Mathias Hammer og Frederik Cilius virker nogen gange som to leksikoner påsat brillestel og blazer.
Hver søndag dyster de som holdkaptajner på uendelig svær viden i ’Den Klassiske Musikquiz’ på DR K. Men om lørdagen er de to nu også begyndt at bore sig sammen med i den klassiske musiks krinkelkroge på P2. Programmet hedder naturligvis ’Hammer & Cilius’.
Vi bad d’herrer om at sætte sig ned. For at se, hvad der sker, når man sætter sådan to musikbegavelser direkte overfor hinanden.
Kan de finde huller i hinandens viden – og kan de lade være med at hovere over det … og hvem bor egentlig i den villa i Gentofte, hvor komponisten Sergej Rachmaninov engang huserede?