Klaversonaterne af Sergej Prokofjev er den røde tråd i hans liv som komponist.
De spænder over det meste af hans karriere, og de er et katalog over hans enestående musikalske evner. Prokofjev fornyer nemlig en gammel genre og skaber også en helt ny måde at behandle klaveret på.
Sonaterne er vanvittig svære at spille. De kræver frygtløshed, psykologisk præcision og urokkelig virtuositet. Og det er netop, hvad man kan høre på Ugens Album med den russiske pianist Alexander Melnikov.
Provokatør af natur
Klaversonate nr. 2 er fra 1912, altså skrevet i zartidens Rusland, da Prokofjev var en ung student.
Han var af natur en provokatør, der ikke gjorde, som han fik besked på i skolen. Hans Sonate nr. 2 er et los bagi. Sparket af en fyr, der var kvikkere og mere kreativ end alle de gamle.
Musikken er en flabet sammenblanding af klichéer og nye påfund. Her er romantiske eventyrstemninger, mekaniske rytmer og vilde udfald til højre og venstre.
Et musikalsk maskebal, hvor vi allesammen er klædt ud.
Krigens paranoia
Efter Sonate nr. 2 hopper Alexander Melnikov videre til nr. 6 og nr. 8, som er fra den trilogi af ”krigssonater”, Prokofjev skrev under 2. Verdenskrig.
Sonate nr. 6 er fra 1940, da krigen endnu ikke var nået til Sovjetunionen. Her kendte man til gengæld alt for godt til rædsler og død, for under Stalins tyranni var millioner af sovjetborgere blevet dræbt, fængslet eller deporteret.
HØR UDDRAG AF UGENS ALBUM
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:58f8bfe9a11fa0112c32dd0a
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:58f8bfe96187a41214f91867
Melnikovs fremstilling af den stigende rædsel i Sonate nr. 6 er hårrejsende. Finalen er frygtindgydende paranoid: Maskelegen er forbi, nu gælder det individets kamp for overlevelse.
Sonate nr. 8 fra 1944 er Prokofjevs længste. Skrevet da Sovjetunionen efter ubegribelige ofre kunne ane, at den nazistiske fjende ville blive besejret.
Der er både krigstrommer og skingre sejrstrompeter i musikken, men det virker som om, Prokofjev helst vil fortrække til en indre verden.
De bedste siden Beethoven
Prokofjev var selv en blændende pianist, og også som komponist havde han en utrolig timing. Satserne i hans sonater er skåret ind til benet. Musikken sidder lige i skabet – hvis man da altså kan spille den.
Hans ni sonater er den nok vanskeligste serie klaversonater, der er skrevet. Men det er også den bedste serie sonater siden Beethoven.
Det viser Alexander Melnikov, som også viser, hvorfor han er en af verdens bedste pianister. Det lyder altid, som om den musik, han spiller, er hans egentlige hjemmebane.
”Hemmeligheden” er vel bare, at Alexander Melnikov er en uselvisk kunstner, totalt fokuseret på komponistens budskab og med en eminent evne til at holde fast i målet.