I februar i år blev Whitney Houston fundet død i et badekar på et hotel i Beverly Hills. Nu bliver hendes efterladte familiemedlemmer hovedpersoner i en ny reality-tv-serie.
Får premiere i USA
Serien får titlen "The Houston Family Chronicles", og den får premiere senere på året i USA. Gennem ti episoder vil man kunne følge Whitney Houstons sørgende familiemedlemmer og deres liv efter tabet af Whitney. Det skriver Gaffa.
Fokus på Houstons datter
De familiemedlemmer, som vil kunne følges, er Whitneys bror, svigerinde, mor og 19-årige datter Bobbi Kristina Brown. Der vil især være fokus på, hvordan broderen Gary Houston og hans kone Pat Houston, forsørger Whitney Houstons efterladte datter.
Datteren reagerede meget voldsomt på sin mors død og måtte omkring hospitalet efter hun kollapsede.
Bekymret far
Faderen Bobby Brown er ikke begejstret over nyheden. Han har udtalt til Billboard, at han stiller sig kritisk overfor Bobbis medvirken i "The Houston Family Chronicles", men at han dog har tillid til, at hans datter vil træffe den rigtige beslutning.
Kilde: Gaffa/Billboard