Playliste
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:582f01166187a41674049990
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:582f01166187a41674049994
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:582f01166187a41674049993
De seks “Franske suiter” har en mere overkommelig sværhedsgrad end andre af Bachs berømte klaverværker, og mange amatørpianister har sikkert prøvet at spille nogle af satserne.
Dermed ikke sagt, at de Franske suiter er tynd musik. De er med pianisten Murray Perahias ord ”Bach på højeste niveau”, og det beviser han på Ugens Album.
Alt er forbundet
Ligesom andre baroksuiter består Bachs Franske suiter af korte satser i danserytmer. Det er ikke musik til at danse til, men en kunstnerisk forvandling af dansens karaktertyper. Der er f.eks. stilige Menuetter, muntre Gavotter, rolige Sarabander og til sidst en hurtig Gigue i 12/8-takt.
Over det rytmiske grundlag bygger Bach sine uforlignelige netværk af sammenflettede stemmer. ”Alt er forbundet. Hver eneste tone betyder noget og skal håndteres med både hjerte og sjæl”, siger Murray Perahia.
https://www.youtube.com/watch?v=2qTy81aaqAM
På vejen op til Himmelen
De tre første suiter står i mol-tonearter og er med Murray Perahias ord ”meget sørgmodige på en blid måde.” De følgende tre er i dur og helt anderledes livsglade. Suite nr. 5 ender med en ekstatisk Gigue, og den afsluttende suite nr. 6 beskriver Perahia som at være i Himmelen – ”eller i hvert fald på vejen derop”.
Himmelsk er også Murray Perahias spil! Han er klaverets nobleste gentleman med en af verdens smukkeste klangbehandlinger. Det er en fryd at høre hans lysende klaverlyd, der både er fyldig og elegant, og hans raffinerede brug af flygelets højrepedal, der binder musikken diskret sammen.
Skilsmisse i pladebranchen
Pladesamlere vil bemærke, at Murray Perahia med dette album har sagt farvel til pladeselskabet Sony (tidligere CBS) efter ikke færre end 43 år. For dem har han tidligere indspillet bla. Bachs Goldberg-variationer, Partitaer og de Engelske suiter.
Men Sonys klassiske afdeling har bevæget sig i en mere poppet retning, og måske har man ikke kunnet komme overens med en konservativ mester som Murray Perahia? Godt at andre så har slået til – Ugens Album er en af årets bedste klaverplader.