Du ved sikkert godt, hvordan en fløjte ser ud - og en tromme.

Men har du styr på serpenten, glasharmonikaen og den surrealistiske arpa-violin?

Musikkens verden er fuld af forunderlige instrumenter. Herunder kan du se 10 af dem, som endda kan findes i Danmark - nærmere bestemt på Musikmuseet i København.

1. Tubaens bedstefar

Serpenten er et blæseinstrument af træ, omviklet med læder.

Det her eksemplar er bygget af serpent-specialisten C. Baudouin i Paris mellem 1812-1836. Men serpenten blev opfundet allerede omkring 1590 i den katolske kirke.

I kirken blev instrumentet oprindelig brugt til at ledsage den gregorianske sang. Serpenten fik stor udbredelse i barok-ensembler og senere militærorkestre og symfonisk musik.

Her blev den over tiden erstattet af tubaen, som serpenten faktisk er en forfader til.

2. Guitarformet bratsch

Den ligner måske mest en guitar, men det er altså violinens storebror, en bratsch.

Den franske ingeniør Francois Chanot (1787-1823) var optaget af at forbedre strygeinstrumenternes klang. De første ’Chanot-violiner’ blev bygget af opfinderens brødre, der var violinbyggere.

Denne guitarformede bratsch med de utraditionelle lydhuller er bygget i Paris i 1818 – samme år som Chanot fik patent på sit system.

3. Glasharmonika mod hysteri

En harmonika er normalt noget, man hiver og trækker i – men den her skal nok ikke presses for hårdt: den er nemlig af glas.

Glasskålene sidder på en akse, der drejes ved hjælp af pedalen i bunden. Under skålene er en zinkbeholder med vand.

Inden man spiller, skal skålene fugtes med en svamp, og musikeren skal fugte sine fingre. Når kanten af skålene berøres let med det mellemste led af fingrene, sættes glasset i svingninger i forskellige toner.

Både Mozart og Beethoven har skrevet for dette spektakulære instrument, der også blev brugt til at behandle hysteriske kvinder i 1700-tallets Wien.

4. Middelalderens non-stop hitmaskine

Drejeliren var populær i middelalderen. Den var et typisk udendørs-instrument, som kunne høres langt væk og var god at danse til. Instrumentet var dog forbundet med lav social status og blev derfor ofte spillet på af tiggere.

Det er et strygeinstrument, men i stedet for en bue er der et træhjul over strengene, som drejes med et håndsving. For at skifte tone forkorter man strengenes længde med tryk på tasterne.

Træhjulet stryger strengene uden afbrydelse, og man opnår middelalderens eftertragtede "lange lyd" - musik non stop.

5. Violin til spadsereturen

Hvem kan ikke bruge lidt musik på vej til købmanden? Eller på et hike i fjeldet?

Spadserestokken her har en indbygget violin. Stokken er simpelthen hul – og når "låget" fjernes, afsløres violin og bue klar til brug.

Det fiffige to-i-en værktøj er lavet i Europa i 1800-tallet.

6. Mundorgel af græskar og bambus

Mundorglet sheng har nærmest fuglekrop og halefjer. Kineserne har fra gammel tid sammenlignet sheng med fugl Føniks – symbolet på verdenshjørnet syd og på lykke.

Det består af et antal bambusrør – eller piber – anbragt i en kalabas: en tørret frugtskal fra flaskegræskarrets modne frugter.

Instrumentet kan spille flere toner på én gang og bruges både i Peking-operaen og i mange andre musik-genrer.

7. Guitar med fod og danske aner

Er du træt af at løfte guitaren, når du spiller på den? Så prøv en guitar med fod …

Emilius Nicolai Scherr tog patent på harpe-guitaren i 1831. Den stemmes som en almindelig guitar. På grund af størrelsen er den udstyret med et fodstykke, som støttes mod gulvet under spillet.

Scherr (1794-1874) var faktisk født i København som søn af en orgelbygger og instrumentmager. I 1822 rejste han til USA, hvor han etablerede sig som klaverfabrikant i Philadelphia.

8. Guitar kamufleret som påfugl

Den nordindiske taus er en særlig dekorativ variant af strygeinstrumentet dilruba.

Den har normalt form som en påfugl, hvis halefjer danner gribebræt. Derfor kaldes den også Peacock guitar – altså ”påfugleguitar”.

9. Surrealistisk violin med nasal lyd

Violinen her har fået sin surrealistiske form, fordi violinbyggeren Thomas Zach forsøgte at opnå en større og kraftigere tone.

”Violino arpa” blev præsenteret på verdensudstillingen i Wien i 1873, men opfindelsen blev ikke den revolutionerende nyhed, man havde håbet på.

Tonen blev ikke bedre, men tværtimod nasal og uklar, så instrumentet forblev et tankeeksperiment.

10. Rystende bambustoner

Stativet her holder otte instrumenter: indonesiske angklung’er.

Hver angklung består af 2-4 bambusrør med hver deres tone eller akkord.

Tonerne frembringes ved at ryste instrumentet. Så det kræver samarbejde at spille melodier!

Kilde: Musikmuseet