Moritz Schramm har mange gode minder om sin morfar.

Han husker blandt andet sin morfars varme øjne, at han altid var ulastelig klædt i jakkesæt, og hvordan morfaren forsvarede barnebarnets ret til at have langt hår i 1970'erne.

Og når det var sommerferietid eller jul, besøgte familien tit bedsteforældrene i Sydtyskland, hvor den lille Moritz legede begejstret i haven med morfarens store hunde.

På mange måder lyder det helt almindeligt, ikke?

Der er bare lige den hage ved Moritz Schramms morfar, at han var den kendte topnazist Albert Speer fra Hitlers inderkreds, og at han i dag anses for at være en af Anden Verdenskrigs helt store forbrydere.

Men da Moritz Schramm var barn, var det et andet blik, han havde på morfaren.

- Han var ikke sådan en morfar, man sad på skødet af, og jeg husker ham som en melankolsk mand. Men han var meget tilstedeværende, og jeg følte mig set af ham, og det husker jeg som noget positivt, fortæller Moritz Schramm.

Albert Speer var i første omgang Adolf Hitlers foretrukne arkitekt, og derfor hyrede diktatoren ham til at bygge for sit imperium.

Senere kom Speer så tæt på Hitler, at han blev udnævnt til rustningsminister under Anden Verdenskrig, hvor han blandt andet havde ansvar for tvangsarbejdere og var med til at udbygge Auschwitz og andre kz-lejre.

Alligevel blev han efter krigen kendt som "nazisten, der angrede", og han fastholdt, at han ikke kendte til Holocaust. Speer slap da også for dødsstraf under Nürnbergprocessen efter krigen og fik i stedet 20 års fængsel for blandt andet krigsforbrydelser.

Det var derfor også først efter morfarens død i 1981 – hvor Moritz Schramm var 11 år gammel – at det kom frem, hvor meget Speer egentlig havde på samvittigheden.

- Vi troede jo bare, han var en angrende nazist, der nu bekendte sig til demokratiet, men vi vidste ikke, hvor meget han havde personligt ansvar for.

Mindet om morfaren indeholder med andre ord en heftig kontrast, og den bærer Moritz Schramm stadig rundt på.

- Jo mere jeg læser om hans ugerninger, jo mere tænker jeg: "Hvordan kunne han gøre det her, når jeg nu oplevede ham som et varmt og empatisk menneske?". Jo mere jeg ved, jo mere vanvittigt bliver det.

- Der gik nogle år efter hans død, inden det gik op for mig, hvor langt ude han var, tilføjer Moritz Schramm.

Har boet i Danmark i mange år

Moritz Schramms barndomshjem var i sig selv også en kontrast til morfarens nazitid.

Han voksede op i et kollektiv i en stor villa i Berlin med sine søskende og venstreorienterede forældre, hvor der blev talt politik, og hvor man lod håret gro, hvis man havde lyst til det.

Her fik han en antiautoritær opdragelse, hvilket også var hans forældres opgør med det, de selv var vokset op i, fortæller Moritz Schramm.

Nu skulle det være slut med den tavshedskultur, der havde været i Tyskland i efterkrigstiden, mente forældrene.

Men som ung søgte Moritz Schramm nye græsgange uden for Tyskland. I midten af 1990'erne forlod han sit elskede Berlin og satte som universitetsstuderende kursen mod Danmark.

Her bor han endnu. Nærmere bestemt på naturskønne Strynø i det sydfynske øhav, hvor han bor med sin danske hustru og søn.

Og på hans visitkort står i dag titlen lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, hvor han især har fokus på den tyske kultur.

Derfor har Moritz Schramm også haft svært ved at komme udenom sin egen morfars arkitektur i sit arbejdsliv, og selvom han aldrig direkte har skjult sin personlige relation til Albert Speer, har han på den anden side heller ikke stået og råbt det ud til hele verden.

Det har indimellem bragt ham ud i nogle skøre samtaler, hvor meget var usagt.

- På et tidspunkt skulle jeg undervise i Speers planer om at ombygge Berlin til nazisternes Germania, uden at de studerende vidste, at jeg i realiteten talte om min morfar.

- Og i andre situationer blev jeg viklet ind i samtaler, der pludselig handlede om min morfar, uden at mine samtalepartnere var klar over mine familierelationer til ham. Det var nogle mærkelige situationer. Folk var jo overraskede over, hvor meget jeg vidste om netop det, siger Moritz Schramm.

Når han tænker på den slags samtaler nu, kan han godt komme til at grine lidt ad de absurde situationer. Tænk at have en udadtil "sød og empatisk" morfar, som så viser sig at have op til millioner af liv på samvittigheden, som Moritz Schramm selv formulerer det.

