Det var en glad og lettet Michiko Yamada, der mødte Rie Koch efter sin optræden til den første runde i Carl Nielsen Konkurrece 2016. Den 23 årige violinist fra England lyste af overskud, hvilket måske kan have sin forklaring, når hun fortæller om den forberedelse, hun har gjort sig i dagene op til konkurrencen. Den har nemlig ikke budt på ekstraordinær hård og udmattende øvning.
- I går var jeg på H.C. Andersen Museet. Det var fantastisk! Jeg tror, det er bedst for mig ikke at tænke for meget op til en konkurrence og øve mere, end jeg normalt ville gøre, siger Michiko Yamada.
Michiko Yamada har sin mor med til Odense. De har både taget sig tid til sightseeing og shopping i dagene inden konkurrencen, og sammen har de tænkt sig at lave en rejse ud af opholdet i Danmark.
- Når konkurrencen er slut, rejser min mor og jeg til København, siger Michiko Yamada.