Ordet "helt" er ikke et ord, som vi danskere bruger så ofte som for eksempel amerikanerne.
Det er sådan lidt ’for meget’ for mange danskere.
Men måske du alligevel vil mene, at det er en ganske passende betegnelse for de to bornholmere, som netop denne historie handler om?
Under Anden verdenskrig satte de nemlig både deres egne og deres familiers liv på spil for at få billeder og tegninger af et stykke mystisk tysk teknologi frem til den britiske efterretningstjeneste.
Oplysningerne skulle vise sig både at redde liv i London - og være med til at sikre sejren over Hitler.
Men begge mænd betalte en høj pris for deres handlinger.
Én af dem også den højeste pris.
Et underligt opkald
Den 22. august 1943 sidder den lokale bornholmske politiassistent Johannes Hansen med sin familie og spiser aftensmad.
Pludselig bliver middagen afbrudt af en telefonopkald, der kommer til at forandre alt.
Meldingen i den anden ende lyder, at der er styrtet en slags flyvemaskine ned på en mark.
På grund af samarbejdspolitikken er det Johannes Hansens pligt som politimand at informere nazisterne med det samme. Det gør han dog ikke.
I stedet ringer han videre til kaptajnløjtnant Christian Hassager Christiansen, der med sin militærfaglige baggrund måske vil have større sandsynlighed for at kunne identificere, hvad præcis det er, der er styrtet ned.
Hassager Christiansen har desuden gode forbindelser til modstandsbevægelsen.
Først i sidste øjeblik, inden de to mænd kører mod nedstyrtningsstedet, foretager Johannes Hansen det obligatoriske opkald til nazisterne.
Da de to mænd kort efter ankommer til vraget, er nazisterne derfor endnu ikke ankommet – og det er et underligt syn, der møder dem.
Lyver nazisterne lige op i ansigtet
Den mystiske maskine, der ligger på marken, er for lille til at have mandskab ombord og for klodset til at være et svævefly.
Der står ’Bauart V83’ på siden.
Efter at have undersøgt vraget nærmere er de to mænd ikke i tvivl om, at de er noget ganske særligt, de står foran. En slags eksperimentel langtrækkende bombe måske?
Ud fra nedslagssporet kan de se, at tingesten har haft retning mod nordøst – og at affyringsstedet derfor godt kan matche tyskernes forsøgsstation, som ligger i den nordtyske by Peenemünde.
På få minutter får de taget flere billeder og tegnet en teknisk tegning af vraget. Det går hurtigt, for tyskerne kan komme hvert øjeblik.
Da nazisterne ankommer, gemmes tegninger og kamera af vejen, og da tyskerne spørger, om der er taget billeder, vælger Johannes Hansen at svare nej.
Så vidt vides vælger han at forstå tyskernes spørgsmål som om det gik på, hvorvidt civile havde taget billeder – og ikke en dansk embedsmand.
Senere skriver han en detaljeret rapport om fundet af tingesten, hvilket var almindeligt at gøre for en politibetjent, når en sag skulle dokumenteres.
Men Johannes Hansen står nu med et valg: Hvad skal han gøre med rapporten?
Skæbnesvanger beslutning
Officielt er det ovenfra blevet besluttet, at det danske politi skal samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Men den beslutning har Johannes Hansen og mange andre danske betjente aldrig været særligt vild med.
Men modarbejder man nazisterne, er det med livet som indsats.
Begge mænd har desuden familier og kære, som det hemmelige tyske politi Gestapo ikke vil tøve med at involvere, hvis omstændighederne kræver det.
De to bornholmere har alt at tabe.
Alligevel kopierer Johannes Hansen rapporten, og sammen med Hassager Christiansen får de den bragt til modstandsbevægelsen.
Herfra sendes den videre til den britiske efterretningstjeneste.
Vigtig viden for forsvaret af London
Og her kunne den gøre stor gavn, fortæller historiker Jakob Seerup fra Bornholms Museum i tv-programmet ’Bomberne over Bornholm’, der har premiere i dag:
- Det her er vigtig viden for englænderne, fordi de bedre kan forberede sig på det der kommer. Det er en klassisk situation, hvor våben avler modvåben. Hvis man skal kunne skyde noget ned, skal man vide, cirka hvor hurtigt det flyver, og hvordan det ser ud.
