Carl Friedrich Abel er nok ikke et navn, der får mange klokker til at ringe, for hans musik spilles aldrig her i landet.
Men tag til Tyskland, hvor han kom fra, og der kan man opleve fremragende musikere kaste sig over denne komponist fra midten af 1700-tallet.
På Ugens Album spiller orkestret La Stagione fra Frankfurt seks af Abels symfonier.
Mozart kopierede musikken
Man kender i alt 36 symfonier af C.F. Abel. De blev efter datidens praksis udgivet i samlinger med seks af gangen.
Musikken lyder lidt af Mozart, og faktisk har man opdaget, at Mozarts Symfoni nr. 3 i Es-dur, som han angiveligt skrev som otteårig, i virkeligheden er komponeret af Abel.
Forklaringen er, at Mozart skrev Abels symfoni af i hånden, simpelthen fordi han syntes man kunne lære noget af så god musik. Den symfoni kan du høre på Ugens Album – det er nr. 6 i samlingen.
Ven af familien Bach
Abel var født 1723 i Sachsen. Han blev undervist af sin far, og efter alt at dømme fik han også undervisning af selveste Johann Sebastian Bach.
Som voksen blev han hofmusiker i Dresden – han spillede gambe - og begyndte også selv at komponere.
Artiklen fortsætter efter musikken.
Lyt til uddrag af Ugens Album
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5924410ea11f9f17c8fd3be9
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5924410d6187a413883895f1
I 1759 rejste Abel til London, og det blev hans livs succes: London blev hans hjemby resten af livet.
Han blev ven med Bachs søn, Johann Christian Bach, der havde slået sig ned i England, og sammen arbejdede de som koncertarrangører.
”Bach-Abel koncerterne” (hvor de især opførte deres egne værker) blev et begreb i London, ligesom DR’s Torsdagskoncerter er det i Danmark.
En mester i stilen
Symfonierne af Abel er lys og livlig musik.
Det går hurtigt derud af, og de fleste af symfonierne varer ikke engang ti minutter. Sådan var stilen dengang i symfoniens barndom.
I det hele taget holdt Abel sig inden for en nøje defineret stil, som han mestrede perfekt. Mest personlig er han nok i de langsomme satser.
De skal spilles ganske stilfærdigt, og i al diskretion foregår der mange opfindsomme ting, som var nye i musikken dengang.
Mozart tog Abels musik med i sin bagage – nu kan vi selv høre, hvad det var, det lille geni fandt så godt.