Hvis du er kvinde og leder, så er du ikke en del af flertallet i erhvervslivets top.

Ifølge World Economic Forums ’Gender Gap’-rapport fra 2018 og en rapport fra Boston Consulting Group fra 2019, er det kun 27% af lederstillinger, der indtages af kvinder i Danmark. Det gør, at Danmark indtager en global 95. plads, når det kommer til kønsdiversitet i lederskab.

I 2006 lå Danmark på en 53. plads i samme kategori, så det er hele 42 pladser, vi er rykket ned på lidt over et årti.

Ane Høgsberg er vært på serien 'Alle hader feminister'. I programmet præsenterer hun en masse tal og statistik, som du kan se et eksempel på i klippet herover.

Årsagen til at Danmark er raslet ned ad rangstigen, skyldes ifølge World Economic Forum, at mens man i andre lande har fået flere kvinder ind i ledelsesstillinger det seneste årti, så er den udvikling gået i stå i Danmark. Vi altså ikke blevet dårligere til kønsdiversitet med årene. Der er bare mange, mange andre lande, som er blevet meget bedre end os.

Hver tredje kvinde i et fast parforhold bruger omkring 20 timer om ugen på husligt arbejde. Det viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i 2018.

Ud over at passe deres fuldtidsjob, bruger hver tredje kvinde altså hvad der svarer til tre fulde arbejdsdage om ugen på at hente børn, gøre rent, handle ind, lave mad og ordne vasketøj.

Det er ifølge undersøgelsen mere end hvad mændene bruger. 65 procent af de adspurgte kvinder angiver, at de bruger mere tid end deres partner på husligt arbejde.

Ifølge FA forplanter den ulige arbejdsfordeling i hjemmet sig til arbejdsmarkedet. Det kan ifølge FA være årsagen til, at der er færre kvinder på ledelsesposter i Danmark.

Men måske kommer fremtiden til at se anderledes ud i de danske hjem.

I undersøgelsen svarer 42 procent af danskerne mellem 18-34 år, at de bruger den samme mængde tid på husligt arbejde som deres partner. Det samme er eksempelvis kun tilfældet for 27 procent af de 50-64 årige.

I Danmark har vi rigtig, rigtig gode barselsrettigheder.

Den gravide har ret til at gå fra på barsel fire uger inden fødsel, far eller med-mor har ret til 14 dages orlov i forbindelse med fødslen. Herefter har kvinder ret til 14 ugers barsel efter fødslen, mens der derudover kommer 32 uger, som forældrene kan dele imellem sig.

Men fordelingen af hvem, der ender med at tage barslen, viser, at kvinder tager så godt som den fulde barsel. Rundt regnet tager kvinder 90 procent af barslen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik tog kvinder, der fik barn i 2018, i gennemsnit 273,9 dages barsel. Til sammenligning tog de mænd, der fik barn i 2018, i gennemsnit 31,9 dages barsel.

Det gør Danmarks til bagtrop sammenlignet med vores nordiske naboer, når man ser på hvor stor en andel af den samlede barsel, der tilfalder mændene. I Island tog mændene i 2015 for eksempel næsten 30 procent af den samlede barsel, mens de svenske mænd i 2015 tog omkring 26 procent af den samlede barsel. I 2015 tog danske mænd omkring 9 procent af den samlede barsel.

Flere eksperter fremhæver, at den skæve fordeling af barslen er et ligestillingsproblem - både for mænd og kvinder.

Hvis vi bevæger os lidt væk fra lønstatistikkerne og barselsstatistikkerne for et øjeblik, så tegner der sig en anden skævhed: At verden i høj grad er designet til mænd.

Det er konklusionen i bogen ’Invisible Women: Exposing Data Bias in a World Designed for Men’ fra 2019. Heri undersøger forfatteren Caroline Criado Perez, hvordan såkaldte kønsblinde data har sat mænd i centrum – hvilket i værste fald kan være livsfarligt for kvinder, og Perez fremlægger en lang række eksempler inden for både økonomi, socialpolitik, transportpolitik, byudvikling, lægemidler og design, der belyser, hvor udbredt ’hankøn-hvis-intet-andet-anføres’-tænkningen er.

Et eksempel er når man tester bilers sikkerhed. Her bruger man som oftest testdukker, der er udformet ligesom ’gennemsnitsmanden’ i forhold til højde, kropsbygning og vægt. Bruger man en ’kvinde-testdukke’, så er det som regel en nedskaleret version af mandedukken. Der er med andre ord ikke taget højde for mænd og kvinders anatomiske forskelle. Derudover placeres den kvindelige testdukke ofte i passagersædet frem for førersædet.

Det resulterer, ifølge forfatteren Caroline Criado Perez, at for eksempel sikkerhedsseler og airbags udvikles til at passe til gennemsnitsmanden.

Og sikkerhedsseler er ikke det eneste sted, hvor ’hankøn-hvisintet-andet-anføres’-tænkningen kommer til udtryk.

Også i udviklingen af lægemidler er der mangel på data fra kvinder. Her går man ifølge bogen også ofte ud fra, at kvinder blot er en mindre udgave af mænd – og altså blot skal have mindre doser end mænd.

Men sådan er det ikke, hvilket flere studier også viser. Blandt andet på grund af hormoner. Der kan således være store forskelle på både symptomer og bivirkninger mænd og kvinder imellem ved de samme sygdomme.

Når emnet faldet på ligestilling og feminisme på sociale medier, så går kommentarsporet som regel amok. Og ikke med en god tone.

En rapport lavet af Institut for Menneskerettigheder i 2017 viser, at ligestilling, køn og kvinder er i toppen over emner, der fører til hadefulde ytringer i kommentarsporet. Hadefulde ytringer forstås i rapporten som:

”Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status.”

Rapportens resultater tager udgangspunkt i knap 3000 opslag på Facebook lavet af DR og TV2. Analysen viser, at 15 procent af de indsamlede kommentarer var hadefulde, hvilket svarer til hver syvende kommentar. Af de hadefulde kommentarer handler de 15 procent om køn, og det er oftere kvinder end mænd, der er mål kommentaren.

En undersøgelse foretaget af Amnesty i 2017 viser, at 17 procent af alle kvinder har oplevet onlinechikane mindst én gang. I dén gruppe svarer 32 procent, at trusler på sociale medier fik dem til at frygte for deres fysiske sikkerhed.

Tre ud af fire kvinder, der har oplevet chikane og trusler, fortæller, hvordan det har fået dem til at ændre måden, de bruger sociale medier på. Det betyder blandt andet, at de kvinder pålægger sig selv begrænsninger for, hvad de deler på sociale medier, og 32 procent angiver, at de er holdt op med at skrive deres holdninger om bestemte emner.