Klassisk på dansk

Hvordan lyder musikken fra vores lokale geografi? Kan man høre at den er skrevet af danske komponister?

Kan man høre at musikken er dansk? Det er et spørgsmål som dukker op igen og igen, og musikforskere har ikke noget éntydigt svar. For vel er der noget typisk dansk over Carl Nielsens musik - et temperament og en geografi, som har sat sig i noderne. Men når det er sagt, så kan dele af Carl Nielsens instrumentale musik godt forveksles med fx musik af den ungarske komponist Béla Bartók.

Carl Nielsen: Blæserkvintet I sin berømte blæserkvintet var Carl Nielsen inspireret af Mozart. Han hørte Mozarts Sinfonia Concertante spillet af vennerne i Københavns Blæserkvintet, og han meddelte dem med det samme, at han ville skrive en kvintet til dem. Den blev uropført i København 9. oktober 1922, og er i dag en klassiker for blæserkvintet-ensembler.

Hør hele blæserkvintetten Niels W. Gade: Strygekvartet i e-mol Niels W. Gade blev hurtigt et stort navn i Tyskland. Han var gode venner med Robert Schumann, Franz Liszt og Richard Wagner. Og da Mendelssohn døde i 1847 var det Gade, der overtog hans stilling som chef for Gewandhausorkestret i Leipzig. Hans musik lyder ikke specielt dansk.

Hans Abrahamsen: Dobbeltkoncert Intensitet, poesi og øjeblikke er vigtige parametre i Hans Abrahamsens musik. Musikken er inddampet og afklaret. Selv er han en beskeden person, der på trods af stor international succes, stadig mener at der er tale om heldige møder og lykkelige sammentræf.

Per Nørgård og Hans Abrahamsens musik er først og fremmest sin helt egen. Per Nørgård opfandt uendelighedsrækken, og har fantastiske fraktale mønstre i sin musik. Hans Abrahamsen er kendt for sin sirlige og raffinerede musik, og den bliver som nævnt spillet over hele verden i disse år.