Flere andre kopier af rapporten, som Johannes Hansen ikke selv har lavet, er også på vej ud af landet.
Fordelen ved de mange kopier er, at sandsynligheden for, at den når frem er stor.
Men ulempen bliver også tydelig, da en af rapporterne opsnappes af nazisterne i Helsingør…
Nazisterne strammer grebet om Danmark
Hitler er på det her tidspunkt i 1943 hårdt presset på alle fronter, og i Danmark er modstandskampen blevet mere og mere intens.
Derfor bryder samarbejdspolitikken officielt sammen den 29. august 1943.
Der indføres militær undtagelsestilstand, og det hemmelige tyske politi Gestapo optrapper deres tilstedeværelse og afhøringsmetoder voldsomt.
Alt dette sker kun få dage efter, at Hassager Christiansen og Johannes Hansen har gjort sig skyldige i spionage ved at dele tophemmelige oplysninger om den mystiske genstand med den britiske efterretningstjeneste.
- Det kan godt være, at det generelt under besættelsen var ulovligt at tage billeder af tysk materiel, men på det her tidspunkt i særdeleshed har det været sindssygt farligt, forklarer historiker Jakob Seerup.
Afhøring og tortur
Samarbejdspolitikkens sammenbrud i Danmark kommer til at have meget ubehagelige konsekvenser for Hassager Christiansen og Johannes Hansen.
Da Gestapo får sat de to mænd i forbindelse med den opsnappede rapport, bliver de fængslet og brutalt afhørt.
- Jeg har set hans skader på kroppen, da jeg var barn, fortæller Hassager Christiansens søn, Ole Hassager, i tv-programmet.
- Hvis vi tager de mindre voldsomme, så var det cigaretter, der var blevet skoddet på kroppen af ham. Altså brændemærker rundtomkring på kroppen. Desforuden havde han sår på kroppen, som jeg har set. Så jeg ved, at han blev udsat for voldsom fysisk tortur.
Et højteknologisk "vidundervåben"
De voldsomme forhørsmetoder hang muligvis også sammen med rapportens høje efterretningsværdi.
Det viste sig nemlig senere, at den mystiske nedstyrtede genstand var en prøveversion af den såkaldte V1-bombe. Tyskernes ’wunderwaffen’ – et vidundervåben som skulle være med til at vende krigen for Hitler.
Den førerløse bombe med indbygget gyroskop til styring og en hidtil uset lang rækkevidde var ekstremt avanceret for sin samtid, pointerer Jakob Seerup fra Bornholms Museum:
- Det er også væsentligt at huske, at Anden verdenskrig er den sidste store hestekrig. Tyskerne transporterede det meste af deres grej med hest – og i det perspektiv, er de her raketter jo et enormt spring i teknologi.
Historiker Claus Bundgaard Christensen er enig i, at V1-bomben var noget helt særligt.
- I samtiden virkede V1-bomben ekstremt avanceret og uhyggelig. Den havde et sprænghoved på over 800 kg, så det var selvfølgelig voldsomt, når sådan en slog ned.
Et "gengældelsesvåben" med psykologisk effekt
To af de voldsomste bombardementer under Anden verdenskrig var bombningen af London i 1940 og 1941 - og senere de allieredes bombning af Hamborg i 1943. I begge tilfælde døde op mod 40.000 personer - heraf langt størstedelen civile.
Hamborg blev sammen med flere andre store tyske byer stort set jævnet med jorden - og V1-bomben blev af Hitler derfor fremlagt som et slags gengældelsesvåben.
Men formålet med bomben var ikke kun at ødelægge og dræbe, fortæller Claus Bundgaard Christensen:
- Der var også i høj grad et element af psykologisk krigsførsel i V1-bomben. Simpelthen ved at skade fjendens civilbefolkningsmoral. Håbet er dybest set at gøre civilbefolkningen så krigstrætte, at de presser deres politikere til at få Storbritannien ud af krigen.
