'Matador' er ikke til at komme udenom, hvis du interesserer dig for danske dramaserier.
Serien om livet i den fiktive provinsby Korsbæk har da også været genudsendt otte gange siden sin premiere i 1978, og den seneste runde løb over skærmene så sent som i 2020. Endda efter ønske fra seere.
Vi kan tydeligvis bare ikke få nok af 'Matador', der ligner et evigt hit.
Det mærkede seriens skaber og hovedforfatter Lise Nørgaard også igennem sit lange liv. Igen og igen måtte hun svare på spørgsmål om den folkekære serie, der både byder på en forandrende verdenskrig, intriger, familiefejde, humor og mod.
'Matador' var også i fokus, da Kim Bohr, chef for Koncerthuset i DR, i februar 2021 interviewede Lise Nørgaard. Interviewet er endnu ikke sendt, men skal bruges til et kommende tv-portræt af hende.
Under dette sidste DR-interview fik Lise Nørgaard sagt en række sandheder om serien – blandt andet at 'Matador'-musicalen fra 2007 på visse punkter var decideret "rædselsfuld". Derfor får du her nogle sidste bemærkninger om 'Matador' fra Lise Nørgaard selv:
Opvoksede selv op i et Varnæs-agtigt hjem
Lise Nørgaards far var en succesfuld grosserer i Roskilde, og derfor voksede hun selv op i et velstillet hjem i provinsen. Ikke langt fra det, vi ser hos familien Varnæs, hvor byens spidser hyppigt kom forbi til drinks og kogekonen Lauras tarteletter.
Lise Nørgaards egne barndomsminder kom derfor til at præge historien i hendes kendte tv-serie.
- Der er mange underliggende historier (i Matador, red.). Blandt andet om, hvordan man kan nå alt med penge og komme i de fineste huse. Jeg har jo selv set som barn, hvordan provinsen teede sig – og deres snobberi, sagde Lise Nørgaard i interviewet.
Visse ting ændrede sig dog hos det pæne borgerskab efter Anden verdenskrig, hvilket man også ser i 'Matador'. For eksempel blev tjenestefolk mere sjældne efter Danmarks befrielse.
- Jeg kan godt huske de der fine klokker, der hang i loftet, og man ringede – for fruen rejste sig ikke – og så kom tjeneren. Til sidst hang klokkerne der stadig, men der kom ikke nogen, fortalte Lise Nørgaard med et grin om sit barndomshjem.
Hvem er seriens egentlige hovedperson?
Selvom der især er fokus på de to familier Skjern og Varnæs i 'Matador', er der masser af andre interessante karakterer i seriens persongalleri – og de fleste udvikler sig endda en del i løbet af afsnittene.
Så hvem spiller egentlig den reelle hovedrolle? Er det Mads Skjern, Maude Varnæs eller måske Agnes Jensen?
Faktisk ingen, hvis Lise Nørgaard selv skulle sige det. Det var den samlede fortælling om livet i Korsbæk, der var det bærende – ikke én eller flere af figurerne alene.
- Den hedder 'Matador', fordi det er et spil om magt og penge, hvor alle ens modbydelige egenskaber også kommer frem. Folk tror jo, at det er Mads Skjern, det handler om, og at han er matador, men det er han ikke – det er bare et spil, sagde hun.
Og i det spil er alle fra Korsbæk brikkerne. Alligevel har pilen tit peget på den driftige, jyske forretningsmand Mads Skjern, der kommer til Korsbæk – også da serien blev solgt til visning i det tidligere Jugoslavien.
- Det viste sig at være en vild succes dernede. Og ved du, hvem de holdt med? Mads Skjern, fordi det var ham, der fik skovlen under de fine, sagde Lise Nørgaard.
Hvad sker der i familien Skjern efter Matador?
Hvis du har set 'Matador', ved du også, at der foregår et opgør mellem forretningsmanden Mads Skjern og hans hustru, Ingeborg Skjern, i slutningen af serien. Har du derimod ikke set serien, skal du nok ikke lige læse det næste.
Faktisk bliver der talt med så store bogstaver mellem ægteparret, at man kan blive helt i tvivl om, om Ingeborg kan finde på at forlade sin mand.
Det gør hun dog ikke, fortalte Lise Nørgaard selv:
- Hun kan ikke overse at gå, men hun er kommet til det resultat, at hun vil vogte sin selvstændighed. Hun er jo en dame, selvom hun er grisehandlerens datter, og hvis jeg havde skrevet hendes historie færdig, ville hun ikke være blevet så gammel, men hun ville få et herligt liv, hvor hun rejste ned til sønnen (i Paris, red.) og i det hele taget realiserede sig selv, fortalte forfatteren.
Og hvad så med Mads Skjern? Han ville ikke overraskende fortsætte med at gå 100 procent op i sin virksomhed, konkluderede Lise Nørgaard.
Alt andet end begejstret for Matador-musical
I anledningen af Lise Nørgaards 90 års-fødselsdag blev der opsat en musicalversion af den elskede tv-serie på Operaen i København i 2007. Men resultatet var ikke ligefrem imponerende, mente seriens ærlige hovedforfatter.
Godt nok var musikken lave af hendes gode ven, Bent Fabricius-Bjerre, men at sangteksterne var skrevet af rapperen Clemens havde hun absolut ingen fidus til.
- Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være en rapper. Jeg hader rap – de står og råber magthaverne op med dårlige rim. De er så frygtelige, synes jeg – og det kan godt være, at jeg tager fejl, fordi jeg er så urgammel, men jeg er jo også en idiot, for det skulle jeg jo aldrig have tilladt, fortalte Lise Nørgaard.
Slutningen på musicalen kunne hun ikke lide, og kostumerne var "rædselsfulde", som hun formulerede det. Derudover var en af de nye scener, der blev skrevet ind i musicalen, lige ved at blive for meget for hende.
- Der er for eksempel en scene, hvor jeg var lige ved at forlade teatret, da jeg så den, hvor Varnæs render rundt i banken og slår damerne i enden – han løber rundt med en flaske og drikker. Altså, det var fuldstændig et persondrab. Det ville han aldrig have gjort!
Hvem ligner Lise Nørgaard selv i serien?
Lise Nørgaard lod sig som nævnt inspirere kraftigt af sit eget liv og de mennesker, hun mødte, da hun skrev serien. Men er hun så selv at finde et sted i seriens store persongalleri?
Var der mon lidt Agnes eller Skjern i seriens hovedforfatter? Lidt Ingeborg måske – eller Elisabeth?
- Er jeg inde i en af figurerne er det Regitze, Varnæs' datter, som bliver så fræk og tager ned og bliver censor i Hamborg (efter krigen, red.). Unge piger med en eksamen i et eller andet sprog kunne komme derned og censurere tyskernes breve, og det var jo en enorm chance for at komme ud og opleve noget, sagde Lise Nørgaard i DR-interviewet.
Der var da heller ikke så mange chancer for unge kvinder dengang, påpegede forfatteren – særligt hvis man ikke fik sig en uddannelse. Det gjorde Lise Nørgaard dog. Hun blev nemlig uddannet journalist på Roskilde Dagblad.