Hvad sker der, hvis en flok mennesker fra det bedre borgerskab samles til et selskab en aften efter en opera, og de så ikke kan forlade lokalet? Hvis de bliver nødt til at blive i det samme lokale i flere dage – uden at kunne få vådt og tørt?
Det handler Thomas Adès nye opera ”Morderenglen” – The Exterminating Angel – om.
En opera der bygger på en film af samme navn af Luis Bunuel.
Handling:
1. akt
En flok mennesker fra det bedre borgerskab samles til et selskab en aften efter en opera i hr. og fru Nobiles rigmandsvilla og mystiske ting begynder at ske.
Blandt gæsterne er aftenens primadonna – operasangerinden Leticia, dirigenten Alberto Roc og hans kone pianisten Blanca. Blanca spiller et stykke på klaveret og primadonnaen Leticia bliver opfordret til at give et nummer, men dirigenten Alberto Roc mener, at hun har sunget rigeligt denne aften.
Af uforklarlige grunde forlader ingen den store stue hvor selskabet udspiller sig. En undtagelse er dog husets tjenerstab, der alle er flygtet pånær den tro butler Julio.
Værtinden Lucia de Nobile og Colonel Alvaro Gomez trækker sig tilbage til et garderoberum of det viser sig, at Colonel er Lucia de Nobiles hemmelige elsker.
Det er blevet nat og gæsterne forsøger på bedste vis at finde sig et sted at overnatte – på sofaerne og på gulvet. Et ungt forelsket par Eduardo og Beatriz forsøger at få lidt privatliv i et hjørne, og hr. Russell føler sig ikke godt tilpas og er dejset om i en sofa.
2. akt
Gæsterne vågner den efterfølgende morgen. Der er fortsat ingen der forlader villaen selv om alle mistrives af selskabet.
Hr. Russell får det værre og værre, og doktor Carlos Condo er klar over, at han er døende. Pianisten Blanca og hendes mand er bekymrede for deres børn, som de ikke kan komme i kontakt med. En anden gæst Francisco er utilfreds over, at han skal bruge en the-ske til at røre i sin kaffe – og da ingen kan komme ud af rummet kan han ikke få en særlig kaffe-ske.
Hen af aften er der ved opstå panik, for der er ikke mere at drikke i værelset - og omgivelserne lader til at have glemt alt om selskabet. Hr. Russells tilstand bliver kun værre, og om natten dør han.
3. akt
Verden udenfor har fundet ud af, at der foregår noget mystisk inde i velhaverboligen – og en større gruppe mennesker har samlet sig uden for huset for trænge ind. Det lykkes dem at bryde igennem en politiafskærmning. Men de kan ikke komme ind i huset, selv om der er fri adgang – det er som forhekset.
Og inde i dagligstuen er alt i opløsning. Butleren Julio får med assistance af en af gæsterne Raul, slået hul på et vandrør, og vandet står op som et springvand – til den tørstende forsamlings glæde. Men det er kun et øjebliks glæde. Alle er på vej mod indre og ydre opløsning.
Leonora, en psykisk uligevægtig midaldrende kvinde ser syner. Hun ser en hånd flyve rundt i rummet, og hun reagerer med at hugge hånden af Blanca. Det unge par Eduardo og Beatriz beslutter sig for at begå selvmord – for ikke at tage del i det kollektive sammenbrud. Et lam slagtes og det tilberedes over et bål, der bliver tændt på gulvet.
På et tidspunkt opstår der den teori at de først kan komme ud af værelset, hvis en af de stadig overlevende ofres. Og værten Edmund de Nobile tilbyder at lade livet – indtil primadonnaen Leticia afbryder og fortæller, at de alle netop nu står præcis, hvor de stod da fortryllelsen af rummet indtrådte. Opfordret af Leticia gentager alle nu præcis, hvad de sagde et par døgn tidligere.
På et tidspunkt bliver Leticia igen spurgt, om hun vil synge, og denne gang bliver det til noget. Primadonnaen synger rent faktisk – og fortryllelsen hæves. Der er pludselig fri passage så folk udefra kan komme ind, og resterne af det indespærrede selskab kan forlade værelset.