Brahms kom fra Nordtyskland og var protestant. Hans requiem er da heller ikke et katolsk værk. Rent teknisk er det faktisk slet ikke et requiem, for Brahms bruger ikke den latinske tekst eller noget af det gamle gregorianske melodistof. Hans requiem er sørgemusik i bredere forstand. I stedet for den latinske tekst sammensatte Brahms sin egen sangtekst af bibelcitater. Han brugte den tids gængse tyske bibeloversættelse for på ægte protestantisk vis at lade Biblens ord tale på et forståeligt sprog. Som konsekvens valgte Brahms titlen "Ein deutsches Requiem" - "Et tysk requiem".

To dødsfald

Arbejdet med requiet blev omkranset af to dødsfald: Først døde Brahms' mentor, komponisten Schumann, og senere døde Brahms' mor. Brahms søgte trøst i Biblen og fandt dem i tekstafsnit, der betragter døden fra de efterladtes vinkel.

Ein deutsches Requiem handler om, hvad nytte livet på jorden overhovedet har, når man ved, at døden vil komme - og om angsten for hvornår ens egen tid er forbi. De spørgsmål interesserede Brahms meget mere end de uhyggelige forestillinger om dommedagsbasuner og en dømmende Gud. Derfor blev hans requiem til en messe for de overlevende, ikke for de døde. Et budskab om det meningsfulde ved at være blandt de levende her på Jorden.

Ein Deutsches Requiem

Ein deutsches Requiem varer en times tid og er skrevet for symfoniorkester, kor og to sangsolister. Stilen i musikken er en slags 1800-tals opdatering af barokmusikken. Brahms forgudede Bach, Händel, Schütz og andre af barokkens store komponister, og især i requiets store korafsnit kan man høre, at han prøver at leve op til sine historiske forbilleder. Ein deutsches Requiem er et imponerende mastodontværk, men samtidig virker det mærkeligt nok også som meget privat musik. Et personligt værk, der taler fra hjerte til hjerte.