VIDEO: Orest Smovzh elsker Danmark

Danmark har en helt særlig magi, fortæller Orest Smovzh, der deltager i Carl Nielsen violinkonkurrencen for anden gang.

Den 25 årige ukrainer, Orest Smovzh strålede af begejstring da han trådte ned fra scenen. Det var der, ifølge ham selv, flere grunde til. Ud over glæden ved et program, som på mange måder afviger fra de violinkonkurrencer, som han normalt deltager i, er Orest Smovzh helt vild med Danmark, og Odense i særdeleshed, som han mener besidder en helt særlig magi:

- Danmark er et helt specielt land for mig. Det har en særlig magi over sig og det er en magi, som er helt anderledes end den man forbinder med byer som Venedig og Paris. Odense i særdeleshed, har noget trygt og hjemligt over sig med de små romantiske huse som alt i alt skaber en helt magisk oplevelse. Siger Orest Smovzh.

Og Orest Smovzh ved hvad han taler om, for det er anden gang han befinder sig i den magiske by, Odense, som deltager ved Carl Nielsen konkurrencen. Sidste gang nåede han til anden runde.