Der var både hekse, skeletter og en dirigent i Harry Potter-kappe, da DRs BørneKoret, DR SymfoniOrkestret og børn fra tre skoler på Amager forleden inviterede til Halloween-koncert i DR Koncerthuset.
Her opførte de blandt andet 'Double Trouble' fra filmatiseringen af 'Harry Potter og fangen fra Azkaban'. En uhyggelig sang med både tudsetæer, flagermuse-uld og heksebryg!
DR-dirigent Philip Faber dirigerede både børn og voksne gennem den hyggelige uhygge, som også omfattede blandt andet John Høybyes sang 'Natten'. Den kan du se herunder: