Da Diana Damrau i 2006 skrev kontrakt med sit pladeselskab, blev hun spurgt, hvad hun allerhelst ville indspille.

Hun foreslog straks en samling arier af den tyske komponist Giacomo Meyerbeer – en drøm hun havde haft siden sin studietid.

Projektet blev lagt væk af forskellige grunde, som nok ikke er svære at gætte: En ukendt sangerinde, der synger arier af en glemt komponist? Ikke nogen god start på en pladekontrakt.

Yndefuld, smidig og strålende

Men i dag er Diana Damrau en af Tysklands mest kendte sangere, og én tendens i den klassiske musik er netop at genopdage glemte operaer.

Kollegaen Cecilia Bartoli har eksempelvis med stor succes trukket operakomponister fra barokken frem.

Nu er det Diana Damraus tur - og det til stor ros hos anmelderne. Engelske The Guardian kvitterer eksempelvis med topkarakteren fem stjerner:

- Damraus lette ynde, strålende tone og smidige udtryksfuldhed er overalt, skriver Erica Jeal.

Renæssance forude?

Diana Damraus indspark kommer på rette tidspunkt. Rundt om i Europa dukker Meyerbeers operaer gradvist op igen, ikke mindst i de operahuse, der har råd til at satse på andet og mere end de velkendte operaer.

Måske kan dette album overtale endnu flere til at give 1800-tallets mest populære operakomponist en renæssance?

Meyerbeer blev født 1791 i Berlin og hed egentlig Jacob til fornavn, men i løbet af sin studietid i Italien skiftede han navn til Giacomo.

Artiklen fortsætter under boksen.

Gennem sin karriere skrev han operaer på forskellige sprog og i forskellige stilarter.

Han toppede, da han kom til Paris og skabte storslåede forestillinger som ’Afrikanerinden’ og ’Huguenotterne’ - Overdådig og farverig musik, der gjorde Pariser Operaen til den førende scene.

Stilen blev kaldt ’Grand Opera’ og den har givet navn til Ugens Album, hvor Diana Damrau dog også synger komiske arier bl.a. fra Meyerbeers syngespil.

En komponist med mange talenter

Meyerbeer havde mange talenter, siger Diana Damrau:

- Hans brug af stemmen, hans orkesterfarver, hans dramatiske sans, de stærke og nuancerede følelsesudtryk, og først og fremmest hans evne til at håndtere forskellige stilarter, siger hun.

- Sammenligner man hans tyske, franske og italienske operaer, skulle man tro, at de var skrevet af tre forskellige komponister. Derfor vil jeg så gerne portrættere denne ’europæiske’ kunstner fra alle sider.