Det blev en aften, der gik over i historien, da den store kapelmester og komponist Claudio Monteverdi indtog kirkerummet en Skt. Hans Aften i Venedig i 162o.

Med sig havde han nemlig en halvanden time lang musikgudstjenste til ære for Johannes Døberen, som aftenen er opkaldt efter, og det stod hurtigt klart for enhver, at der var tale om helt nye toner.

Monteverdi viste alt, hvad han kunne - han præsenterede intet mindre end helt ny, virtuos musik for kor, instrumenter og solister, det hele sat ind i rammerne af en katolsk aftensgudstjeneste, en såkaldt vesper.

På Ugens Album kan du høre en rekonstruktion af, hvordan det gik for sig den aften i Venedig for næsten 400 år siden.

Tilskuer var ude af sig selv

Det meste af musikken på Ugens Album er taget fra Monteverdis samling 'Selva morale et spirituale' (Den moralske og åndelige skov).

Noderne udkom året efter koncerten i Venedig og indeholder musik, der er skrevet gennem flere år. Bl.a. en del vespermusik, der er velegnet til netop en helligdag som Johannes Døberens Dag, Skt. Hans.

Det er uden sammenligning den mest prægtige og moderne musik, der blev komponeret dengang.

En hollandsk rejsende kom forbi kirken i Venedig og skrev bagefter den eneste øjenvidneberetning, der findes om Monteverdi som koncertgiver. Hollænderen noterede, at musikken var så vidunderlig, at han blev ude af sig selv af fryd.

Vilde fraseringer og improvisationer

Dirigenten på Ugens Album, Robert Hollingworth, tøver ikke med at kalde vespermusikken for højdepunktet i Monteverdis kirkemusik.

- Det er dramatisk, virtuos og virkelig ekspressiv musik, siger han.

Og Monteverdi holdt sig da heller ikke tilbage, da han slog sig løs i Venedig. Han gik så langt med de musikalske udskejelser, at puritanere kritiserede ham for at forvandle gudstjenesten til den rene koncert.

Hør smagsprøver fra Ugens Album

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:599fe551a11f9f2d3c12b37d

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:599fe5516187a435a877dd91

Det kræver ikke så lidt at realisere, men medlemmerne af Robert Hollingworths ensemble, I Fagiolini, er forrygende dygtige og kan om nogen leve op til de ekstreme krav.

På Monteverdis tid skulle de medvirkede desuden kunne improvisere, og på Ugens Album kaster både sangsolisterne og ikke mindst blæserne sig ud i vilde fraseringer, teknisk suverænt og musikalsk helt i stilen.

Fortjener et par gode højttalere

Monteverdi har sandsynligvis også anvendt stykker, skrevet af andre komponister, og det giver albummet også et bud på.

Man har bl.a. fundet en version frem af Palestrinas gamle motet 'Ave verum corpus', hvor man på Monteverdis tid har tilføjet en jazzy overstemme for det trompetlignende renæssanceinstrument zink. Og man får et storslået stykke for dobbeltkor og blæsere af Monteverdis berømte forgænger i Venedig, Giovanni Gabrieli.

Her 400 år senere er det stadig overvældende flot musik, der fortjener et par store højttalere eller fordybet aftenlytning med gode hovedtelefoner på.