Strygekvartetten Brooklyn Rider er i Danmark for tiden. De gav koncert mandag aften i Mogens Dahl Koncertsal på Islands Brygge i København.
Ved koncerten spillede Brooklyn Rider ny amerikansk minimalske - små korte stykker komponeret af musikere fra jazz-, pop- og folkgenren - musikere som de fire strygere i Brooklyn Rider har stor respekt for.
- Vi var nysgerrige på, hvilke idéer der ville komme fra folk der ikke normalt skriver for en klassisk strygekvartet, fortæller Colin Jacobsen, der spiller førsteviolin i ensemblet.
Men Brooklyn Rider har også stor respekt for de gamle klassikere. Det viste de blandt andet ved at spille Schuberts Rosamunde-kvartet.
Hør koncerten via link her ovenfor. Koncerten er optaget i Mogens Dahl Koncertsal 14. marts 2016. Brooklyn Rider kan du opleve igen i P2 Koncerten 24. marts kl. 19.20, hvor de er med i et værk der genfortæller påskens religiøse drama.