Og hvordan siger man lige: "Albert Speer? Det er min morfar!", uden at det bliver akavet?

- Typisk tager folk det pænt og ser det som en del af en historie. Man vælger jo ikke selv, hvem man fødes af. Men i gamle dage var der indimellem nogle, der forsøgte at undskylde ham; "han var jo heller ikke så slem som de andre". Men det, synes jeg, er forkert, siger Moritz Schramm og fortsætter:

- Det er meget vigtigt for mig, at jeg ikke bliver en del af dem, der forsøger at undskylde ham, og som siger, at han bare var arkitekt og uskyldig. Det vil jeg ikke. Vi taler jo om en af historiens værste forbrydere.

Nej tak til: 'Se, der kommer Speers barnebarn'

Moritz Schramm begyndte derfor på et tidspunkt at holde enkelte foredrag om sin familiebaggrund, og i denne uge står han så for første gang frem i medierne med sin historie.

Det gør han i DR-programmet 'Min morfar, Hitlers ven', hvor man kan se Moritz Schramm besøge barndomsbyen Berlin og nogle af de andre steder, hvor hans morfar satte sit præg under krigen såsom kz-lejren Dora-Mittelbau.

- Man kan ikke tale om ham som rar bedstefar uden også at fortælle om hans handlinger, og at han var ansvarlig for massemord, siger Moritz Schramm.

Men det var ikke uden en vis nervøsitet, at Moritz Schramm nu har stillet sig frem – først på tv og så på dr.dk samt P1 – og han erkender, at han måske ikke var den nemmeste kilde i planlægningen af tv-optagelserne.

- Folkene bag udsendelsen blev udsat for lidt frem og tilbage fra min side, og jeg var også ved at trække mig på et tidspunkt tidligt i forløbet. Jeg blev i tvivl om, hvorvidt jeg skulle stille mig frem, siger han ærligt.

Tvivlen er der en helt naturlig grund til.

- Jeg er konstant bekymret for at blive set som "barnebarn af Speer" og ikke som mig. Det er fair nok, at det fylder hos folk, men jeg vil ikke reduceres til det. Det skal ikke være sådan, at når jeg kommer ind i et lokale, så siger folk: "Se, der kommer Speers barnebarn", siger han.

I dag er han glad for, at han fik genbesøgt sin morfars historie, og at han har fået talt åbent om det.

- Speer er jo stadig til stede i mit liv. I de mange år, hvor jeg ikke talte om ham offentligt, var der en del af mig, der ikke helt var til stede, når jeg for eksempel udtalte mig om tysk historie i medierne, eller når jeg underviste i nationalsocialismen, siger Moritz Schramm.

Heldigvis har programmet og turen rundt i Tyskland betydet, at der faktisk er nogle ting, der er faldet mere på plads i ham.

- Jeg blev bekræftet i, da vi optog programmet, hvor meget jeg skylder mine forældres generation og deres 68'er-værdier. Det blev mere og mere tydeligt efter besøget i mit barndomshjem, hvor vi kiggede på gamle billeder, fortæller Moritz Schramm.

Det er også for alvor gået op for ham, at Albert Speer ikke bare er hans families historie – det er vores alles fælles historie.

På det seneste har han nemlig tænkt meget på, at Albert Speer både fungerer som en advarsel til Moritz Schramm selv – men også til alle os andre – om, at selv "søde og varme mennesker som ham kan være i stand til de mest vanvittige ting".

- Min morfar er et ekstremt billede på, hvordan vi kan glemme, at ethvert menneske har en værdi i sig selv. Men jeg tænker nogle gange, om vi andre har tendenser i samme retning, uden at vi ligefrem bliver nazister. Som når vi for eksempel ikke ser flygtninge som mennesker, eller når vi er kolde over for andre.

- Så jeg håber, at folk vil tænke over, hvordan de opfører sig, for man kan godt overskride nogle grænser uden at have onde hensigter, siger han.

For Moritz Schramm selv har morfaren, som han har mange gode minder med, vist ham, hvordan han ikke skal være.

- Han er en slags ledetråd, som jeg har med mig. Det er ham, jeg tænker på i forskellige situationer, og han fylder ret meget i mit liv – både som en absurditet og kontrast. Han viser mig, at jeg vil håndtere verden på en bedre måde end ham.

Moritz Schramm svarede onsdag efter programmet 'Min morfar, Hitlers ven' på brugernes spørgsmål. Du kan læse deres spørgsmål og hans svar her.