Den ene af de tre finalister i årets internationale Carl Nielsen Violinkonkurrence er Liya Petrova. Hun afslører her, hvilke tre ting, hun altid har med sig, når hun rejser rundt for at spille koncerter og deltage i konkurrencer.
- Den første ting er en hotelsordin. Det har reddet mit liv mange gange indtil nu. Jeg bruger den, hvis jeg er steder, hvor folk ikke er i humør til at høre mig øve. Eller om aftenen, så jeg kan øve mig, når jeg vil, forklarer Liya.
Men ud over sordinen, er der også et par andre ting, Liya altid har med sig:
- Rød lip gloss! Den har også reddet min dag flere gange, siger Liya og fortsætter:
- Den sidste ting, har jeg ikke med mig lige her, den er på min telefon. Det er biblen, som jeg godt kan lide at læse. Der er en masse visdomsord i den.