VIDEO: Komponist Jesper Koch har en klar favorit

Jesper Koch var begejstret for Soo-Hyun Parks fortolkning af hans værk, efter han havde set halvdelen af deltagerne.

Som det er traditionen ved Carl Nielsen Violinkonkurrencen, får deltagerne udleveret et værk, der er skrevet særligt til lejligheden. Dette skal give juryen en ide om, hvor hurtige deltagerne er om at indøve nyt materiale, samt hvordan de vælger at fortolke noget, som er helt ukendt for dem. Manden bag dette års værk er den danske komponist Jesper Koch, der efter at have hørt halvdelen af deltagerne, havde en klar favorit.

- Jeg var meget imponeret af nummer fire, Soo-Hyun Park. Hun var den eneste, der havde en personlig vinkel på mit værk. Set fra et tekniske perspektiv spillede hun næsten perfekt, men det var egentlig ikke det vigtigste. Hun havde en musikalitet i måden hun fremførte værket på, som var inspirerende at lytte på, og det kunne man også fornemme hos publikum.

- Hun var afgjort den, der kom tættest på min egen vision med værket! Jeg var ganske vist ikke enig med alt hvad hun gjorde, men der er jo rum til fortolkning og jeg var meget glad for hendes. Jeg tror hun ender i finalen.

I videoen herunder kan du se Soo-Hyun Park spille Jesper Kochs nye komposition

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5714ceab6187a40df80cebfb