Playliste

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:577b940da11f9f174076ef04

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:577b940d6187a4095c7049fa

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:577b940d6187a4095c7049fb

Alina Ibragimovas og Cédric Tiberghiens begavede musikalske ordvekslinger tilsat et par dryp poetisk syrlighed fra det evige legebarn Mozart er nemlig et godt match.

Forførelsen

Syv violinsonater er der blevet plads til på dobbeltalbummet, men det er ikke sonater, der ligner hinanden. Man kender dem på gangen, jo, men der er himmelvid forskel i deres udtryk. I de tidlige sonater fører flyglet an. I de senere er det violinen, der er førsteforføreren. For det er det, det handler om – at blive forført af Mozart.

Det gør man uvilkårligt på disse cd’er. Ibragimova kan nemlig producere en violinlyd, man gribes af. Svævende, luftig og ekstatisk. Men indimellem også modfalden og uventet alvorlig i vendingen. Mozart rummer det hele, og Ibragimova og lydhøre Tiberghien giver os ubesværet essensen af Mozart.

Hjemmevant

Når de spiller, har man fornemmelsen af at være hjemme i stuen hos et par musikere med en masse på hjerte og dramatisk flair for den spinnende poesi, man altid finder hos Mozart.

Flyglet i harmonisk, perlende udfoldelse her, og en mildt afleveret melodi i violinen dér. Tilført et fælles mål om renhed i udlægningen, hvilket det russisk-franske samarbejde understreger gang på gang på denne fine udgivelse.

Ibragimova og Tiberghien er nemlig to musikere, der kan lide de rene linjer, som findes i hobetal hos Mozart. Klarheden og modenheden i Mozarts tidlige, hypnotisk enkle sonater er uforlignelig.

Når man hører Ibragimova og Tiberghien sammen, kan man lade sig indfange af den øjeblikkelige skønhed, studse over kraften i fortællingerne eller begynde at afkode de mange musikalske fragmenter i sonaterne. Eller bare lade sig forføre af det hele på en gang.