Den samme strategi benyttede de allierede sig i øvrigt også af under mange bombardementer af tyske byer.
Den avancerede V1-bombe havde i sig selv også en propagandamæssig værdi:
- Tingene går imod Hitler på det her tidspunkt. Den tyske befolkning var jo godt klar over, at man havde mistet mange tusinde mænd i Stalingrad, og at det ikke gik særligt godt i Nordafrika.
- Så det handlede jo også om at fortælle den tyske befolkning, at der var noget på vej, som kan vende krigen, fortæller Claus Bundgaard Christensen.
Værdifulde efterretninger
Da de allierede får kendskab til den avancerede bombe, bomber de flere V1-produktionssteder – også Peenermünde i Nordtyskland, hvor V1-bomben, der faldt ned på Bornholm, blev udviklet.
Det forsinker produktionen, men standser den ikke helt – og den 13. juni 1944 påbegynder Hitler operation Eisbär. En operation som blandt andet inkluderer påbegyndelsen af et intenst V1-angreb på London fra det tyskbesatte Frankrig.
Hitler nåede at sende omkring 10.000 V1-raketter afsted mod London. Omkring 5.000 af byens beboere blev dræbt som følge af angrebene.
Men antallet af dræbte i London kunne have været endnu større.
Angrebet kom i gang senere end beregnet og varede kun i få måneder, førend affyringsstederne i Frankrig blev løbet over ende af fremrykkende allierede tropper.
Derudover blev briterne også hurtigt meget gode til at skyde de avancerede robot-bomber ned.
Her spillede efterretninger om V1-bomben en ikke uvæsentlig rolle, vurderer Jakob Seerup overfor dr.dk:
- Tegningerne, billederne og rapporten fra Bornholm gjorde sammen med efterretninger fra andre kilder briterne opmærksomme på truslen fra V1. Det kan indirekte have været med til at redde masser af menneskeliv i London under krigen.
- Det skyldes både, at produktionsstederne som følge af efterretningerne blev bombet, hvilket forsinkede produktionen, og at oplysningerne gav briterne mulighed for at forberede deres forsvar i god tid.
Den højeste pris
Det lykkedes både Johannes Hansen og Hassager Christiansen at flygte til Sverige. Johannes Hansen bliver løsladt på grund af manglende beviser, mens Hassager Christiansen bliver befriet af modstandsbevægelsen.
Men selvom krigen sluttede, fortsatte den inde i dem selv i mange år efter.
Det fortæller de to mænds børn i ’Bomberne over Bornholm’:
- De skulle have haft hjælp. Hele familien. Men det var der ikke rigtigt nogen forståelse for. Der var en ide om, at når de fysiske sår var helet, så var de psykiske sår det også, fortæller Christian Hassagers søn Ole Hassager.
Johannes Hansens yngste søn Jørgen Ole mærkede også, hvordan krigen havde påvirket faren, der ifølge børnene ikke levede helt op til sin rolle som forælder.
- Jeg har aldrig haft ham med til en fodboldkamp for eksempel. Han spurgte sgu aldrig, hvordan det var gået.
For Christian Hassager Christiansen blev traumerne efter den voldsomme tortur og de langvarige afhøringer til sidst for meget.
Han begik selvmord i 1960.
Han modtog han den britiske orden Distinguished Service Cross og den amerikanske Medal of Freedom for sin indsats under krigen.
Da Johannes Hansen døde i 1968 mødte repræsentanter fra den britiske ambassade op ved begravelsen og lagde en stor krans ved hans kiste. Han modtog også et officielt dokument fra Det Hvide Hus i Washington, som takkede for hans indsats som modstandsmand.
Kilder: Historikere Jakob Seerup, Claus Bundgaard Christensen og Hans Christian Bjerg i DR-programmet ’Bomberne over Bornholm’. Historiker Jens Voigt. National Achives, Arthur Harris. 'Dansk baptisme og tysk nazisme: Bornholm under krigen'. BBC. Krigsvidenskab.dk.
'Bomberne over Bornholm' kan ses på DR1 søndag aften eller på DRTV lige nu.