Hør koncerten: Michala Petri og venner

Michala Petri er på scenen i Vor Frelsers Kirke. Med sig har hun blandt andet cembalisten Mahan Esfahani. P2 var med og optog koncerten.

Michala Petri er én af verdens bedste blokfløjtespillere, og hendes karriere stod meget tidligt skrevet i stjernerne. Hun var bare fire år gammel, da hun havde sin første offentlige optræden i DR.

Siden er det blevet til rigtig mange koncerter for Michala Petri, og flere af dem også sendt i DR. Her kan du høre en koncert som vi optog i Vor Frelsers Kirke i København 25. oktober 2015.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:568b018e6187a4130c6adc37

Michala Petri er på scenen sammen med mezzosopran Pia Rose Hansen, cembalisten Mahan Esfahani og organist Jens E. Christensen. Musikken er af Bach, Aksel Borup-Jørgensen, Sven Erik Werner, Vivaldi og Mel Powell.