Måske er det slet ikke en konge, der skal stå før Gorm den Gamle i kongerækken, men i virkeligheden hans egen dronning. Det er i hvert faldt teorien blandt nogle fagfolk.

- Thyra hun er bare the shit. Hun er for vild, lyder det fra ærkæolog og museumsinspektør ved Kongernes Jelling Adam Bak i 'Gåden om Danmarks første konge'.

Der er delte meninger om, hvor Thyra stammer fra, men meget peger i retning af, at hun blev født ind i en velhavende jysk slægt et sted i det sydlige Jylland. En slægt så velhavende, at den muligvis har haft kongemagten over Danmark.

Teorien om, at Thyra skulle have været meget vigtig, bygger blandt andet på, at Thyra eller Thorvi, som hun faktisk hed, er den person, der er nævnt flest gange på de danske runesten.

Selvom hun levede i en tid, hvor kvinderne sjældent blev skrevet ind i historien, så er hendes navn at finde mange steder. Blandt andet på de to berømte Jellingesten samt på Læborg-stenen. Især Læborg-stenen kan ses som Thyras magtmanifestation, fordi hun her faktisk bliver kaldt for dronning.

Så måske var Thyra dronning, før Gorm blev konge - og måske var det faktisk ham, der giftede sig til magten og ikke omvendt.

Det er ikke kun på runestenene, at Thyras navn bliver nævnt. Også i de gamle sagaer findes der flere historier om Dronning Thyra. Her bliver hun fremstillet som en handlekraftig dronning, der både bygger en stor forsvarsvold i Sønderjylland, men også som én, der tager sværdet i egen hånd.

Selvom sagaerne ikke har en meget stor sandhedsværdi, findes der flere andre kilder fra middelalderen, der også nævner Thyra, som en vigtig person i danmarkshistorien.

Da hun dør i 950, bliver hun formentligt stedt til hvile lige der, hvor Jellingstenene står i dag, i en grav formet som et helt enormt skib - en såkaldt skibssætning.

- Det er utrolig svært at rode noget konkret ud om Thyra, ud over at vi kan regne ud, at hun var eddermeme vigtig, fortæller Adam Bak.

Omkring år 925 blev en mand begravet i Ladby tæt ved Kerteminde på Fyn. Men det var ikke hvilken som helst begravelse - og måske heller ikke hvilken som helst mand.

For manden er blevet begravet i en såkaldt skibsgrav, der var en begravelsesform, hvor man brugte et skib som ligkiste.

Skibsgraven fra Ladby har været fyldt til randen med våben, bronze og guld. Man fandt også spor efter 11 heste og fire hunde.

Den imponerende grav har affødt en teori om, at vi her har at gøre med en person, som man muligvis godt kunne betegne som en konge.

- De andre skibsgrave, som vi kender fra Norge, Hedeby og Sverige, opfatter vi uden at blinke som kongegrave. Det må være noget, som er knyttet til den allerhøjste status af samfundet i vikingetiden. Så når der ligger en stor skibsgrav ved Kerteminde, så må det næsten betyde, at en person i vikingetiden er blevet gravlagt med den pragt, som tilkommer en konge, fortæller arkæolog og professor ved Aarhus Universitet Søren Sindbæk i 'Gåden om Danmarks første konge'.

Men graven mangler faktisk manden selv, da den ikke så længe efter begravelsen blev plyndret.

I år 780 begyndte frankerne at skrive om deres venner og fjender i de såkaldte Frankiske Rigsannaler.

Og her omtales 'Godfred danernes konge' første gang i år 804 – altså mere end 130 år før Gorm den Gamle nævnes første gang.

I rigsannalerne fortælles det, at Kong Godfred laver et militært angreb, som får tvangsflyttet flere købmænd ind over den danske grænse.

Med vold og magt plyndrer den danske konge og hans hær købmændenes by, så de ikke har andet valg end at følge med kongen til Danmark og slå sig ned i byen Hedeby, der bliver til et mægtigt handelscentrum under Kong Godfred.

Med angrebet lægger Godfred sig ud med den mest magtfulde konge i Europa, den tysk-romerske kejser Karl den Store.

- Der er ingen tvivl om, at det har været en meget magtfuld konge. Det er en politisk og militær modstander, som Karl den Store faktisk har respekt for, fortæller historiker Kasper H. Andersen.

Ikke nok med, at Godfred får anlagt et handlescentrum, så bygger han også et stort forsvarsanlæg på grænsen til Danmark med en port ind i landet. Godfreds bygningsværk er en del af det, vi i dag kender som Danevirke.

Byen Ribe er kendt som Danmarks ældste by, og den er faktisk så gammel, at den har flere år på bagen end selve kongerækken.

Derfor er det også i Ribe, at vi måske kan finde spor efter konger, der kom før Gorm den Gamle.

