Hvis du kan lide at binge tv-serier og har fuldstændig styr på, hvad der rører sig på diverse streamingplatforme, har du helt sikkert ikke kunnet komme udenom Netflix-hittet 'Bridgerton'.
Periodedramaet, der foregår i starten af 1800-tallets London, har været på alles læber siden sin premiere den 25. december.
I serien, der er fyldt med overdådige kostumer, sladder, intriger og virkelig meget sex, følger vi de unge kvinder i velhaverfamilierne Bridgerton og Featherington i deres møde med verden og – ikke mindst – ægteskabsmarkedet.
- Selvom der sikkert var kærlighed i luften, var formålet med ægteskabssæsonen at parre rige og indflydelsesrige familier, så man kunne beholde penge og magt i en lille boble af samfundet, siger Hannah Greig, der er 'Bridgerton's historiske konsulent, til Los Angeles Times.
Interessen for serien har indtil videre været overvældende fra streamere verden over.
Ifølge Netflix selv har serien nået hele 63 millioner husstande siden 25. december. Det gør 'Bridgerton' til den femtemest sete originale Netflix-serie nogensinde, skriver Variety.
Men hvor historisk korrekt er 'Bridgerton' egentlig?
Kan det virkelig passe, at ingen af virkelighedens overklassepiger vidste, hvad der ventede dem på bryllupsnatten?
Og er det rigtigt, at aristokratiske kvinder blev præsenteret foran selveste dronning Charlotte og efterfølgende til diverse baller og fester, som skulle sikre dem den bedst mulige ægtemand?
De spørgsmål har vi stillet Mette Byriel-Thygesen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet, og som ved en masse om køn, krop og seksualitet.
Herunder vil hun forsøge at gøre os klogere på, hvad der er fantasi og virkelighed i 'Bridgerton', når det gælder kvindeliv, sex og ægteskab i 1800-tallets England.
Hvordan var ægteskabsmarkedet?
Ægteskabsmarkedet i 1800-tallets London er ifølge historikere meget lig det, man ser i 'Bridgerton'.
Hvert år drog en lille gruppe af aristokratiske familier fra hele England mod London for at deltage i ægteskabssæsonen, som varede cirka et halvt år.
Her var baller, koncerter, middagsselskaber og overdådige fester måderne, hvorpå de udvalgte unge mænd og kvinder blev ført sammen med det formål at indgå ægteskab.
- I England og i Danmark har et godt ægteskab været afgørende for din fremtid. Det er ikke nødvendigvis kun pigens fremtid, men hele familiens rygte, ære, økonomi og sociale niveau, der var på spil, siger Mette Byriel-Thygesen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet.
Og ligesom i 'Bridgerton' blev datidens debuterende unge kvinder fra fine familier fremvist og præsenteret for dronning Charlotte.
Dronning Charlotte var første gang vært for dette arrangement i 1780, og traditionen fortsatte faktisk helt indtil 1954, hvor nutidens britiske monark, dronning Elizabeth, afskaffede traditionen.
Viste man sig sammen offentligt?
Hovedpersonerne Daphne og Simon promenerer sammen for at skabe en illusion om, at de er et par, og det minder også om datidens virkelighed.
Det at være sammen offentligt – med anstandsdame, selvfølgelig – var et vigtigt skridt i bejleri-processen.
- Folk lagde mærke til, når et par var sammen offentligt. Det blev set som en sikker indikator på, at man var på rette vej mod ægteskab. Ægteskab var ikke en privat ting, men handlede i stedet om at præsentere sig selv for omverdenen, siger Hannah Greig til Los Angeles Times.
Men måden som hovedpersonerne i 'Bridgerton' viser sig offentlig sammen på – blandt andet med intim berøring til diverse baller og fester – er ikke historisk korrekt, ifølge Mette Byriel-Thygesen.
- Før en forlovelse stod kvindens ære og rygte på spil. Som ung kvinde måtte man derfor tænke meget over, hvad man viste til omverdenen.
