: Nogle brugte saltvand, nogle brugte sæbevand – og nogle brugte en eddikeblanding.
Udskylning var ikke videre effektivt. Alligevel blev metoden regnet for bedre end ingenting og brugt helt op i 1960’erne.