Kan du kende forskel på Prince og Prokofiev?
Så er du da allerede et stykke ad vejen til at svare rigtigt i Den Klassiske Musikquiz. Et lille stykke ad vejen.
De to hold, anført af Frederik Cilius og Mathias Hammer, er irriterende gode til at gætte musik, der bliver spillet forfra, bagfra - og endda på hovedet.
Men nu kan du prøve at gøre dem kunsten efter, med syv spørgsmål fra andet program af quizzen, der bliver sendt på DR K søndag aften.
Du kan også se hele Den Klassiske Musikquiz på DR TV - men prøv nu lige din egen viden af først!