I Ribe har man nemlig fundet en helt speciel og gammel mønt, der kan dateres tilbage til år 725.

- Siden oldtiden så er der nogen der udsteder mønter og garantere deres værdi. Og her i Nordeuropa er det altså konger, som begynder at slå mønter, forklarer arkæolog og overinspektør på Sydvestjyske Museer, Morten Søvsø.

På den ene side af mønten er der et dyr, men på den anden side er der et ansigt.

- Det er jo det samme, som med de mønter, som vi er vant til, siger Morten Søvsø i programmet og spørger retorisk:

- Hvem er det, der er bag på de danske tyvere?

For at svare på Morten Søvsøs spørgsmål, så ved vi alle sammen godt, at der finder vi vores regent. Så måske var det samme logik, som en konge gjorde brug af for næsten 1300 år siden?

Det er ikke kun i Ribe, at man har fundet den specielle mønt. Også ved den sydlige østersøkyst og ved Skåne, er de små mønter poppet op af jorden.

I et naturområde et stykke uden for Aarhus fandt man for et par år tilbage tegnene efter en kæmpe skibssætning. I dag er den blevet rekonstrueret af forskere, så der i det midtjyske landskab nu står store bautasten og danner udformningen af et 80 meter langt skib.

Skibssætning kan dateres tilbage til 500-tallet og har engang været stedet, hvor en persons jordiske rester og gravgaver gik op i flammer.

Selvom man ikke ved, hvem der har taget rejsen videre til det næste liv ved kanten af Gudenåen, så kan det have været en meget magtfuld person.

- Det kan være starten på en helt ny historie, fortæller arkæolog og professor Søren Sindbæk i om fundet ved Høj Stene.

- Spørgsmålet er så, om det er en dansk konge, eller er det bare en konge i Danmark? Spørger han.

Der er ingen, der kan svare på Søren Sindbæks spørgsmål. Forskningen af Høj Stene er stadig i gang, men en ting er rimeligt sikkert. Det har ikke været den form for konge, som vi kender i dag.

- Nu til dags, hvis man nævner ordret konge for almindelige mennesker, så tænker vi en på der har en trone og en krone på hovedet, fortæller historiker Anders Lundt Hansen

- Jo længere vi kommer tilbage i tiden, jo mere tydeligt bliver det, at en konge ikke er en, der hersker over et rige eller territorium, men én, der hersker over et folk, forsætter han.

Det er måske i Lejre på Sjælland, at Danmarks første konger, har siddet på deres trone.

Både arkæologiske fund og historiske kilder har nemlig længe peget på Lejre på Sjælland, som et magtcentrum fra år 500 til 1000.

Det er ikke så længe siden, at mange af fortællingerne om Lejre kom fra gamle sagn uden meget hold i virkeligheden.

Men i 1980’erne begyndte arkæologer at grave i mulden omkring Lejre, og her dukkede sporene efter kæmpemæssige haller frem som et bevis på, at Lejre faktisk har betydet en hel del for det forhistoriske Danmark.

- Det ændrede alt om Lejre. Der var foregået noget her, som var helt forskelligt fra en almindelig storgård i vikingetiden. Og det passede alt for godt på de legender, der fortaltes om stedet, til at det kunne være et tilfælde, fortæller professer og arkæolog Søren Sindbæk.

Men måske kan de gamle sagn faktisk fortælle noget om, hvilke konger der har regeret i Lejre.

For et gammelt dansk sagn fortæller historien om Kong Skjold, der som barn var på jagt med sine folk. Den lille konge blev væk i skoven, hvor han ender med at blive angrebet af en stor brunbjørn. Kong Skjold havde ingen våben med, men ender med at nedlægge bjørnen med sit bælte.

En af de ting, der dukkede op af jorden under udgravningerne i Lejre, var en bjørnekæbe.

- De folk, som har været i toppen af samfundet, når de har skullet træde ind på den scene, hvor kongemagten skabes. Så har de haft brug for at vise deres magt og pragt, og det kan man gøre på mange måder. Man kan bygge en hal, man kan tage på et togt, men man kan måske også få en skjald til at fortælle gode historier om én, siger Tania Lousdal Jensen, arkæolog og kommunikationschef ved Sagnlandet Lejre.

Så selvom fundet af en bjørnekæbe nok ikke gør sagnet sandt, kan det alligevel bruges til at påpege Lejre som et magtcentrum.

- Vi bliver nødt til at gå længere tilbage end Jelling, fordi der ligger et kongerige inden da, og der er en historie, som er en helt anden, som skifter i Jelling, men som starter i Lejre, forklarer Isabella No' Omi Fuglø, der er museumsinspektør ved Lejre Museum.

'Gåden om Danmarks første konge' er i fem afsnit og kan ses hver onsdag på DRTV og DR2.