- Graden af berøring er overdrevet i serien i forhold til den historiske virkelighed. Man kunne godt danse sammen eller føre en samtale, men der er et scene, hvor Simon Basset kører hånden op og ned ad Daphne Bridgertons ryg – det ville være så utugtigt (skandaløst) og helt ved siden af i virkelighedens verden, siger museumsinspektøren på Nationalmuseet.
Vidste kvinder ingenting om sex før ægteskab?
I 'Bridgerton' ved hovedpersonen Daphne Bridgerton og resten af de debuterende kvinder forsvindende lidt om sex, og hvad det kan føre til. Og det er ikke langt fra datidens virkelighed.
- Det er fuldstændig korrekt. Når det handler om sex, synes jeg, at serien rammer plet, siger Mette Mette Byriel-Thygesen og uddyber:
- Der har på daværende tidspunkt ikke været noget, der hed seksualundervisning. Det er ikke en snak, man har taget med sine børn. Overklassen var skærmet af for al den naturlighed, så datidens overklasssekvinder blev fuldstændig chokeret over, hvad der ventede dem på bryllupsnatten.
I 'Bridgerton' er Daphne den ældste datter i søskendeflokken, så hun kunne ikke søge hjælp hos nogle gifte storesøstre. I stedet får hun råd fra sin mor, som fortæller hende om, hvad hun kan forvente på bryllupsnatten ved at give hende vage metaforer.
Var der forskel på de fine og almindelige borgere?
I 'Bridgerton' er Daphne fortvivlet over sin manglende viden omkring sex, og derfor går hun til sin tjenestepige Rose for at få nogle sandheder om sex og livet generelt.
Det er slet ikke utænkeligt, at datidens tjenestepiger og arbejderklassen vidste mere om de intime sider af livet end de rige, aristokratiske kvinder.
- Det var ikke usædvanligt, at folk fra arbejderklassen var mere vant til kønslivet. Langt flere fra arbejderklassen havde prøvet at have sex end overklassepigerne, og mange af dem blev også gravide udenfor ægteskab, siger Mette Byriel-Thygesen.
I mange tilfælde kunne kvinderne fra arbejderklassen ikke undgå erfaringen. Tjenestefolk var nemlig ofte anset som 'bytte' af deres mandlige arbejdsgivere.
- Der har været et magtforhold, hvor mange mandlige arbejdsgivere har set det som deres ret at tage tjenestepigerne, som de vil. Blandt andet fordi det ikke havde de store konsekvenser for dem, siger Mette Byriel-Thygesen.
Vidste mænd mere om sex end kvinder?
Mens kvinderne i 'Bridgerton' alle er nærmest helt uvidende om, hvad sex er, og hvordan man bliver gravid, så er det anderledes hos mændene, der har mere erfaring.
Det var forventet af kvinderne, at de var uskyldige jomfruer på deres bryllupsdag, mens mændene forventedes at være verdensborgere, der allerede havde øvet sig seksuelt med gifte kvinder i udlandet, tjenestepiger, skuespillerinder og prostituerede.
- Man havde en forståelse af, at mænd havde en udadfarende seksualitet. Derfor gik mænd til tjenestepiger, prostituerede og kvinder fra andre samfundslag. Deres seksualitet skulle tæmmes – ellers kunne det være farligt, hvis de ikke fik udløb fra seksualiteten, siger Mette Byriel-Thygesen.
Dobbeltstandarden for, hvad der blev forventet af kvinden og manden seksuelt, gjorde også, at mænd havde en tendens til at foragte og nedvurdere kvinder, der var parate til at have sex med dem udenfor ægteskab.
- Man har set på kvinder i to kategorier. Dem, man giftede sig med, og som var ærbare, og så var der alle de andre, man kunne få stillet sine drifter hos, siger Mette Byriel-Thygesen.
Det var dog ikke uhørt for gifte kvinder at have affærer i starten af 1800-tallets England, men det krævede, at kvinden havde produceret en arving, og at affæren var diskret.
- Hvis affæren nåede sladderpressen, blev det et problem, siger 'Bridgerton's historiske konsulent, Hannah Greig til Los Angeles Times.